Det som jeg skrev i min tidligere besked er nok resultatet af at venlighed bliver mødt med angreb.
Ja, det vil ske fra tid til anden, at venlighed bliver besvaret med modvilje, obstruktion og deciderede angreb. Det er der Stephen Coveys fjerde vane kommer ind i billedet: Tænk Vind/vind.
Kort sagt betyder det at du i alle relationer bør forsøge at få en vind/vind aftale i hus: den anden part skal vinde ved det, men det skal du også. Alternativerne er der også:
1. Hvis du er opsat på at den anden vinder, men du ikke nødvendigvis vil vinde, så er det vind/tab
2. Hvis du er opsat på at du vinder, men den anden skal absolut tabe, så er det tab/vind
3. Hvis du mener at du ikke kan vinde, og derfor heller ikke ønsker at den anden vinder ved det, så er det tab/tab. Dette ser, at dømme efter din sagsfremstilling og synsvinkel, det, din kunde gør
4. Hvis du bare vil vinde, og er ligeglad med om det er godt eller skidt for den anden, så hedder det vind.
Der er altid kun én part nødvendig for at påbegynde transitionen til en vind/vínd-løsning. Hvis den anden part, efter du har gjort alt hvad der lå i din magt, stadigvæk holder fast i at du skal tabe, så er der det sidste alternativ: ingen handel. Og i så fald er det muligvis en god idé at få en advokat med ind over sagen, for at redde hvad der reddes kan.
Du siger at du har været forstående. Har den anden part også følt at de blev forstået? For ellers er der ingenting værd.
En god øvelse er "The Indian Talking Stick" (jep, også fra Stephen Covey):
I en samtale med den anden part sidder begge parter ved et bord, og i midten ligger en genstand, i Coveys forestilling er det en pind, som han engang har fået foræret af høvdingen af en Indianerstamme i USA. Jeg har engang, i et møde mellem to parter, hvor situationen virkelig var betændt, brugt et råt æg (ikke råddent, råt).
Den person, der tager genstanden i hånden, har ordet, indtil han/hun lægger genstanden på bordet igen. De andre må ikke sige noget, højest nikke for at anerkende noget. Ikke noget med store bevægelser eller mime, rysten på hovedet for at modsige vedkommende der taler.
Når den næste person tager genstanden op, skal han/hun først fortælle, hvad den anden har sagt - bare med sine egne ord. Så lægges genstanden tilbage, og den første taler får lov til at sige, at han/hun føler sig forstået. Er det IKKE tilfældet, så må han/hun fortælle igen hvad hans/hendes standpunkt er. Stadigvæk ingen afbrydelser, ingen tidslimitter. Indtil den anden part har forstået den første part. Og når det er opnået, gøres det samme omvendt.
Først når begge parter forstår hinanden, og de også føler sig forstået, kan I se om der er grobund for at tale videre, og for at opnå synergi (som i øvrigt er Vane 6).
Du skriver at den kunde mener at du har saboteret dem. Du kan bevise at du ikke har.
Har du beskrevet til kunden, hvordan din kunde mener du har saboteret dem (uden at modbevise det), eller har du bare accepteret det faktum, at de beskylder dig for sabotage?
Bliv gratis medlem
Opret bruger