Kontrakt underskrevet, ramt af konkurs

Albert van Harten:

Cookie - John Hannover:

det var dog en sørgelig ensidig opfattelse - virker som noget lidt galt med dig - du ville hellere have vi IKKE skulle have love her i landet - og du synes du bringer trådstarter i mål, eller du har bare et problem selv???

Kære John

Det er lidt mere kompleks end din meget hurtige formodning. Love, som vi kender dem og håndterer, bør ikke hele tiden udvides, ændres, tilbagetrækkes og atter bliver tilføjet.
Så længe vi har det juridiske system som vi har (og med "vi" mener jeg ikke kun Danmark), kommer vi ingen steder. Du kan se hvad der foregår i USA: Under Obama bliver USA tilmeldt Paris-aftalen. Så kommer Trump, trækker USA ud af den aftale, og så kommer Biden, som gør det om igen. Fordi det juridiske system tillader det. Jura er og forbliver tovtrækkeri, medmindre vi får indført etiske domstole - som ikke dømmer efter lovens regler, men efter etiske overvejelser.

Et af de andre problemer, Frøken Justitia har, er at hun i allerhøjeste grad mangler empati. Det er en psykisk sygdom, som ofte følger med manglende evne til at handle efter moral og etik.

Min opfattelse er langt fra ensidig. Jeg kan dog ikke skrive en hel novelle her på Amino - hvis jeg kunne, så havde jeg skrevet meget mere i dybden. Begrænsningen er i øvrigt ikke Aminos skyld, men jeg har mere at lave end at argumentere for mit syn om den begrænsning, jura medfører.

En dag, når jeg ikke mere har småbørn i huset, vil jeg færdiggøre min bog om dette emne.

Mangler du ikke først lige at færdiggøre dit danske Facebook-alternativ først?

Der er vel også megen "empati" i loven. Ex den del der handler om "retsfølelsen", at en der har fået dræbt sit barn, ikke skal møde morderen på et værtshus 3 mdr efter - Retsfølelsen er indbygget i loven

Der er også forskel - empatisk om man vil, på koldblodet mord og manddrab ved fjollet optræden - hensigten tæller stærkt (empatisk?)

En hjemløs der stjæler en appelsin fra en vejbod, vil også blive behandlet mildere end end den som gør det for at sælge appelsinen videre

Det er heller ikke uempatisk, at loven siger, at "en aftale er en aftale" - det ville være galt mod aftalepartneren hvis man bare kunne nægte det forhold, men hvis der er et oplagt ulige forhold mellem parterne, kan retten godt vælge at kalde en aftale for ulovligt indgået - empatisk 

Loven skelner også mellem forskellige aldersgrupper i sine sanktioner (empatisk) - og først ved over 18 er det så bare "fuld skrue"

MEN ellers ja, så er loven jo ens for alle - alt andet ville være hamrende uretfærdigt

vh John Hannover

Arne:

Mangler du ikke først lige at færdiggøre dit danske Facebook-alternativ først?

Ah, det er der, skoen trykker! Jamen, længe leve Google :) Flot klaret, Arne, du har bevist at du ved hvordan du opsamler gammelt digitalt støv :)

Cookie - John Hannover:

alt andet ville være hamrende uretfærdigt

URETfærdigt ... Jep. Og det er lige der, problemet kommer hen til overfladen.
Loven ER nemlig ikke retfærdigt. Af den grund at følelsen, som du beskriver, altid er en interpretation af tredjeparten (dommeren fx) hvordan noget må føle.
Straffeloven, fx, handler som regel om retfærdiggørelse. En fængelsstraf for at slå nogen ihjel er dog på ingen måde en retfærdiggørelse, da det vil betyde, at mordet, efter straffen er overstået, er blevet RETFÆRDIG. Og det vil det aldrig blive.
Samme gælder for enhver bøde - selvom den bliver betalt, er det ikke en blåstempling, da det blive betyde at man bagefter kan gøre det samme igen, hvis man bare betaler sig fra det.

Loven handler om hvad man må og hvad man ikke må, og konsekvensen hvis man gør noget andet. Alle regler er lavet på baggrund af en situation, der engang opstod, og som blev betragtet som uønsket, og derfor skal undgås i fremtiden - eventuelt med et forsøg på en lille smule vision om hvad vi heller ikke ønsker. Lovbrydere, der i forvejen ikke er enig med reglerne, vil nok finde en anden metode til at komme udenom. Jeg behøver vist ikke nævne en vis tidligere amerikansk præsident.

En hjemløs, der stjæler en appelsin fra en vejbod, burde ikke blive stillet til ansvar ... han burde nemlig ikke være hjemløs!
En, der har fået dræbt sit barn, skal ikke møde morderen på et værtshus 3 måneder efter - barnet skulle ikke være dræbt.

En utopi? Måske, men det er blevet en utopi netop FORDI vi i mange århundreder er blevet opdraget til at vores handlinger skal spejles i hvad Frøken Justitia i sidste ende tillader og til hvilken pris.

Der er, rigtig nok, nogle elementer i lovgivning, der ofte bliver forvekslet med empati, men i alle omstændigheder er det en win/lose-løsning.  Loven er uempatisk, da rigtig empati skal komme fra hjertet, og en dommer, en lovhåndhæver, eller en lovgiver ikke kan have uden at kende til de enkelte situationer.

Albert van Harten:

Cookie - John Hannover:

alt andet ville være hamrende uretfærdigt

URETfærdigt ... Jep. Og det er lige der, problemet kommer hen til overfladen.
Loven ER nemlig ikke retfærdigt. Af den grund at følelsen, som du beskriver, altid er en interpretation af tredjeparten (dommeren fx) hvordan noget må føle.
Straffeloven, fx, handler som regel om retfærdiggørelse. En fængelsstraf for at slå nogen ihjel er dog på ingen måde en retfærdiggørelse, da det vil betyde, at mordet, efter straffen er overstået, er blevet RETFÆRDIG. Og det vil det aldrig blive.
Samme gælder for enhver bøde - selvom den bliver betalt, er det ikke en blåstempling, da det blive betyde at man bagefter kan gøre det samme igen, hvis man bare betaler sig fra det.

Loven handler om hvad man må og hvad man ikke må, og konsekvensen hvis man gør noget andet. Alle regler er lavet på baggrund af en situation, der engang opstod, og som blev betragtet som uønsket, og derfor skal undgås i fremtiden - eventuelt med et forsøg på en lille smule vision om hvad vi heller ikke ønsker. Lovbrydere, der i forvejen ikke er enig med reglerne, vil nok finde en anden metode til at komme udenom. Jeg behøver vist ikke nævne en vis tidligere amerikansk præsident.

En hjemløs, der stjæler en appelsin fra en vejbod, burde ikke blive stillet til ansvar ... han burde nemlig ikke være hjemløs!
En, der har fået dræbt sit barn, skal ikke møde morderen på et værtshus 3 måneder efter - barnet skulle ikke være dræbt.

En utopi? Måske, men det er blevet en utopi netop FORDI vi i mange århundreder er blevet opdraget til at vores handlinger skal spejles i hvad Frøken Justitia i sidste ende tillader og til hvilken pris.

Der er, rigtig nok, nogle elementer i lovgivning, der ofte bliver forvekslet med empati, men i alle omstændigheder er det en win/lose-løsning.  Loven er uempatisk, da rigtig empati skal komme fra hjertet, og en dommer, en lovhåndhæver, eller en lovgiver ikke kan have uden at kende til de enkelte situationer.

Når nu du siger, at det hele er uretfærdigt, så har du vel også en løsning? Eller ud fra ovenstående, så er løsningen anarki og lovløshed, formoder jeg?

Du kan ikke sige, at loven og Jura, og så om en person er hjemløs eller ej, er det samme. Loven vil aldrig kunne forebygge, at nogen bliver hjemløs, f.eks fordi det at være hjemløs også kan være et frivilligt valg. 

Men det her bliver en smule for abstrakt til mig, især når starter med at sige, at loven er forkert, men det du derimod er oppe imod, er vores måde at leve på, og samfundsstrukturen. To meget forskellige ting...

Albert van Harten:

Et løsningsforslag har jeg - men som sagt er det lidt mere komplekst. Og det er hverken anarki eller lovløshed. Med loven skal land bygges, ikke vedligeholdes. 
Loven skal være der, dog ikke bruges som middel til at løse problemerne på den måde som vi nu gør. Loven, som vi kender den, indebærer elementer, som gør det til en "enten vinder jeg eller også vinder du" - og i sidste ende er det kun advokaterne der vinder.

Hvis man ikke har nogle regler, hvordan skal en befolkning så vide, hvad der gælder? Og ja der skal regler og love til, ellers ender det i lovløshed og diktatur...

Og ja selvfølgelig er der en vinder af en tvist. Hvordan vil du ellers løse det? At man skal snakke indtil begge er enige?

Nu brokker du dig over, at advokaterne tjener for meget, det kunne man løse let ved at lave loft over honorar, f.eks sige, at en advokat max må tage xx% af sagens værdi. Problem solved.

Det er det, jeg mener med at det er komplekst ... Jeg siger nemlig ikke at der ikke skal være regler. Regler skal bare ikke være med formålet at regulere. Regler skal være midler, ikke mål.

Fashion-Seller:

At man skal snakke indtil begge er enige?

Kort sagt: ja. Det hedder synergi, og det er det modsatte af kompromisset. Kompromisset, som i den moderne verden står på en piedestal, som om det er den højst opnåelige form for aftale. Med et kompromis er der dog ALTID noget, begge parter giver afkald på - med andre ord: begge taber noget. Hvad med at finde en ting, som alle parter vil se som en sejr? Har du nogensinde opnået et kompromis, hvor du tænkte:  "Yes! Det var lige det jeg ville!"?

Fashion-Seller:

Nu brokker du dig over, at advokaterne tjener for meget, det kunne man løse let ved at lave loft over honorar, f.eks sige, at en advokat max må tage xx% af sagens værdi. Problem solved.