Jeg er på vej til at sende en rykker, og det er jo vist god skik at skrive, at der kan ses bort fra den, hvis indbetalingen har krydset skrivelsen. Hvis rykkeren kun inkluderer de 100 kroners rykkergebyr, så er det måske til at leve med, også selv om sådan en krydsning alligevel er en overskridelse af betalingsfristen (8 dage på mandag). Men jeg har også tænkt mig at tilføje det 310 kroners kompensationsgebyr, og så begynder det da at ligne noget. Skriver man i så fald også det med at se bort fra det hele, hvis betalingen har krydset?
Jeg kan godt se god grund til at være hurtigere på aftrækkeren, maks. to dage for en rykker, for at undgå at blive flink på den dumme måde. Så det er måske i virkeligheden også selve svaret.
Men alligevel - fristen er jo klart overskredet, og det bør jo udløse 410 kr. Skal man være flink for hele beløbet?
Og kan man egentlig se eller få oplyst, hvornår debitor har indbetalt? Det kunne jo være nærliggende at betale fakturaen uden gebyrer og så ligesom mene, at der er sket en lidt lang 'krydsning'.
Ja, der er jo muighed for at krydse, afh. af hvilken bank det drejer sig om, og om man har samme bank.
Jeg er slet ikke der, hvor jeg øjner konflikt, heldigvis, det drejer sig om et stort forlag, som jeg lige har løst tre opgaver for og forventer at få flere. Den først fremsendte faktura er så 'overdue' med ca. en uge, kan jeg se, indbetalt er den jo ikke endnu. Jeg er sikker på, at den - og de andre - kommer, men er faktisk lidt overrasket over, at der ikke er bedre styr på det hos kunden ... Vil dog også gerne være lidt easy-going, i det mindste for en start, det er lidt træls at sende rykker ud allerede på den første opgave. Men jo også træls at være flink på den dumme måde!
Men flinkt er det da altid at skrive det med, at det kan have krydset, og så er der bare lige det med de 310,- ...