Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Holdingselskab uden 40.000 i opstartskapital.

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 21. Feb 20
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Vi er en flok, som har nogle holdingselskaber, som ejer nogle driftsselskaber. Vi er en slags iværksætterkollektiv, hvor der ejes på kryds og tværs, kan man sige. Vi startede fra ingenting, og har i løbet af 4-5 år bygget nogle af selskaberne op til at have to-sifrede millionbeløb i årlig omsætning (som ikke er det samme som indtjening!!). Ingen av os havde specielt mange penge til at starte op med, så det kunne kun lade sig gøre, fordi der var mulighed for at lave IVSer, hvor man kun skulle have 1 krone i opstartskapital. Uden mulighed for at lave IVSer, var vi nok aldrig startet.

Nu ønsker nogle af os at starte endnu en virksomhed, men den skal baseres på nogle kompetencer, som ligger hos en, som ikke var med fra starten. Han har altså ikke et holdingselskab at tage fra, til at spytte penge i en ny virksomhed, og han har ikke lige 40.000 liggende, som det nu koster at starte et ApS.

Dilemmaet er, at det hele falder til jorden, hvis han ikke er med, og han er ikke med, hvis han først skal lægge 40.000. Men mon ikke det kan lade sig gøre? Spørgsmålet er, hvordan vi gør dette bedst?

Kan han fx blive pesonlig medejer af et nystartet ApS, uden spytte penge i, og så kile et holdingselskab ind imellem ham selv og det nye selskab, betalt af det nystiftede ApS, når/hvis der tjenes penge, i stedet for at tage pengene ud?

Eller er det fx bedst at han laver en enkeltmandsvirksomhed, som bliver ejer af det nystiftede ApS, som han senere kan konvertere til et ApS-holdingselskab?

Skal de 40.000 kunne spores tilbage til ham, eller kan vores andres selskaber lægge ud?

Hvordan kan vi løse dette, uden at han skal spare i 3-4 år først?

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,3 stjerner givet af 3 person

Interessant model I har kørende :-)

Lad os sige at I er 5 som skal være medejere - 4 af jer via eksisterende holdingselskaber.

En mulighed kunne være at i 5 stifter et nyt selskab "Projekt Holding ApS" med 40.000 og dette holding er derefter medstifter af "Projekt Drift ApS" hvor aktiviteten skal foregå. De 4 eksisterende holdingselskaber er de øvrige medstiftere af "Projekt Drift ApS".

Herfra ville tanken være at "den nye mand" over tid køber jer andre ud af "Projekt Holding ApS", så det på sigt 100% bliver hans eget holdingselskab. Når det er helt gennemført, så har I den ønskede ejerstruktur i "Projekt Drift ApS".

I kan jo prøve at opstille et regneark med ejerandele og penge-flow og skitsere hvordan det kunne foregå. Dernæst ville det nok være klogt at gå det igennem med en revisor.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 01:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Med alle de selskbarer - lån ham dog helt officielt de 40000 kr - men ellers må han jo købe sig ind personlilgt med det i vil sælge til ham for - Han kan ikke eje i holding uden at bruge 40.000 beskattede midler. Med den store selskabskonstruktion - har I så ikke en revisor eller advokat tilknyttet til at hjæpe jer - for I må da kunne have mange større spørgsmål synes jeg?

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Helga Johnson:
Nu ønsker nogle af os at starte endnu en virksomhed, men den skal baseres på nogle kompetencer, som ligger hos en, som ikke var med fra starten. Han har altså ikke et holdingselskab at tage fra, til at spytte penge i en ny virksomhed, og han har ikke lige 40.000 liggende, som det nu koster at starte et ApS.

Hvorfor er det vigtigt for ham at have et Holding selskab?  Hvorfor kan han ikke bare købe sig ind i det Aps i skal lave? 

Helga Johnson:
Hvordan kan vi løse dette, uden at han skal spare i 3-4 år først?

rimeligt useriøst hvis det vil tage 3-4 år at spare 40.000 DKK sammen.

Tilmeldt 21. Feb 20
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 09:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Dette lyder som en egentlig mulig løsning.

Vil vi ikke også kunne bruge "Projekt Holding ApS" som et driftsselskab (med tilhørende vedtægter) til at starte med, og siden hen oprette "Projekt Drift ApS", flytte al aktivitet ind i dette, og samtidigt gøre hvad du foreslår?

Tilmeldt 21. Feb 20
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 09:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var et svar til Steffen...

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er jo ikke sådan "bare lige" at flytte aktivitet fra et selskab til et andet. Der vil jo være aftaler indgået i selskabet, udgifter afholdt, kunderelationer, etc. Man kan godt "spalte" et selskab, men det kan nemt koste mere end at få lavet strukturen fra start.

Tilmeldt 21. Feb 20
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 20:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Cookie - John Hannover:

...Han kan ikke eje i holding uden at bruge 40.000 beskattede midler...



Så du foreslår, at selv om vi laver Steffens konstruktion, vil han, på et tidspunkt skulle bruge 40.000 beskattede midler, han vil blot kunne udsætte dem til selskabet evt. var oppe og køre? Eller må vi sælge til ham for mindre end vi selv har spyttet ind? Eller kan ha få ejenandele som løn?

Cookie - John Hannover:

Med den store selskabskonstruktion - har I så ikke en revisor eller advokat tilknyttet til at hjæpe jer - for I må da kunne have mange større spørgsmål synes jeg?



Vi har både revisorer og advokater tilknyttet, selv om det har været svært at finde nogen som gad at arbejde med os. For små til de store og for store til de små. Men vi bruger dem flittigt, når der er brug for det. Men nu har vi fået afklaret rigtig meget ved at lære af andres problemer / spørgsmål / svar, og jeg tænkte dette kunne være interessant for andre end os, og ved at spørge offentligt, kunne det være vi bidrog til fællesskabet?

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

"Så du foreslår, at selv om vi laver Steffens konstruktion, vil han, på et tidspunkt skulle bruge 40.000 beskattede midler, han vil blot kunne udsætte dem til selskabet evt. var oppe og køre?" ... det var bestemt det som lå i mine tanker.... at han skulle honoreres (og beskattes) for sin indsats i selskabet og bruge disse beskattede penge til (over tid) at overtage holdingselskabet.

Tilmeldt 21. Feb 20
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 21:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Ravn:

Hvorfor er det vigtigt for ham at have et Holding selskab?



Han behøver ikke et holdingselskab, men det gør det interessant ved et evt. salg, når man ejer mere end 10%. Han kan også spare udbytte op i selskabet, og fx bruge udbyttet til at investere videre i andre selskaber, som vi fx overvejer nu. Jeg har fx selv sparet en lille smule op i holdingselskabet, og ventet på cracket i aktiemarkedet, så jeg kunne drage nytte af efterfølgende optur. Det er jeg meget glad for lige nu. Der er også de årlige 55.300 DKK (nuværende skattesatser) i personligt udbytte, til den billige skatteprocent, som man selv kan lave fra holding i de tider hvor driftsselskabet ikke går så godt. Det kommer virkelig godt med, når man har en presset økonomi. Har man brug for ekstra penge i privaten, kan man lave ekstraordinært udbytte. Det skal man rigtignok betale hvad der tilsvarer topskat for, men man har meget nem adgang til pengene. Uden et holding vil man skulle tage HELE udbyttet ud i privaten, og betale topskat af alt over de 55.300 DKK. Et holding er også godt, hvis man har brug for at købe en af de andre ud. Jeg har ikke indblik i, hvordan alt dette fungerer uden et holdingselskab, men jeg forestiller mig det er en del bøvl. Og der er sikkert 8 andre ting, som jeg ikke har styr på.

Ravn:

rimeligt useriøst hvis det vil tage 3-4 år at spare 40.000 DKK sammen.

Tja... nu har jeg selv arbejdet i det offentlige tidligere, hvorfor privatøkonomien var en del mere presset end den er nu. Det var ikke lige sådan at spare 40.000 DKK sammen, og forklare til partneren, at der ikke blev ferie i år, fordi jeg skulle bruge pengene på et projekt som måske, måske ikke, blev til noget nogle år senere. Det var svært nok at retfærdiggøre, at bruge al fritid/ferie på et projekt, uden at få løn.

Jeg håber, for dem som kommer efter, at "de" indfører IVS-erne igen!

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)