Jeg har sagt ja til en opgave, som jeg ærlig talt har undervurderet og derfor ikke kan nå inden for aftalt deadline. I og med jeg har undervurderet tidsforbruget har jeg også sat min pris alt for lavt. Vi har aftalt en samlet pris for hele ydelsen, men opgaven er umulig at løse på den estimerede tid, og jeg har ikke mere tid at give, da jeg står og skal på ferie. Jeg har fundet en anden, der kan hjælpe, men den person har jo ikke lyst til at arbejde til den meget lave timepris, som jeg nu har sat barren for (jeg er ikke den eneste, der er langsom - jeg var bare den, der kom til at sende et urealistisk tilbud til kunden). Mit spørgsmål går på, hvordan jeg kommer ud af det her på en god måde? Kunden holder på, at jeg skal levere som aftalt, men jeg kan ikke selv nå det, og jeg kan jo ikke tvinge en anden til at arbejde til en timepris langt under normalen. Jeg har selvfølgelig undskyldt en masse, men eftersom det ikke ser ud til at virke, har jeg lige brug for at få styr på det juridiske. SKAL man bare levere som lovet, uanset hvad? |
Kirstine Assenholm:Jeg har sagt ja til en opgave, som jeg ærlig talt har undervurderet og derfor ikke kan nå inden for aftalt deadline. I og med jeg har undervurderet tidsforbruget har jeg også sat min pris alt for lavt. Vi har aftalt en samlet pris for hele ydelsen, men opgaven er umulig at løse på den estimerede tid, og jeg har ikke mere tid at give, da jeg står og skal på ferie.
Jeg har fundet en anden, der kan hjælpe, men den person har jo ikke lyst til at arbejde til den meget lave timepris, som jeg nu har sat barren for (jeg er ikke den eneste, der er langsom - jeg var bare den, der kom til at sende et urealistisk tilbud til kunden).
Mit spørgsmål går på, hvordan jeg kommer ud af det her på en god måde? Kunden holder på, at jeg skal levere som aftalt, men jeg kan ikke selv nå det, og jeg kan jo ikke tvinge en anden til at arbejde til en timepris langt under normalen.
Jeg har selvfølgelig undskyldt en masse, men eftersom det ikke ser ud til at virke, har jeg lige brug for at få styr på det juridiske. SKAL man bare levere som lovet, uanset hvad?
Ja, du skal levere som aftalt! længere er svaret på dit spørgsmål egentlig ikke.
Jeg kan sagtens, fra dit perspektiv, se det "trælse" i, at skal opfylde en forpligtelse til en pris som giver en for lav timepris. Men det er bare betingelserne for en selvstændig, og forhåbentlig giver det mere erfaring end overskud for dig. Jeg tror ikke der findes en iværksætter der på et eller andet tidspunkt har stået med samme problem.
Du skal hurtigst muligt finde ud hvordan du får løst opgaven. Om det er en underleverandør, du dropper ferien eller noget helt tredje er ikke så vigtigt - det vigtige er, at du som selvstændig har et ry for at "levere" varen og ikke et ry for det modsatte, for det er langt mere afgørende for din virksomhed på sigt end det tab du står overfor nu.