Debat
|
Jeg har købt et køleskab af en privatperson og står derfor uden bilag for købet. Hvordan bogfører jeg købet korrekt? På forhånd tak for svar. Med venlig hilsen |
Med venlig hilsen
Thue Nielsen
|
Der var engang et gratis bogføringsprogram der hed Dantax. Jeg har aldrig brugt det, men jeg husker een sætning fra vejledningen: Alt der er bilag på skal bogføres. Alt der bogføres skal der være bilag på. Så det første jeg ville gøre var at skaffe et bilag. Helst et externt bilag - fx skriver du en lap papir med teksten "2008.03.02 Købt brugt køleskab af Hans Hansen, Algade 3 i Randers for 500 kr" og får Hans Hansen til at skrive under på at beløbet er modtaget. Er det umuligt at skaffe externt bilag, så skriv dit eget "Har købt køleskab af lusket person bag værtshuset 'Skæverten' den 2.3.2008 for 500 kr kontant. Fyren forsvandt da jeg bad ham kvittere for modtagelse af pengene" - du kan evt. selv 'skrive under' på disse interne bilag som en ekstra understregning af 'ja, der er det bedste jeg kan skaffe, og jeg løber højt og helligt at posten er i overensstemmelse med sandheden', selvom den erklæring jo osse ligger i din underskrift på regnskabet. Ovenstående er begge meget bedre end blot en posteringstekst 'Brugt køleskab', for når revisoren kommer så har du glemt alt om posten. Det externe bilag er naturligvis det bedste, men i mange situationer kan det virkelig ikke skaffes. Selv ved interne hovedbogsposteringer laver jeg et bilag - Fx momsafslutning eller ompostering.
Selve bogføringer laver du bare som Peter - Revisor foreslår. Og naturligvis passer du på ikke at postere købsmoms selvom regnskabsprogrammet lægger op til det. Man må aldrig (enkelte undtagelser) påstere købsmoms hvis der ikke står momsbeløb på købsfakturaen. |
|
Jeg kan godt følge Henriks betragtninger men har man ikke et bilag så har man ikke et bilag. Det er ikke umuligt at få fradrag for udgiften alligevel, men det afhænger meget af omstændighederne, herunder beløbets størrelse og arten. Jeg havde for år tilbage en sag hvor en mand havde købt en plotter af et konkursbo for 5-8.000 kr. og han havde ikke noget bilag. Skat nægtede fradrag og anførte som begrundelse at de godt nok havde konstateret at plotteren var der ved deres gennemgang (på forretningsstedet) men ikke kunne anerkende at der var tale om et erhvervsmæssigt aktiv i mangel af dokumentation. Den sag kørte jeg i Skatteankenævnet og anførte at konsekvensen af synspunktet kun kunne være at den avance som kunden ville kunne opnå på plotteren ved et senere videresalg var skattefri, hvis man fastholdte denne afgørelse, hvorefter der ikke var tale om et erhvervsmæssigt aktiv. Det brød man sig jo ikke om, men omvendt kunne man heller ikke afvise mit synspunkt så resultatet blev at manden fik fradrag for købet (og beskattes af avance ved et senere salg). |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
|
For at undgå misforståelser: Bilag = 'Externt bilag' - ja, det er naturligvis det bedste, men som nævnt både af mig og skattekonsulenterne, så er der situationer hvor det af en eller anden grund ikke kan skaffes. Enten 'ifølge sagens natur' eller (helst ikke) p.g.a. sløseri. Eksempel på at et externt bilag 'ifølge sagens natur' mangler, er beregning af kørselsgodtgørelse i privat bil. Det kan sandsynliggøres på diverse måder at man var på kundebesøg i Nr.Snede den 4.1.2008 og kørte iflg Krak cirka 88 km. men der er intet externt bilag på at man faktisk kørte turen og at den var 91 km. Dette eksempel er så almindeligt (og muligvis også et almindeligt område for skattefusk) at Skat har opstiller vejledende retningslinjer for udarbejdelse af det interne bilag du selv sætter dig og laver: "Et fyldestgørende kørselsregnskab". Manglende bilag for plotteren er vel et eksempel på et bilag der mangler p.g.a. sløseri (kender dog ikke omstændighederne ved købet). Jeg forstår egentlig ikke hvorfor skat kunne have problemer med at acceptere at plotteren var anskaffet erhvervsmæssigt. Mere tvivlsomt er det vel hvad der rent faktisk var givet for den hvis den alene fremgik som en postering mellem aktiv og mellemregning, og der intet bilag var. Et internt bilag kunne måske ikke have bidraget væsentligt til at sandsynliggøre beløbets størrelse, men ville næppe skade. Det jeg taler for er at man i mangel på et 'externt bilag' laver sit eget hvor man bedst muligt beskriver situationen. Et bilag er bl.a. det link en revisor og Skat skal bruge til at konstatere at der er sammenhæng mellem poster i regnskabet og 'real life'. Helt uden et bilag har man kun posteringsteksten at holde sig til og det medfører risiko for at revisorens forsøg på at tjekke må besvares med "Øh, det husker jeg ikke". Men selvfølgelig: Et externt bilag er altid det bedste. |
|
Når Skat ikke vil anerkende fradrag for køb af en plotter som de selv har konstateret er tilstede kan kun tages som udtryk for at man anerkender at den eksisterer. Man vil bare ikke anerkende fradrag/afskrivning. Så er det i min terminologi et privat aktiv der kan sælges skattefrit. Det var også med begrundelse at vi vandt sagen. Men helt enig i dine betragtninger. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Bliv gratis medlem
Opret bruger