Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mht. ægtepagt - hvad har i så gjort?

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 1. May 19
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

Jeg står i noget af et dilemma. Jeg vil gerne giftes med min dejlige kæreste. Hun vil sådan set også giftes med mig. Problemet er sådan set bare, at jeg ønsker en ægtepagt/særeje - og det gør hun ikke.

Jeg har brugt indtil videre 16 år af mit liv på min virksomhed. Nej - jeg er ikke millionær - endnu, men jeg lever af virksomheden og sådan som det går nu, så snakker vi en fremtidig millionomsætning med et pænt afkast.

Hver gang vi kommer ind på emnet, så bliver min kæreste eddikesur og/eller græder. Hun mener, at det er uromantisk, at jeg vil have ægtepagt/særeje. Hun mener, at det betyder, at jeg forventer at vi går fra hinanden. Omvendt har jeg så prøvet, at forklare hende, at når hun nu IKKE vil underskrive en ægtepagt/særeje, så må hun jo selv tro, at vi går fra hinden på et tidspunkt.

Hun bruger argumenter som "jaah, men hvis du bruger ekstra tid på din virksomhed, så står jeg for lidt flere ting herhjemme. Så derfor vil det kun være fair, at jeg får noget ud af det, hvis vi går fra hinanden". Hun afviser mine pointer med vrede. Hun vil ikke engang lytte, men beder mig bare om at gå, så hun kan græde i fred.

Jeg har på intet tidspunkt tænkt mig, at give mig på den her. Det er mig der har knoklet røven ud af bukserne og ofret mig ekstremt meget i tidligere perioder - det skal hun på intet tidspunkt have 1% af hvis vi går fra hinanden. Alt kan være fryd og gammen på nuværende tidspunkt - men om 10 år ser det måske anderledes ud - for både hende og jeg.

Alle de som vil råde mig til at "kaste mig ud i det" - i kan godt glemme det på forhånd :) Beklager, men det kommer aldrig til at ske. Men det kan være, at der er nogle vinkler i diskussionen som jeg endnu ikke har opdaget - så alle råd - gode såvel som dårlige er velkommende trods alt.
Tilmeldt 10. Jan 18
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg kan nok ikke bidrage med så meget, når du står 100% fast. Jeg er ikke enig med dig, men jeg kan alligevel godt forstå, hvor du kommer fra. Jeg er bare så old-fashioned, at jeg ikke synes at ægtepagten hører til et ægteskab.

Når det er sagt, så blev jeg selv gift ind i en ægtepagt. Det drejede sig om min mands arv fra forældrene på 2,7 mio. For mit vedkommende, så stod ægtepagten imellem os. Ikke pga kroner og ører, da jeg selv tjente fint nok til at forsørge en hel familie, om nødvendigt.

Anyway, set i bakspejlet havde det nok været bedre uden ægtepagt hos os. I dag er status, at min mand har gamblet arven væk - hver eneste krone. Det er sket over 2-3 år, med ekstremt risikofyldte investeringer. Intet er gået til fællesskabet. Intet. Tvært imod. Alt drejede sig tilsyneladende om det næste fix i form af risikoinvesteringer. Det ærgerlige er, at netop pga. ægtepagten kunne jeg ikke stoppe det. Jeg kunne tage mit lort :) og vores to børn, og gå, men jeg kunne ikke stoppe det økonomiske vanvid.

Og her kommer forhåbentligt min pointe, alt imens, ægtepagten var vigtig, så er jeg nu velkommen inden for. Nu er der nemlig behov for økonomisk oprydning. En oprydning, der kun kan lykkes, hvis jeg vælger at deltage. Og for at være helt ærlig, så er det jo helt til grin.

Jeg vil bare lige gøre dig opmærksom på, at hvad nu hvis du om 10 år går neden om og hjem. Hvad forventer du så af din ægtefælle. Hvis du forventer eller bare håber på, at din ægtefælle, tager udfordringen op sammen med dig. Er ægtepagten så på plads?

Der er så måske muligheder at få din bedre halvdel ombord.

I kan aftale at I deles 100% om slæber derhjemme.
I kan aftale at du kompenserer hende for hendes ekstra indsats, for at du kan udvikle dit firma endnu mere. I kan aftale at dit firmaoverskud, er fælles, så længe I er gift. Dvs. at din ægtefælle også har indflydelse på hvad eventuelt udbytte skal gå til. Skal det gå til opsparing, til at nedbringe realkreditter, til oplevelser med børnene eller, ja hvad ved jeg :)

Hilsen G

Ja jeg ved ikke rigtigt. Den kan være svær at knække, for det handler også om, at I bare ser meget forskelligt på, hvad det indebærer at indgå ægteskab.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46427
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du virker jo til at have besluttet dig og så må i jo leve sammen - uden giftemål -  En eddikesur kone fra start -= en der er ked af det og føler mistillid, er ikke en løsning

Jeg HAVDE fuld ægtepagt men opløste den efter nogle år - i tiltro min hustru og fordi jeg fandt tiden var inde til at være fælles om alt, selv om jeg havde bygget virksomheden og formuen. Jeg føltes selv ægtepagten faktisk ikke var rimelig, da først vi havde et par børn (og ja man kan lave skilsmissesæreje og stadigt fælles ved den enes død, så det gjorde jeg)

Der er ikke et facitliste svar på dit spørgsmål. Du kan sagtens have så evigt ret, men det er intet værd, hvis din partner føler modsat.


Se at få den afsluttet-  du har besluttet - ægtepagt og virksomheden er din og dermed slut - Eddikesur så træk stikket eller foreslå samliv uden at være gift. Giftemål er i bund og grund jo en tillidserklæring - og nogen vil have den til at dække ALT - og andre bare noget praktisk der KAN efterlade ægtefællen i økonomisk ruin med et par børn - grundet ægtepagt

Du kan ikke få argumenter du kan slå hendes følelser i hovedet med - men heller ikke nogen der siger, du er galt på den.

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 16:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Egentlig spørger du jo ikke om noget. Du orienterer om din ufravigelige holdning.
Det er fint nok.

Jeg betragter min kones og mit arbejdsliv som et fælles projekt, der har til formål at opretholde levestandarden for vores familie.

At jeg til tider arbejder og tjener mere end hun, er for mig uproblematisk.

Hvis det er problematisk for dig, og hvis I begge står fast på

1. I vil giftes

2. I vil/vil ikke indgå ægtepagt

så må I logisk set lade være med at blive gift.

Hvis den ene er sur og den anden er stejl over det, så kan I måske have noget ud af at overveje, om I i virkeligheden hører sammen.

God vind med det hele.

Hans

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 16:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er relativt nystartet og jeg har været gift i 6 år på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med min opstart, så bad jeg også om en ægtepagt og det ønskede min kone sådan set ikke. Men det var heller ikke til forhandling. Selv om vores fælles husholdning skulle låne mig penge til opstarten, så var der ingen vej udenom en ægtepagt.

Hvis vi af en eller anden grund skulle skilles, så ville jeg miste mit job og dermed stå både uden tag over hovedet og også uden indtægt. Sandsynligheden for, at jeg jeg ville have det bekvemt med at arbejde for min kone er relativt lille og forlangte hun værdierne, så skulle jeg købe hende ud af den virksomhed, som jeg har skabt og som findes qva mig og ikke qva hendes indskud. Det skyldes, at min lille virksomhed ikke ville være uden mig og derfor er det ikke rimeligt, at hun skal kunne ødelægge den.

Derudover kan vores fælles indlån i virksomheden til enhver tid kræves indfriet og de penge kan hun kun miste, hvis firmaet går konkurs. Ja, hun ville så miste halvdelen af pengene, men de penge stammer faktisk fra min opsparing oprindeligt, da hun kom til Danmark for 7 år siden med 80 kr på lommen. På nuværende tidspunkt er 20% af indskuddet allerede tilbagebetalt.

Hvis min kone dør, så skal hendes søn arve en del af vores fælles bo - og jeg vil ikke stå i en situation, hvor min virksomhed indgår i et bo, der skal deles med andre. Derfor giver ægtepagten også mening her.

Hvis jeg dør, så arver hun selvfølgelig hele min virksomhed og det kan jeg kun bifalde. 

Det er helt rigtigt det du gør, at du står stejlt på en ægtepagt. Hun har ingen lod i din virksomhed og det er temmeligt barnligt, at hun ikke vil tale om det. Du bør invitere hende med til en advokat, der kan forklare hende, hvorfor du ønsker dette.

INGEN med egen virksomhed bør indgå ægteskab uden ægtepagt. Og INGEN gifte personer bør stifte virksomhed uden ægtepagt. 

Tilmeldt 1. Apr 15
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 18:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Er ikke blevet gift selv efter 25 års samliv :)
Så min mening er ikke ud fra egen erfaring men var det ikke muligt at man kunne lave en slags tildeling af ejerskab efter antal års samliv.
Hendes pointe med et større slæb derhjemme mens du driver virksomhed holder helt sikkert vand.
Modsat skulle det komme til en skilmisse er der vel ret stor risiko for at man ikke ser helt ens på tingende og det kan hurtigt komme til at koste et firma livet.
Er det muligt rent pratisk at formindske særejen med f. eks. 2% pr. år - så kan i have fælleseje når i holder sølvbryllup.
Alternativt uden særeje, så kunne hendes 50% af firmaet være uden stemmeret men det kræver så at du kan opføre dig ordentlig ved skilmisse :)
På trods af modargumenterne så er der altså næsten en skilmisse procent på 50

Mvh
Søren

Tilmeldt 1. May 19
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 21:09
Hvor mange stjerner giver du? :

@Gulesc, jeg kan godt se, at det for dig/din mand og jeres forhold, at i ikke havde en ægtepagt. Med det sagt, så er det selvfølgelig også uheldigt, at han valgte risikoinvesteringer. Jeg kan sagtens se dine pointer og hvad du mener. Jeg vil dog lige påpege, at min kæreste tjener omkring 20.000 før skat på nuværende tidspunkt. Ikke ment på den måde at hun er "under mig" - for vi er 100% lige. 

Jeg vil også lige pointere, at ALLE penge der kommer ind fra min side, vil blive hendes. Det eneste jeg er ude på, at sikre er, at hvis hun vælger at smutte fra mig - eller omvendt for den sags skyld, at jeg og alt hvad jeg har karrierermæssigt arbejdet på ikke er spild af tid. Enhver ved, at en skilsmisse og et brud kan ændre en person markant.

Jeg kender personligt folk og hører om folk der er gået fra hus og hjem og har mistet alt hvad de har arbejdet på grundet en skilsmisse. Derfor er jeg påpasselig.

@Cookie - John Hannover, det eneste jeg er ude efter er, at virksomheden forbliver min. Jeg er ligeglad med om jeg så købte og betalte et hus til 8 millioner kroner eller købte en bil til 1 million kroner, at vi skulle deles om disse ting. Men virksomheden skal forblive min - uanset hvad. Så må hun for min skyld gerne få halvdelen af alt det andet.

@Hans Stokholm Kjer, når du lægger det ud på den måde, så glemte jeg faktisk at skrive, at hun decideret tidligere i dag sagde følgende til mig: "Hvis vi bliver gift og på et tidspunkt skilt, så synes jeg ikke det er fair, hvis du har alle pengene og kan købe ting som jeg ikke kan. Jeg siger ikke, at jeg vil have halvdelen af din virksomhed - måske bare et pengebeløb, så mine børn ikke kommer til, at hade mig, fordi du kan give dem det de ønsker og jeg ikke kan".

Hendes tankegang er i min optik helt hen i vejret og bunder i markant usikkerhed. Vi har 2 børn sammen. Jeg ved sgu ikke... med en skilsmisserate på 40-50%, så synes jeg på en eller anden måde, at det er en stor chance at tage.

@Flemming, tak for dit indlæg. Tak for alle jeres indlæg, men lige præcis dit viser, at jeg ikke står alene om min holdning. Såfremt min kæreste skulle have 50% af virksomheden ved en skilsmisse, så kan jeg fortælle, at hun INTET aner om branchen. Det vil være det samme som, at sende mig ud som værende en læge. Jeg ville ikke kunne diagnosticere et myggestik. Såfremt mit projekt går i vasken, så står jeg til, at tabe 0 kroner. Der er ingen investering udover 5 domænenavne med rigtig, rigtig, rigtig mange besøgende. Jeg har arbejdet for hårdt - allerede 10 år før jeg mødte hende til, at jeg kan give hende en andel.

@Søren H, ja i det her tilfælde holder det ikke vand. Hun arbejder som aftenvagt og de dage hun er væk tager jeg tjansen herhjemme med 2 børn. Uden at lyde som en helgen, så er det også mig der laver aftensmad, gøre rent, støvsuger osv. - så vi er som minimum lige aktive i hjemmet. Det er odg nogle interessante forslag du kommer med og dem vil jeg gerne tage til efterretning. Tak for dit svar :)

Tak til jer alle indtil videre.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46427
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:40
Hvor mange stjerner giver du? :

MarriedOne:
@Cookie - John Hannover, det eneste jeg er ude efter er, at virksomheden forbliver min. Jeg er ligeglad med om jeg så købte og betalte et hus til 8 millioner kroner eller købte en bil til 1 million kroner, at vi skulle deles om disse ting. Men virksomheden skal forblive min - uanset hvad. Så må hun for min skyld gerne få halvdelen af alt det andet.
det skal du så nok få en advokat til at udforme - så det ikke er dine løbende indtægter o.a men kun virksomheden men OM hun så er glad og i får lykkeligt ægteskab - må du selv se efter - Jeg kan godt forstå du vil beholde virksomheden - jeg kan også forstå din ægtefælle kan være nervøs hvis I skilles og I skal dele børn - hvor en har penge og en anden halter

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 21:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

MarriedOne:
@Cookie - John Hannover, det eneste jeg er ude efter er, at virksomheden forbliver min. Jeg er ligeglad med om jeg så købte og betalte et hus til 8 millioner kroner eller købte en bil til 1 million kroner, at vi skulle deles om disse ting. Men virksomheden skal forblive min - uanset hvad. Så må hun for min skyld gerne få halvdelen af alt det andet.
det skal du så nok få en advokat til at udforme - så det ikke er dine løbende indtægter o.a men kun virksomheden men OM hun så er glad og i får lykkeligt ægteskab - må du selv se efter - Jeg kan godt forstå du vil beholde virksomheden - jeg kan også forstå din ægtefælle kan være nervøs hvis I skilles og I skal dele børn - hvor en har penge og en anden halter

vh John Hannover

Det er da ikke nødvendigt at få en advokat til at udforme noget omkring hus og bil. Så snart pengene er trukket ud af virksomheden og er beskattet, så indgår de i fællesboet, så halvdelen af hus og bil er automatisk konens.

En ægtepagt på virksomheden regulerer som regel alene ejerskabet over virksomheden og intet om hvordan penge skal deles, når de er trukket ud af virksomheden.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46427
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

er der bare fuldt ægtepagt omfatter den jo også andet er bringes ind - ikke kun virksomheden? og dermed udbyttet af det mm

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)