Jeg vil da godt fastslå at jeg ikke er skattevæsenets forlængede arm. Min vigtigste opgave som rådgiver er at lave sunde og bæredygtige rådgivningsløsninger som er holdbare, og jeg vil ikke rådgive ud fra "går den så går den" eller "skattemyndighederne burde godkende". Når jeg hører om folk som prøver at lokke nystartede og ofte naive iværksættere til at lave smarte selskabsløsninger med det ene formål at spare 125.000 kr. ja så taler jeg direkte til folk. Jeg kan fortælle om iværksættere der via indlæg på dette forum har fået forståelse af at de ved at etablere et LTD kune spare dansk skat, på trods af at virksomheden udøves her i landet, og derved er "subjected to tax in Denmark". Det samme når ledelsens sæde er her. Hvordan bliver de bibragt denne opfattelse ? Ja det gør de jo fordi "nogen" ikke har formået at forklare dem at man altså ikke kan fjerne en dansk beskatning for en person som bor og arbejder i Danmark, og det gælder uanset hvilken selskabsform han/hun opererer i. Jeg kan også fortælle historier om kunder som har startet et LTD men efterfølgende konstaterer at de havde været bedre tjent med et ApS i forhold til deres forretningsforbindelser, bankforbindelse m.v. Vi fik rettet det op i tide inden der fremkom egentlige værdier i LTD'et men var de først kommet nogle år efter havde en "omdannelse" til ApS udløst nævneværdige skatter. Fornylig fik jeg talt en kunde fra at etablere en dansk virksomhed som en filial af et Delawareselskab, hvad kunden ellers havde fået oplyst var smart. Efterfølgende kunne kunden ikke forstå at revisorens regning lød på mere end selve selskabsstiftelsen. Det er da klart. Vi brugte en del tid på at overbevise vedkommende om at der var truffet et forkert valg. Jeg oplever gang på gang Eiler slå forskellige skattemæssige forhold - som eksempelvis en overdragelse af en aktivitet/virksomhed - hen i, at det burde skattemyndighederne acceptere uden beskatning. Faktum er imidlertid at skattemyndighederne kan kræve dokumentation for at der er overdraget til handelsværdier når der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, herunder overdragelse af aktiviteter mellem person og selskab eller mellem selskaber som pågældende person ejer. Så kan man spørge sig selv: Hvem bærer ansvaret for fejlslagen rådgivnng. Det gør rådgiver, men har en mand som Eiler overhovedet en rådgiverforsikring ??? Iflg. hvad han har oplyst her er han ikke rådgiver men udbyder SMBA selskaber, og prøver samtidig at få folk til at bruge denne virksomhedsform. Det handler ikke om rådgivning. Det handler om salg. Jeg bliver sur over at se to personer (nu Eiler - tidligere Thorbjørn Henriksen) der konsekvent bruger et iværksætter forum til at fylde folk med ideer om SMBA selskaber m.v. og smarte selskabsløsninger som ikke er holdbare i praksis. Det irriterer mig også at de herved beslaglægger ressourcer særligt fra iværksættere.En iværksætter kan bruge sine ressourcer meget bedre; Her må det handle om at opstarte og udvikle sin virksomhed. I sådanne situationer har jeg altså ikke lyst til at pakke tingene ind i vat men så siger jeg det som det er. Det samme gør jeg med revisorer som måske er lidt for "smarte" af og til, og det er hvad de ønsker; At få tingene serveret uden omsvøb. |
opstart af personligt ejet firma
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann