Sidder og læser de mange gode indlæg.. og kan se at der er bliver givet nogle gode råd.. bare ikke noget som lige passer på min forretning. Jeg har en skønhedsklinik som ligger på strandvejen i espergærde, jeg åbnede for tre år siden, med tanke på de mange rige mennesker som jo bor i dette område. Klinikken var egentligt rigtigt godt oppe at køre, men gik på barsel for et års tid siden i et halvt år, her ansatte jeg en afløser, men da jeg kom tilbage var mange af mine kunder desværre forsvundet.. Nu søger jeg så nogle gode råd, føler jeg starter fra bunden igen.. budgettet er ikke særlig stort, men lidt bliver man selfølgelig nødt til at bruge. jeg har annonce i den lokale avis hver uge og er ved at få lavet nogle flyers som skal deles ud.. men derudover er jeg helt blank:o).. har tænkt på det med fitnesscentre, men i mit område er der en kosmetolog tilknyttet alle fitnesscentrene allerede. Nogle gode råd? de er tiltrængt.. |
Hej Vibeke
Det er måske et dumt spørgsmål, men har du ikke noget så simpelt som kontaktoplysninger på dine kunder som du levede sundt af før din barsel?
Adresse, tlf.nr., mailadresse eller lignende fra din kalender eller dit regnskabsprogram?
Jeg ville sætte mig ned med papir og blyant foran mig (alternativt din elektroniske datamaskine) og skrive et meget personligt brev til hver enkelt af dine kunder om at nu er DU tilbage i DIN klinik, og du håber at se dem igen snart.
Hvorfor begynde at opstøve nye kunder, når du kan være heldig at konvertere 60% af dine tidligere tilbage til dig!!
Blot et forslag, held og lykke...