Jeg ved ikke hvordan du plejer at håndtere bogføring og årsrapport i holdingselskabet, men det har måske været "gør det selv".
Salget af anparterne skal bogføres så værdien af dem forsvinder fra balancen og den gevinst der har været kommer med i resultatopgørelsen. Holdingselskabet får altså et overskud.
I dit tilfælde ejer holdingselskabet 33% af driftsselskabet, og så skal gevinsten trækkes ud af den skattepligtige indkomst når du laver 'opgørelse af skattepligtig indkomst'. Holdingselskabet skal altså ikke betale skat af gevinsten. Skatten kommer (som beskrevet i andet indlæg) hos dig privat når du trækker pengene ud af holdingselskabet.
(Dette skrevet efter min bedste overbevisning og uden at kende detaljerne i din situation, så fint hvis du får en 2nd opinion)