Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Uenighed vedr. honorar

Side 1 ud af 3 (22 indlæg)
Tilmeldt 13. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 14:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har muligvis en tvist med et bogforlag, som jeg indtil videre har løst fem korrekturopgaver for.
Dvs. uenighed er der allerede - hvordan den løses, står endnu hen i det uvisse.
Så jeg vil meget gerne høre kommentarer fra jer derude. 

Forlaget vil ikke betale den pris, jeg efter endt korrekturlæsning af dette femte manuskript har orienteret om, at jeg vil fakturere.
De mener, at prisen strider mod den aftalte pris - men sagen er, at der ikke foreligger aftalt pris. Til gengæld foreligger en fuldstændig enslydende praksis fra foregående tre korrekturopgaver, som forlaget har accepteret. Hvorved der jo synes at være etableret netop en praksis.

Denne praksis er opstået på denne måde:
Ved første henvendelse fra forlaget til mig (den første opgave) vedlagde de manuskriptet og bad mig om en pris.
Jeg svarede, at det så ud til, at basiskorrektur var tilstrækkeligt og gav dem min pris på basiskorrektur, som de accepterede (den er også ret lav).
Dette manuskript viste sig at matche basiskorrektur og blev faktureret derefter.

Efterfølgende modtog jeg en ny korrekturopgave - alene med forespørgsel på, om jeg ville/havde tid til at tage den, og sådan har jeg modtaget i alt fire opgaver efter den første. Disse fire har alle været mere krævende end basiskorrektur, hvorfor jeg forud for fakturaen har orienteret forlaget om, at der her har været tale om mere end basiskorrektur, hvorfor jeg har øget prisen med hhv. 25, 75 og endda 175 %. Priser, der alle ved omregning matcher den samme omtrentlige timepris (som også er ret lav). Procenttillægget er derfor ikke et tilfældigt bud på omfanget af opgaven, i det jeg noterer mit timeforbrug, omend jeg ikke bruger timepris.
Dette har forlaget accepteret uden videre med ord som 'prisen er o.k.', og opgaverne er faktureret til basisprisen plus procenttillægget.

Problemet er opstået ved denne femte opgave, der som sagt følger 'praksis'. Her har jeg orienteret om et tillæg på 75 % af basisprisen.
Og det er her, forlaget nu stiller sig på bagbenene og mener, jeg 'bare øger prisen' ud over den aftalte pris. Der er, som det ses, ingen aftalt pris (og nej, heller ingen kontrakt eller noget estimat på opgaven fra forlagets side). Det faste er kun min basispris og dertil den praksis med procenttillæg, der er etableret og accepteret vedr. honoraret i tre opgaver forud for denne.

Dette og mere til har jeg orienteret forlaget om, alt sammen via mail:
1. Jeg sender det korrekturlæste manuskript og orienterer om procenttillægget. 
2. Forlaget svarer tilbage, at godt nok har de før accepteret, at jeg 'lægger oveni', men denne gang er det for meget, og de er kun villige til at betale 'den aftalte pris'. Havde de vidst, at prisen ville blive så høj, ville de have givet opgaven til en anden.
3. Dagen efter svarer jeg, at jeg vil vende tilbage vedr. prisen på dette manuskript. (Dette - bare til orientering - sammen med fremsendelse af tidligere fakturaer).
4. Jeg giver mig selv en uge til at svare og sender forlaget en mail plus en vedhæftet redegørelse.
Heraf fremgår ud over praksis, fravær af fast aftale og fravær af estimat fra deres side og meget andet, at jeg vil forholde mig til det, hvis jeg har begået en fejl. (Hvilket intet i redegørelsen dog tyder på). Jeg gør klart, at 'der skal jo skrives en faktura'.
6. Forlaget modtager dette mandag i sidste uge. Jeg forventer, at de nok også vil bruge op til en uge på at forholde sig til det.
7. Det var en uge siden i går, og jeg har endnu ikke hørt fra dem.

-
Generelt mener jeg, at jeg har fået en opgave, der ikke har ligget tilstrækkeligt klar fra manuskriptredaktionen. Et umiddelbart velskrevet manuskript, men ved næremere eftersyn ekstremt ubehjælpsomt. Sådan noget tager tid.
Jeg mener også, at manuskriptredaktionen og altså forlaget selv burde være klar over dette. De kender jo manuskriptet i forvejen. Og det har sandsynligvis været endnu værre, før jeg modtog det til korrekturlæsning. Jeg tror (hvilket jeg dog ikke har skrevet i min redegørelse), at det er stress mm. fra forlagets side, der har skabt denne situation.
Manuskriptet er desuden det i sidetal mest omfattende hidtil, hvorfor plus 75 % 'løber op'.
Fra ca. 10.500,- i basispris er prisen øget til godt 18.000,-.
Tvisten drejer sig derfor om ca. 8.000 kr.
-

Jeg vil selvfølgelig rykke for et svar, men derudover er jeg i tvivl om, hvad jeg derpå kan gøre.


Kommentarer er meget velkomne!                                








 

Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 6. Jan 08
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lynette, 

Det var da en mega irriterende situation du er kommet i. Jeg synes altid det er ærgerligt og ubehageligt når man ikke kan blive enig med en kunde. 

Du spørger hvad forum mener du skal gøre, i min verden er der 3 muligheder: 1) Holdt fast og håb på at forlaget accepterer 2) Indgå forlig 3) Civil retssag hvor du går efter at få hele dit tilgodehavende.

Efter min mening er beløbet for småt til at det kan betale sig at køre en sag. Derfor ser jeg kun 1 & 2 som reelle muligheder. Om det skal være den ene eller anden må afhænge af hvad de svarer på din første mail.

Umiddelbart synes jeg det lyder som om du har gjort et grundigt arbejde med at informere om at priserne ikke holder, men i sidste ende er det jo op til forlaget om de vil betale eller ej.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 16:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ring!

Altid ringe i stedet for det polemik frem og tilbage.

Kunden indser jo, når du ringer at du er seriøs og vil tages seriøst. Skriver begge parter frem og tilbage hele tiden, så bliver I aldrig enige.

Når du ringer, så spørg kunden, hvad han/hun i givet fald selv ville gøre, hvis han/hun stod i din situation.

Slut af med, at hvis de ikke kan acceptere prisen, så nedlæg forbud mod at de må bruge din korrektur og så vil du kreditere dem 100%. Det kan de nok ikke, da de allerede har brugt din korrektur og så må de i givet fald acceptere.

Men tag det nu på telefon - det er langt bedre.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Lynette

Det er en træls situation du er havnet i og du bliver nok lidt træt af at jeg (og muligvis flere) fortæller dig at det lidt er "din egen skyld".

Som jeg læser det, så har du ikke sendt en faktura endnu, hvis det er korrekt så er der egentlig ikke en tvist endnu, men en forhandling om prisen på en opgave.

Desværre har du udført opgaven før I har aftalt prisen (noget vi alle er kommet til), men det betyder at de altså står med alle kort på hånden - hvis de synes din pris er for høj, så vælger de bare en anden til opgaven - også selv om du har udført den, de kan bare lade være med at bruge det du har fremsendt.

Mit forslag til dig er at tag imod deres tilbud (de 8.000,- tjener du sikkert hurtigere end den tid du bruger på at bøvle med denne sag) og så vend dig til at sende en bekræftelse og få den godkendt før du udfører arbejde i fremtiden.

Kedeligt, men meget pragmatisk og klart bedst for irritationsniveauet ;-)

Held og lykke med projektet
/Brian

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du ikke har aftalt pris på forhånd, er dit arbejde udført efter regning og så må forlaget betale det du forlanger. Det er juraen.

Noget andet er så at du nok bliver uvenner med forlaget. Derfor er det rigtigt som det er foreslået i andre indlæg, at du skal prøve at forhandle dig frem til noget i begge kan accepetere, evt. kun de 10.000.

mvh

Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lynette

talt med een af Dansk Forfatterforenings jurister og held og lykke.

Tilmeldt 13. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 20:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle
Mange tak for jeres svar. Man kan vel sige, at jeg (dvs. JEG) har indgået forlig. Efter ti dage uden en lyd fra forlaget opstillede jeg tre muligheder, hvoraf den ene var fifty-fifty for gensidigt uklare aftaler. Altså halvering af tillægget. Storsindet af mig, i hvert fald når jeg selv skal sige det, for den pludseligt opståede uklarhed er en ren og skær konstatering på baggrund af en ellers klar og åbenlyst accepteret praksis. Men altså 'to til en tango' - for nemheds skyld, sandt eller ikke.
Var det med andre ord kommet til noget jura, har jeg svært ved at se, hvordan jeg ikke skulle få fuldt medhold. Af både allerede nævnte og andre grunde. Men det har jeg ikke villet bruge tid og kræfter på, og nu er det så ude af verden.
Og altså med 0 kommentarer på noget som helst fra forlagets side.
Så det samarbejde er der ikke mere i.
Ærgerligt, men en del erfaringer rigere.

At freelancere er et udsat folk, er jo i øvrigt et generelt problem. Betegnelsen 'prækariat' benyttes jo ikke mindst om freelancere. Flere og flere fagforeninger åbner efterhånden op for freelancere, og jeg skal da vist have fundet mig en.

... :-)














Tilmeldt 13. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 20:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, helt enig, hvis man er gearet til det. Jeg synes, det er fint at mødes face to face, hvis der er konflikt, men med en telefonsamtale kan man komme til at skyde sig selv i foden, hvis det ikke falder naturligt. 

Tilmeldt 13. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 20:30
Hvor mange stjerner giver du? :

(ovenstående var til Flemmings indlæg).

Tilmeldt 13. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Jørgen:

Hvis du ikke har aftalt pris på forhånd, er dit arbejde udført efter regning og så må forlaget betale det du forlanger. Det er juraen.

Noget andet er så at du nok bliver uvenner med forlaget. Derfor er det rigtigt som det er foreslået i andre indlæg, at du skal prøve at forhandle dig frem til noget i begge kan accepetere, evt. kun de 10.000.

mvh

Jørgen

Hej Jørgen, kan du henvise nærmere til en paragraf?

Side 1 ud af 3 (22 indlæg)