For det første sikrer en FSC certificering, at det kontrolleres, om lovgivningen overholdes. Men på en række områder, er dansk lovgivning desværre ikke vurderet tilstrækkelig for at sikre bæredygtig skovdrift af vores uafhængige arbejdsgruppe, som står bag den danske standard for FSC. En arbejdsgruppe består af interessenter indenfor miljø, sociale forhold og økonomiske interesser. Det vil med andre ord sige, at miljøorganisationer, sociale organisationer, faglige organisationer og skovbruget har siddet sammen om et bord og er blevet enige om, hvad bæredygtig skovdrift under FSC er i Danmark. De har defineret, at man udover lovgivningen også skal sikre, at: - minimum 10 % af arealet forvaltes med fokus på beskyttelse af biodiversitet, heraf skal mindst 5 % udlægges til uørt skov. Målet er at beskytte sjældne, truede og udrydningstruede arter og deres levesteder (Loven kræver beskyttelse af våde og lysåbne naturtyper og i Natura 2000). - alle biologisk værdifulde træer skal bevares og må ikke forstyres. Det omfatter gamle døde træer, hule træer og redetræer. Biologisk værdifulde træer og træer udpeget til naturlig død og forfald er afmærket forud for udtyndings- eller skovningsoperationer. - der skabes dødt ved. Minimum 3-5 tæer per hektar bliver løbende udpeget til naturligt forfald og død. Disse træer skal helst være modne, hjemmehørende og af forskellige arter. - alle biologisk værdifulde elementer i skoven, de såkaldte nøgleelementer, skal bevares. Herunder alle skovbryn indre som ydre og store myretuer. - alle nøglebiotoper skal bevares også naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove skal kortlægges og må aldrig renafdrives. Dette er ikke sikret ved lov. - vådområder skal genoprettes. Ny dræning etableres ikke. Vådområder i skoven skal genoprettes i passende omfang ved lukning eller naturligt forfald af drængrøfter, efterhånden som de påvirkede bevoksninger skoves eller forynges. - der etableres naturnær skovdrift. Der skal skabes stabile fleretagerede og blandede skovbevoksninger. Arealer med hjemmehørende arter skal opretholdes eller øges. Der må ikke fældes mere end tilvæksten, og skoven må ikke udpines. Loven stiller krav til Natura 2000-områder, men kun at arealet er bevokset med træer inden for 10 år. - der gives mindsteløn til alle (som sat ved overenskomst). Der er ikke krav om mindsteløn sat ved lov i Danmark. - der etableres beskyttelseszoner omkring følsomme fugles redetræer. Loven kræver kun at selve redetræet ikke forsætligt fældes. Hvis man er interesseret i at læse mere, så kan det anbefales at læse mere her: https://dk.fsc.org/dk-dk/certificering/skovcertificering-fm |