Hej KlaMus
Det under mig lidt, du siger, at det er et spørgsmål om cost/benefit, og samtidig siger, at du ikke er med på noderne mht. at bruge sociale medier. Det er da et fantastisk sted at komme ud til nye kunder - og det behøver ikke koste noget.
Jeg har lige taget et hurtigt kig på din Facebook side, og det der falder mig i øjnene er følgende:
- de fleste, hvis ikke alle, opslag er reklame for produkter
Når jeg kigger hurtigt ned af din tidslinje, så er der en lang række opslag, hvor du promoverer en eller flere produkter. Jeg kan ikke lade være med at tænke "What's in it for me?". Jeg står klart med en følelse af, at du bare skriver for at skrive, frem for faktisk at levere indhold som følgerne ønsker.
- "kun" 1 opslag per uge
Hvor ofte en side skal lave opslag afhænger af mange ting - ikke mindst målgruppen og følgerne. Min umiddelbare tanke er dog, at din side godt kunne klare nogle flere opslag. Det kunne f.eks. være sæsonbetonede opslag som "Den perfekte plade til en varm sommerdag", "Vi anbefaler: Jazz-album til at afslutte en sen sommerdag" eller whatever. Pointen er, at man har sæsonen i mente samt fokuserer på, at give følgerne gratis værdi, frem for bare at slynge en masse random produkter ud løbende.
- ingen opfordring til interaktion som kommentarer, likes eller deling
Du har 1400 følgere, men modtager kun en 5-10 interaktioner per opslag. Det kunne være en indikation om, at du kunne prøve noget nyt indhold som ovenstående eller forsøge dig med at opfordre til interaktion. Du kan evt. slutte af med "Hvilken musik hører du mest på disse varme sommerdage?" "Hvilken plade sætter du på efter nytår?" "Tag en ven der burde høre denne plade" eller lignende.
- ingen "personlige" opdateringer
Jeg undrer mig lidt over, at der ikke er billeder at finde fra din fysiske butik. Sker der slet ingenting i den, eller? Hvad med nogle stemningsbilleder, opfordringer til at besøge dig, dine egne billeder af nye produkter eller lignende.
Udover Facebook så er de andre lidt inde på at bruge såkaldte "Lead Magnets" - altså brug af konkurrencer, rabatter, e-bøger osv. Disse behøver jo ikke at koste noget, og du kan i princippet lave dem selv relativt nemt. Du kan f.eks. lave et simpelt dokument, hvor du skriver "Vores 10 bedste plader til juleaften". Her finder du så 10 plader, der passer ind til julen, indsætter nogle produktbilleder og links og pludselig har du en gratis lead magnet. Den skal så naturligvis sættes op, så besøgende skal lægge deres e-mail for at modtage listen. Med dine produkter er jeg sikker på, at du kan finde 100 andre og sikkert bedre forslag.
Desuden er jeg i dit tilfælde også tilhænger af forslaget om affiliate, uanset om du sætter det op til at afregne efter tilmeldinger og/eller %-sats af ethvert salg.
Har du i øvrigt nogle tal for, hvad du omsætter for via e-mail? Når du har så stort fokus på cost/benefit, så bør du også vide, hvad du omsætter for og på hvad. Lad os sige du har 1000 personer i nyhedsbrevet, og du hver måned tjener 1 kr. per stk. De er alle meget stabile, så de er i gennemsnit tilmeldt i 5 år. Dvs. du tjener 1 x 12 x 5 = 60 kr. per tilmeldt. I dette eksempel har du derfor i teorien mulighed for at smide en 50'er i baglommen på enhver der tilmelder sig dit nyhedsbrev (eller i dit tilfælde 40 kr).