Jeg synes også argumentet med at man vokser ud af en standard løsning er lidt tynd. Man skal virkelig være stor før det sker og så er løsningen som regel ikke at bygge det over et open source system eller lign. men ligge en stor pose penge og få udviklet en fuldstændig special løsning der kører sammen med de bagved liggende rutiner. |
Til Kirsten,
Det du skriver med at lægge produkter ind osv. er jo standard i alle webshops i dag af en vis beskaffenhed så det er ikke noget man kun får i standard løsningerne.
Dog er standardløsningerne selvfølgelig også forskellige og nogle af dem har det med at kræve månedlige leje per modul man benytter hvilket på lang sigt jo kan gøre en lejet forretning temmelig dyr. Derudover er man generelt set begrænset i en lejet shop - Du kan ikke foretage ændringer i den bagvedliggende kode og du har en leverandørafhængighed du bliver nød til at tage seriøst. Meget af den fleksibilitet og mange af de muligheder man kunne have som webshop ejer er man altså beskåret fra.
Nu inddrager du jo selv din egen webshop og jeg skal gerne indrømme at en webshop som din aldrig fik mig som kunde - Det lykkedes simpelthen aldrig at etablere den troværdighed som er så essentiel og fred være med det, hvis det er dit ambitionsniveau. Du har helt sikkert fået det outcome som dit input kvalificerer til. (Ingen personlig kritik i det - men min ærlige mening)
Derudover nævner du at der i standardløsninger er mange om at betale for forbedringerne - ja det er da korrekt men der er nu mange flere der benytter sig af Open Source software og dermed er der endnu flere udviklere og mandetimer bag de open source drevne webshopløsninger - forskellen er at her betaler du ikke for udviklingen af softwaren men derimod kun for tilpasningen til netop dit behov.
Ingen tvivl om at folk som Henning Wraae og Thomas Rosenstand har et rigtigt godt greb om at modificere de lejede løsninger og Martin Tygsen gør sig også godt i Oscommerce, som jo endda giver muligheder for at tage koden med sig - Men jeg mener helt klart at ud fra det beskrevne scenarie er det ikke lykken for Charlotte at gå ud og begå præcis den samme fejl som hun lige har lavet en gang, ambitionsniveauet er for stort og vi snakker jo ikke en fritids webshopejer med beskedne mål for omsætningen men derimod om en fuldtidsvirksomhed hvor webshoppen skal være kerneelementet i forretningen. Det harmonere altså bare ikke nødvendigvis med en gør-det-selv shop man lejer sig til eller en webshop hvor leverandørafhængigheden eller den manglende dynamik som begrænsningerne medfører kan sætte en i præcis den samme situation igen.
Jeg vil derfor tillade mig at konkludere at der findes forskellige løsninger til forskellige behov og at min vurdering er at det for Charlottes vedkommende ikke nødvendigvis er lykken at begive sig ud af en vej der let kan føre hende tilbage til det nuværende udgangspunkt.