Dagens skatte-quiz. ;)

Der har du præcis dit svar, som du selv svare på

"En gruppe mennesker der stifter et aps"

Har du måske lavet en baggrund check på den gruppe mennesker ? Det tror jeg ikke og derfor ved du præcis ikke hvorfor skat kræver sikkerhed.

Skat kræver sikkerhed som jeg sagde tidligere kun hvis man ikke har betalt moms og a-skat i tidligere erhverv.

Det kunne være i selskab eller enkelmandsfirma eller I/S.

Du skal jo tænke på at skat kigger på hvem der ejer det aps og hvis bare en person ud af den gruppe mennesker har fejlet i det tidligere liv, skal der stilles sikkerhed for hele selskab pga den ene person er medejer.

Så det med at du siger at ingen har haft erhverv før, lyder til du er på herrens mark og ved en gang selv hvad du snakker om.

Vi her på amino, hjælper alle der måtte have hjælp. Men vi er også skeptisk når vi alle sammen skal betale for folk. Og der mener jeg at vi betaler via fælles skatten som må pumpe ud til folk der ikke aner hvad de laver

Kajojeba:

Men det er jo præcis, hvad du gør! Først fortæller du, at der er tale om en virksomhed, som har mange konkurser bag sig (ellers ville SKAT ikke kræve sikkerhed). Nu fortæller du så, at ejerne ikke tidligere har betalt moms og a-skat (ellers ville SKAT ikke kræve sikkerhed). Du fortsætter bare med at udtale dig om noget du intet kender til.

Virksomheden består af en gruppe mennesker, som i fællesskab har stiftet et ApS. Ingen af dem har tidligere været selvstændige. Jeg ved ikke hvad årsagen er til sikkerhedsstillelsen - og det gør du heller ikke. Du gætter og fordømmer.

Jeg tror ikke det er rent gæt. Forholdet er det, at skat ikke kræver sikkerhed for 3 parts sådan bare i flæng. Det som sker ved en manglende indbetaling, f.eks af  moms er, at man ganske let faktisk, får en ny frist som nu SKAL overholdes, og der er ikke krav om sikkerhed fra 3 part. 

Først hvis man ikke overholder den frist, falder hammeren da man ikke får ny frist.
Den anden mulighed for sikkerhedsstillelse generelt er, hvis enere af et selskab, ofte fra stiftelsen, har en tidl. skatte/momsgæld over 50.000 kr, og skat derfor kræver personlig sikkerhedsstillelse af ejerene ved stiftelsen

Skat som kræver sikkerhed fra en helt 3. part selskab (altså hvis du IKKE er medejer af A i dit firma B) er ret specielt faktisk og tyder på at der mangler lidt oplysing om hvorfor B er blevet sikkerhedsstiller for A

Du skrev også, at A betalte - men dagen efter frist udløb, og min formodning (og ja det er jo lidt det når vi ikke har helt tydelig viden om hvad der er sket) er, at på den dato overgår pligten/gælden rent til B, ganske som Jepser_NL forklarer, og dermed ER det B som betale, og A kan ikke betale og dermed friholde B, som må vente på at få sine penge fra A når skat tilbagebetaler. 21 dage er ikke normen hvis et selskab har betalt for meget i moms - for tidlig moms - eller på anden vis har fået en positiv sum på skattekontoen, men OM det er tilfældet her, fordi der skal ske manuel udløsning af pengene (måske netop grundet gældens opståen) skal jeg ikke sige.

Jeg synes det er venligt B har stillet sikkerhed - men også at det ofte bliver udstillet som om SKAT er de urimelige, hvor sandheden her i alle fald er, at A dels aldrig gerne skulle være kommet i en situation hvor B skulle ind som sikkerhed, og heller ikke skulle have betalt dagen efter fristen. Alt i alt har A kostet arbejde hos skat og sammen synes jeg A og B må tale den igennem og blive enige om, at det næppe er sådan man skal drive ting i forhold til betalinger fremover, og så bare "æde" den med - her åbenbare 21 dage, når nu skat HAR svaret, at de fastholder kravet, frem for at løbe en fjollet risiko for, at skat - helt efter bogen, fastholder det er B der overtog pligten den dag A overskred fristen - frem for at kræve, at skat skal ind og ændre i systemer (måske mod deres regler)

Op med humøret, og tag den pligt som B jo vidste de indgik da de underskrev pligten. Hvis det ER sådan at nogen i A har haft tidl gæld og det er baggrunden for B skal stille sikkerhed, så må I også overveje den fremtidige sikkerhed, for så kan den jo let her risikere og gentage sig

vh John Hannover

John. Det har trådstarteren svært ved at forstå.

Trådstarteren siger at ingen af ejeren nogensinde har haft erhverv før, men alligevel stiller skat sikkerhed.

Det lyder til at trådstarteren ikke aner hvad hun laver

Skygge Manden:

John. Det har trådstarteren svært ved at forstå.

Sandt at sige så havde dine bemærkninger nu heller ingen relation til Kaja's spørgsmål. 

Whiskey:

Jesper_nl:

Når der nu ikke stilles spørgsmålstegn ved retten til at kræve sikkerhed, så er der vel heller ikke spørgsmålstegn ved at sikkerheden er lovlig.

Næ - hvis du læste sammenhængen ville du se at tvivlen vedrører hvilken type sikkerhedsstillelse SKAT har krævet/ kræver. Der er eksempelvis forskel på hvornår en simpel kaution og en selvskyldnerkaution kan kræves indløst. Det var et udtryk for manglende kendskab til hvilken type sikkerhedsstillelse SKAT bruger. 

Nu spurgte jeg en tidligere kollega og han nævnte at SKAT bruger formuleringen i sikkerhedsstillelser efter opkrævningsloven:

"...på anfordring, uden dokumentation eller bevis og uden rettergang...".

Det gav mig så også  svaret på hvilken form for sikkerhedsstillelse, der er er tale om. Jeg er således heller ikke i tvivl om at pengene kan opkræves uden videre hos B.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, at virksomheden "bør" (ikke det samme som skal) give virksomheden en kort frist til at betale restancen inden den dækkes af sikkerhedsstillelsen for at undgå situationer, hvor det skyldes en fejl eller forglemmelse fra virksomhedens side. Er det den frist som er overskredet med 1 dag så kan løbet være kørt. 

Jeg burde have nævnt det i et tidligere indlæg, jeg har heller ikke i nyere tid oplevet andet end at de kalder sikkerheden på anfordring.

I øvrigt er jeg ganske overbevist om at Skat har givet A rigeligt med muligheder for at indbetale sin gæld inden de har kaldt sikkerheden - det er et af de “få” områder hvor jeg ikke har set procedurefejl.

Whiskey:

Til Kaja

Den positive indgangsvinkel for B er, at har SKAT først kradset pengene ind hos ham 1 gang kan de ikke kræve at sikkerheden reetableres. Det vil sige, at hvis nu har stillet sikkerhed for 50.000 kr og SKAT nu har bedt ham indbetale 20.000 kr. Så hæfter han fremredrettet kun for 30.000 kr. Så hvis pengene som A har indbetalt bliver frigivet og B tilbagebetalt så minimeres hans risiko fremadrettet.

Ulempen for for virksomheden er at manglende overholdelse af betalingsfrister kan bevirke at perioden hvor sikkerheden skal stilles kan forlænges med 12 måneder.

Helt enig.

kvonsyld:

Har SKAT rykket kravet til B's skatte konto og A betaler til sin, vil B's skatte konto være i minus og han skal betaler renter og gebyrer osv.

En situation som aldrig ville kunne forekomme.........