Bogføring, regnskab, moms, skat m.m.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Anonymous — Sat, 12 May 2018 13:15:10 GMT

kvonsyld:
Har SKAT rykket kravet til B's skatte konto og A betaler til sin, vil B's skatte konto være i minus og han skal betaler renter og gebyrer osv.

En situation som aldrig ville kunne forekomme.........

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

kvonsyld — Sat, 12 May 2018 10:50:14 GMT

Det kommer helt an på hvordan det er håndteret fra SKAT, hvis B er blevet bedt om at indbetale på A's skattekonto, er det lige meget hvem af A og B der betaler så er kravet dækket ind . Har SKAT rykket kravet til B's skatte konto og A betaler til sin, vil B's skatte konto være i minus og han skal betaler renter og gebyrer osv. Mens A's skatte konto vil være i plus, og han skal have udbetalt pengene gennem SKAT's almindelige kanaler.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Jesper_nl — Sat, 12 May 2018 09:53:56 GMT

Whiskey:

Jesper_nl:
Når der nu ikke stilles spørgsmålstegn ved retten til at kræve sikkerhed, så er der vel heller ikke spørgsmålstegn ved at sikkerheden er lovlig.

Næ - hvis du læste sammenhængen ville du se at tvivlen vedrører hvilken type sikkerhedsstillelse SKAT har krævet/ kræver. Der er eksempelvis forskel på hvornår en simpel kaution og en selvskyldnerkaution kan kræves indløst. Det var et udtryk for manglende kendskab til hvilken type sikkerhedsstillelse SKAT bruger.

Nu spurgte jeg en tidligere kollega og han nævnte at SKAT bruger formuleringen i sikkerhedsstillelser efter opkrævningsloven:

"...på anfordring, uden dokumentation eller bevis og uden rettergang...".

Det gav mig så også svaret på hvilken form for sikkerhedsstillelse, der er er tale om. Jeg er således heller ikke i tvivl om at pengene kan opkræves uden videre hos B.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, at virksomheden "bør" (ikke det samme som skal) give virksomheden en kort frist til at betale restancen inden den dækkes af sikkerhedsstillelsen for at undgå situationer, hvor det skyldes en fejl eller forglemmelse fra virksomhedens side. Er det den frist som er overskredet med 1 dag så kan løbet være kørt.

Jeg burde have nævnt det i et tidligere indlæg, jeg har heller ikke i nyere tid oplevet andet end at de kalder sikkerheden på anfordring.

I øvrigt er jeg ganske overbevist om at Skat har givet A rigeligt med muligheder for at indbetale sin gæld inden de har kaldt sikkerheden - det er et af de “få” områder hvor jeg ikke har set procedurefejl.

Whiskey:

Til Kaja

Den positive indgangsvinkel for B er, at har SKAT først kradset pengene ind hos ham 1 gang kan de ikke kræve at sikkerheden reetableres. Det vil sige, at hvis nu har stillet sikkerhed for 50.000 kr og SKAT nu har bedt ham indbetale 20.000 kr. Så hæfter han fremredrettet kun for 30.000 kr. Så hvis pengene som A har indbetalt bliver frigivet og B tilbagebetalt så minimeres hans risiko fremadrettet.

Ulempen for for virksomheden er at manglende overholdelse af betalingsfrister kan bevirke at perioden hvor sikkerheden skal stilles kan forlænges med 12 måneder.

Helt enig.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Anonymous — Sat, 12 May 2018 09:00:25 GMT

Skygge Manden:
John. Det har trådstarteren svært ved at forstå.

Sandt at sige så havde dine bemærkninger nu heller ingen relation til Kaja's spørgsmål.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Anonymous — Sat, 12 May 2018 08:34:32 GMT

Jesper_nl:
Når der nu ikke stilles spørgsmålstegn ved retten til at kræve sikkerhed, så er der vel heller ikke spørgsmålstegn ved at sikkerheden er lovlig.

Næ - hvis du læste sammenhængen ville du se at tvivlen vedrører hvilken type sikkerhedsstillelse SKAT har krævet/ kræver. Der er eksempelvis forskel på hvornår en simpel kaution og en selvskyldnerkaution kan kræves indløst. Det var et udtryk for manglende kendskab til hvilken type sikkerhedsstillelse SKAT bruger.

Nu spurgte jeg en tidligere kollega og han nævnte at SKAT bruger formuleringen i sikkerhedsstillelser efter opkrævningsloven:

"...på anfordring, uden dokumentation eller bevis og uden rettergang...".

Det gav mig så også svaret på hvilken form for sikkerhedsstillelse, der er er tale om. Jeg er således heller ikke i tvivl om at pengene kan opkræves uden videre hos B.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, at virksomheden "bør" (ikke det samme som skal) give virksomheden en kort frist til at betale restancen inden den dækkes af sikkerhedsstillelsen for at undgå situationer, hvor det skyldes en fejl eller forglemmelse fra virksomhedens side. Er det den frist som er overskredet med 1 dag så kan løbet være kørt.

Til Kaja

Den positive indgangsvinkel for B er, at har SKAT først kradset pengene ind hos ham 1 gang kan de ikke kræve at sikkerheden reetableres. Det vil sige, at hvis nu har stillet sikkerhed for 50.000 kr og SKAT nu har bedt ham indbetale 20.000 kr. Så hæfter han fremredrettet kun for 30.000 kr. Så hvis pengene som A har indbetalt bliver frigivet og B tilbagebetalt så minimeres hans risiko fremadrettet.

Ulempen for for virksomheden er at manglende overholdelse af betalingsfrister kan bevirke at perioden hvor sikkerheden skal stilles kan forlænges med 12 måneder.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Skygge Manden — Sat, 12 May 2018 08:32:37 GMT

John. Det har trådstarteren svært ved at forstå.

Trådstarteren siger at ingen af ejeren nogensinde har haft erhverv før, men alligevel stiller skat sikkerhed.

Det lyder til at trådstarteren ikke aner hvad hun laver

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Cookie - John Hannover — Sat, 12 May 2018 06:58:10 GMT

Kajojeba:

Men det er jo præcis, hvad du gør! Først fortæller du, at der er tale om en virksomhed, som har mange konkurser bag sig (ellers ville SKAT ikke kræve sikkerhed). Nu fortæller du så, at ejerne ikke tidligere har betalt moms og a-skat (ellers ville SKAT ikke kræve sikkerhed). Du fortsætter bare med at udtale dig om noget du intet kender til.

Virksomheden består af en gruppe mennesker, som i fællesskab har stiftet et ApS. Ingen af dem har tidligere været selvstændige. Jeg ved ikke hvad årsagen er til sikkerhedsstillelsen - og det gør du heller ikke. Du gætter og fordømmer.

Jeg tror ikke det er rent gæt. Forholdet er det, at skat ikke kræver sikkerhed for 3 parts sådan bare i flæng. Det som sker ved en manglende indbetaling, f.eks af moms er, at man ganske let faktisk, får en ny frist som nu SKAL overholdes, og der er ikke krav om sikkerhed fra 3 part.

Først hvis man ikke overholder den frist, falder hammeren da man ikke får ny frist.
Den anden mulighed for sikkerhedsstillelse generelt er, hvis enere af et selskab, ofte fra stiftelsen, har en tidl. skatte/momsgæld over 50.000 kr, og skat derfor kræver personlig sikkerhedsstillelse af ejerene ved stiftelsen

Skat som kræver sikkerhed fra en helt 3. part selskab (altså hvis du IKKE er medejer af A i dit firma B) er ret specielt faktisk og tyder på at der mangler lidt oplysing om hvorfor B er blevet sikkerhedsstiller for A

Du skrev også, at A betalte - men dagen efter frist udløb, og min formodning (og ja det er jo lidt det når vi ikke har helt tydelig viden om hvad der er sket) er, at på den dato overgår pligten/gælden rent til B, ganske som Jepser_NL forklarer, og dermed ER det B som betale, og A kan ikke betale og dermed friholde B, som må vente på at få sine penge fra A når skat tilbagebetaler. 21 dage er ikke normen hvis et selskab har betalt for meget i moms - for tidlig moms - eller på anden vis har fået en positiv sum på skattekontoen, men OM det er tilfældet her, fordi der skal ske manuel udløsning af pengene (måske netop grundet gældens opståen) skal jeg ikke sige.

Jeg synes det er venligt B har stillet sikkerhed - men også at det ofte bliver udstillet som om SKAT er de urimelige, hvor sandheden her i alle fald er, at A dels aldrig gerne skulle være kommet i en situation hvor B skulle ind som sikkerhed, og heller ikke skulle have betalt dagen efter fristen. Alt i alt har A kostet arbejde hos skat og sammen synes jeg A og B må tale den igennem og blive enige om, at det næppe er sådan man skal drive ting i forhold til betalinger fremover, og så bare "æde" den med - her åbenbare 21 dage, når nu skat HAR svaret, at de fastholder kravet, frem for at løbe en fjollet risiko for, at skat - helt efter bogen, fastholder det er B der overtog pligten den dag A overskred fristen - frem for at kræve, at skat skal ind og ændre i systemer (måske mod deres regler)

Op med humøret, og tag den pligt som B jo vidste de indgik da de underskrev pligten. Hvis det ER sådan at nogen i A har haft tidl gæld og det er baggrunden for B skal stille sikkerhed, så må I også overveje den fremtidige sikkerhed, for så kan den jo let her risikere og gentage sig

vh John Hannover

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Jesper_nl — Sat, 12 May 2018 06:44:54 GMT

Whiskey:

Jesper_nl:
Ikke lovhjemmel?

Come on Jesper. Der er ikke nævnt et ord om hvor vidt der ikke skulle være lovhjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse. Det er der ikke nogen i tråden, somhar stillet spørgsmåltegn ved.

Jesper_nl:
Den her sag er jo nærmest et tekstbogseksempel fra timerne i kautionsret!

Hvis du har været til disse timer så ved du også at der er forskel på de forskellige former for kautioner og herunder hvornår de kan kræves indløst. Det var det bemærkningen om lovhjemmel gik på. Men du ved måske hvad kaution der er afgivet i dette tilfælde?

Come selv on.

Når der nu ikke stilles spørgsmålstegn ved retten til at kræve sikkerhed, så er der vel heller ikke spørgsmålstegn ved at sikkerheden er lovlig.

Forskellige typer af kaution kan jeg slet ikke se kommer ind i billedet - der er tale om en sikkerhedsstillelse som kan kaldes hvis A misligeholder sine forpligtelser (i henhold til den skatte-/afgiftslov sikkerheden kræves) overfor Skat - eller du ved måske anderledes? Hvilke andre typer sikkerhedsstillelser er det Skat kræver?

A har i det første indlæg skrevet at sikkerheden er kaldt hos B INDEN A efterfølgende har indbetalt. Det er der jeg påstår sagen bliver helt enkel; sikkerheden er kaldt hos B ergo vil A naturligvis også få at vide hos skat han ingen gæld har længere. Og B skal ligeså naturligvis honorere den sikkerhed han har stillet.

Ingen lovhjemmel - kan jeg først se komme ind billedet hvis der er sket procedurefejl eller lignende. Først der vil fordringen ikke bestå.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Skygge Manden — Fri, 11 May 2018 22:05:07 GMT

Der har du præcis dit svar, som du selv svare på

"En gruppe mennesker der stifter et aps"

Har du måske lavet en baggrund check på den gruppe mennesker ? Det tror jeg ikke og derfor ved du præcis ikke hvorfor skat kræver sikkerhed.

Skat kræver sikkerhed som jeg sagde tidligere kun hvis man ikke har betalt moms og a-skat i tidligere erhverv.

Det kunne være i selskab eller enkelmandsfirma eller I/S.

Du skal jo tænke på at skat kigger på hvem der ejer det aps og hvis bare en person ud af den gruppe mennesker har fejlet i det tidligere liv, skal der stilles sikkerhed for hele selskab pga den ene person er medejer.

Så det med at du siger at ingen har haft erhverv før, lyder til du er på herrens mark og ved en gang selv hvad du snakker om.

Vi her på amino, hjælper alle der måtte have hjælp. Men vi er også skeptisk når vi alle sammen skal betale for folk. Og der mener jeg at vi betaler via fælles skatten som må pumpe ud til folk der ikke aner hvad de laver

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Anonymous — Fri, 11 May 2018 21:25:51 GMT

Jesper_nl:
Ikke lovhjemmel?

Come on Jesper. Der er ikke nævnt et ord om hvor vidt der ikke skulle være lovhjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse. Det er der ikke nogen i tråden, somhar stillet spørgsmåltegn ved.

Jesper_nl:
Den her sag er jo nærmest et tekstbogseksempel fra timerne i kautionsret!

Hvis du har været til disse timer så ved du også at der er forskel på de forskellige former for kautioner og herunder hvornår de kan kræves indløst. Det var det bemærkningen om lovhjemmel gik på. Men du ved måske hvad kaution der er afgivet i dette tilfælde?

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Kajojeba — Fri, 11 May 2018 20:24:17 GMT

Skygge Manden:
Så jeg kan ikke udtale mig omkring sagen.

Men det er jo præcis, hvad du gør! Først fortæller du, at der er tale om en virksomhed, som har mange konkurser bag sig (ellers ville SKAT ikke kræve sikkerhed). Nu fortæller du så, at ejerne ikke tidligere har betalt moms og a-skat (ellers ville SKAT ikke kræve sikkerhed). Du fortsætter bare med at udtale dig om noget du intet kender til.

Virksomheden består af en gruppe mennesker, som i fællesskab har stiftet et ApS. Ingen af dem har tidligere været selvstændige. Jeg ved ikke hvad årsagen er til sikkerhedsstillelsen - og det gør du heller ikke. Du gætter og fordømmer.

Men lad os bare stoppe her. Jeg blev ikke klogere på spørgsmålet. Til gengæld lærte jeg en del om det sociale liv her på Amino. ;)

..... Og så alle jeres stjerner. Hvad fanden sker der for jer?

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Kajojeba — Fri, 11 May 2018 20:02:38 GMT

Cookie - John Hannover:
det sker normalt efter 5 dage

Ifølge sagsbehandleren hos SKAT er det nærmere 21 dage.

Cookie - John Hannover:
så hvis der har været forfald for B inden A betalte,

Det har der ikke. ifølge skattemedarbejderen betalte A sine afgifter én dag for sent. Derfor denne forespørgsel. Måske er det normalt, jeg ved det ikke.

Jeg havde dog heller aldrig spurgt, hvis jeg havde haft den mindste anelse om at det ville aflede så mange nedladende kommentarer og beskyldninger. Jeg har fuldstændig misforstået konceptet her på Amino.

Dog tak til de få, der kom med et seriøst og velmenende svar.

Kaja

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Skygge Manden — Fri, 11 May 2018 19:57:27 GMT

Mit navn er skygge manden og ikke skygge madsen.

Jeg har ingen fordomme og jeg kender ikke din historie. Så jeg kan ikke udtale mig omkring sagen.

Dog kan jeg udtale mig om din tråd.

Og det siger sig selv at hvis nogen skal stille sikkerhed for en , så burde han/hun ikke drive erhverv og især når man ikke betale til tiden selvom der er stillet sikkerhed.

Fordi grunden til der er stillet sikkerhed er fordi man ikke har betalt moms og a-skat tidligere.

Det er bare mit synspunkt.

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Kajojeba — Fri, 11 May 2018 19:45:45 GMT

Og måske skal Skygge Madsen ikke udtale sig om hvad SKAT gør og ikke gør, når Skygge Madsen åbenbart kun har fordomme og ingen viden, hvad det angår.

Skygge Manden:

Måske skulle A ikke åben et firma siden SKAT har krævet sikkerhed for dette ApS til fremtidige skatter og afgifter.

Det fortæller bare for meget uansvarlig man er?

Jeg ved at skat ikke kræver sikkerhed pga nogle konkurser, men det gøre de hvis man har alt for mange konkurser

Svar: Dagens skatte-quiz. ;)

Jesper_nl — Thu, 10 May 2018 16:47:10 GMT

Henrik Koudahl:

Tvivler nu på at SKAT har hjemmel i loven til at opretholde et krav mod B. Kan ikke se hvor den hjemmel er. Så kan næppe se at manglende betaling fra B får nogle konsekvenser (forudsat at det er korrekt at det underliggende er blevet betalt).

Ikke lovhjemmel? Nu ved jeg ikke efter hvilken lov de i første omgang er blevet bedt om at stille sikkerhed, men der kan da nævnes en række skatte- og afgiftsrelatetede love efter hvilke Skat kan kræve sikkerhedsstillelse - det er da i hvert fald lovhjemmel.

A har ikke betalt og A’s gæld er sendt til inddrivelse, når inddrivelsesenheden gør en sikkerhed gældende har A ikke længere en gæld til Skat, det har den som stiller sikkerheden (altså B)

At A senere indbetaler penge (det fremgår af trådstarters indlæg) er rent juridisk fuldstændig irrelevant - at man rent pragmatisk ville se en løsning i stedet hjælper desværre ikke B nede i fogedretten.

Den her sag er jo nærmest et tekstbogseksempel fra timerne i kautionsret!