Kære webshop ejere og andre søgemaskineeksperter, Jeg har virkelig brug for noget input og gode råd! Overtog en webshop for snart fem måneder siden. Webshoppen havde været mere eller mindre "inaktiv" (ikke markedsført) i et år, så jeg var godt klar over, at der skulle investeres lidt for at booste salget. Som alle andre nystartede virksomheder er jeg blevet kontakt af forskellige mere eller mindre seriøse medier (såvel "offline" som online) og har forsøgt mig lidt frem med de medier, jeg fandt mest relevante i forhold til målgruppe og produkter. Jeg blev bl.a. kontaktet af et firma, der hedder Oban, som beskæftiger sig med søgemaskineoptimering. Da jeg havde (og stadig har) svært ved at gennemskue Google Adwords, hoppede jeg på et introtilbud uden egentlig at blive klog på, hvad det gik ud på. Jeg skulle indbetale kr. 5000,- hvor efter de sørgede for installation af Google Analytics og kom op med en liste med alternative søgeord og annoncetekster. Jeg blev herefter rådet til at sætte mit budget op til 100 kr. om dagen, hvilket jeg synes var ret voldsomt for en nyetableret virksomhed med forholdsvis begrænset omsætning. Var inde og tjekke kampagnen i weekenden og blev mildest taget chokeret, da jeg erfarede, at de få salg jeg rent faktisk har haft via Google har kostet mig lidt over 160,- kr. stykket! Det skal hertil siges, at nogle af ordrerne har været på under 200 kr. Så for mig er det jo ren tilsætning at bruge Adwords. Desuden har jeg prøvet at lave diverse søgninger på mine søgeord og kan se, at min webshop i de fleste tilfælde slet ikke kommer op på side 1. Det er stort set altid de samme firmaer, der ligger i toppen. Har hørt at det er et spørgsmål om, hvor meget man byder på det enkelte søgeord. Men hvordan finder man ud af, hvor meget man skal byde? .... og hvor længe skal jeg blive ved med at sætte penge til for at være med i kampen? Stødte i øvrigt på begrebet "organisk optimering", da jeg læste tidligere indlæg igennem. Er der nogen, der kan forklare mig, hvad dette begreb dækker over? Håber at høre fra nogen, inden jeg er blevet ruineret af Google Adwords ;-) Mange hilsner fra Lise
|
Den organiske optimering er almen søgemaskineoptimering, når man arbejder med den organiske optimering af en hjemmeside, arbejder man på at få den højere op i søgeresultaterne
Men hvis får så lidt ud af adsense er det muligvis din shop der skal optimeres, eller de forkerte søgeord du køber dig ind på.
Hvilken hjemmeside er der tale om?