Hej alle Allerførst vil jeg gerne takke alle Aminoerne for jeres seriøse og interessante indspark, i de mange forskellige emner, som I byder ind med. Det har min virksomhed haft enorm stor slæde af, og det er fedt i gider tage jer tid til det. Min problematik vedr mit website, er vel ligeså meget en erfaringshistorie, som det er en frustration omkring "IT" Måske nogen af jeg har løsningsforslag, måske nogen af jer kan blive inspireret. SITUATION: Jeg har enkeltmands firmaet www.team-nord.dk kurser og oplevelser, der har været på outdoor markedet igennem 15 år. Vi byder ind med 4 hovedområdet - - Friluftsliv og turer - Vi udbyder forskelligt friluftsliv, turer med institutioner, skoler, efterskoler mm inkl turer til udlandet. - Kurser - vi udbyder kurser på bruger- og instruktørniveau inden for kajak, klatring, kano, mtb osv. Klatring har vi godt fat i, men der er stort potentiale i de andre områder, som vi er ved at starte op for alvor. - Teambuilding - Kald det teambuilding, vi kalder det personalearrangementer, rystesammen dage mm Gode hyggelige udfordrende personale arrangementer fra 10 personer til 500 - Races - vi hjælper forskellige aktører med fx Adventureraces fx DM. Dertil laver vi mange mindre kvalitetsløb inden for adventurerace genren. Vi har et godt renomme blandt kunderne og får rigtig god respons på vores kurser, institutionsdage samt personalearrangementer - folk er meget tilfredse og kommer igen. Vi forsøger altid at levere mere end kunder ønsker. Mine instruktører er valgt på deres menneskelige egenskaber - kompetancerne inden for de forskellige områder skal vi nok lærer dem via kurser mm, Instruktører delen er også blevet målrettet, således jeg har en flok "specialister" der byder ind på forskellige områder som de brænder for. Som firma er vi veludstyret, med styr på personalet, forretnngsplan, prospekt for forskellige større projekter der er i støbeskeen, forsikringer mm. Men det er stadigvæk et enkeltmandsfirma, så der er rigtig meget at gøre, og rigtig meget jeg ikke når. Et af løsningsforslagene er at vi er begyndt at afholde en årlig sommerhustur, hvor vi når omkring rigtig meget. Det har givet rigtig meget for mig, men også instruktørerne, især på forventningsafstemningen - hvad kan gutterne forvente af mig, og hvad kan jeg forvente af dem. Det sparer mange frustrationer som der var tidligere – ”hvorfor er de ikke med på mine ideer” og gør det meget mere strømlinet og sætter tingene i system, hvilket jeg har brug for i mit virke. Bolde jeg kastede op tidligere blev sjælden grebet af instruktørerne, hvilket frustrede mig meget – nu kommer der stadig bolde ned i hoved, men det er ok, for jeg ved hvad de vil hver især. Vi holder også løbende planlægningsmøder op til store jobs og bruger vores instruktør facebookgruppe flittigt. Og vigtigst af alt, så er instruktørerne omstillingsparate, da det i højsæsonen går rigtig stærkt....så klar til alt!!! Mine tætteste instruktører fungere lidt ligesom et ægteskab – der brummes, så ved vi hver især hvad vi skal! Vi levere også rigtig store og vilde projekter - fx Landsstævnet 17 hvor vi projektere friluftsdelen. Projektering af klatreprojekter, klatrehaller og highrope parker mm. Så vi er ikke bange for vilde ekstreme udfordringer. Dertil driver jeg web shoppen www.klatregrej.nu som faktisk er kommet til, via Amino netværket.Her er der også stort potentiale, men det er en helt anden historie. Endelig er vores nyeste skud på stammen www.treecamp.dk der måske er den eneste af sin slags i Danmark - det forventer vi os meget af, og den starter for alvor op i løbet af efteråret. UDFORDRINGER: Som enkeltmandsfirma er der mange bolde i luften. En af løsningerne er at jeg har ansat en regnskabsdame et par timer i ugen, til afstemning af regnskab, betalinger af regninger og andre administrative ting....det fungere rigtig godt. Hun er skarp, systimatiseret og har styr på tingene – som jeg sagde til hende – 95% er godt nok indimellem. IT delen fylder rigtig meget, hvilket indimellem kan frustrere en outdoor mand, der skal bruge meget tid på indoor ting …fx IT. Jeg har selv lavet mine 3 sites, så kalder mig avanceret bruger, uden dog at være specialist overhoved. www.team-nord.dk har været igennem flere forskellige systemer - startede på en primitiv platform, derefter en website (enorm dyr) fra firmaet MCB. Så lavede jeg selv siden i Bricksite, da jeg overtog firmaet og det blev et enkeltmandsfirma - det var en fin side, men manglede måske det sidste. Men processen med Bricksite gav mig mod på mere inden for hjemmesider. En fin side, men ikke helt up to date. Nu er den hos Erhvervs og webdesign, og fungere fint. Det har været en relativ lang proces med nyt system igen og igen endt i en teksttung side, der (syntes jeg) emmer af passion. Fx er alle billeder fra egne jobs hvilket siger meget. Men et relativt stort firma, syntes jeg også man bliver lidt parkeret ved – siden kører og det er så det! Jeg fandt fx ud af, via IT møde med hjemmeside firma, at hvis man navngiver alle siderne på hjemmesiden unikt, istedet for et tilfældigt navn…så rangere man højere på google – det kunne fx have været fint at vide, inden jeg lagde 400 billeder op på siden! Og det er så her udfordringerne starter omkring IT Jeg havde et møde med et markedsføringsfirma for nyligt, og vi snakkede blandt andet hjemmesider. Og her sagde en af århus gutterne, da jeg nævnte hvor jeg troede mit markeds hjemmesider var på vej hen, at ”man får jo også en ny telefon minimum hvert andet år. Det har han ret i, men hjemmesider er bare så forbandede dyrer, hvis man skal have professionelle firmaer til at lave dem….og hvor effektive er de så…og virker det. Google profil og ”geotag” Jeg har fx købt et firma til at kører min Google profil – samtidig laver de det, der vel bedst kan sammenlignes med noget jeg kunne kalde Geotag Det vil sige søger man på Teambuilding i Vestjylland, skulle jeg gerne være højt på Google´s rating. Gør man det i København rangere jeg meget længere nede. Det er smart når man har en geografisk hjemmebase - lige indtil jeg hører, at det ikke virker. PRIS kr 9000 pr år hvis jeg betaler 2 år af gangen?!? Uden at have belæg for det, ved jeg flere jobs er kommet via søgninger på nettet…men er det fundet pga det ovenstående, eller??? SEO Jeg kørte noget SEO opdatering på klatregrej.nu – det virkede, men kostede vel omkring 4-5000 pr måned. Ellers har jeg ikke gjort det store i det, hvilket garanteret er en fejl! Samtidig hører jeg jo også, at det skal gøres rigtigt, for at Google ikke nedrangere din hjemmeside….hvad ved jeg? Jeg kan se de produkter jeg fik lavet opdateringer på, sted betydeligt rent omsætningsmæssigt. Adwords / markedsføring Adwords har jeg kun brugt meget begrænset, da jeg ikke har haft umiddelbar succes med det – tror jeg??? Jeg ved selvfølgelig godt det kan være svært at måle! Jeg har investeret i en papirkampagne for kr. 30000,00 uden direkte at kunne se det gav noget overhoved. Jo jo – gå ind i Google analytics os se der – jo tak, husk på jeg hellere laver kurser, kajakturer og er på et fjeld i Norge. Nyhedsbrev / blog Jeg hører også sådan noget simpelt som nyhedsbreve og blogs, har en positiv effekt på rangeringer – er det korrekt? Langt de fleste kunde kommer helt sikkert via netværket – så måske det var her man skulle lægge energien i virkeligheden. Men hvordan. Min team-nord side overvejer jeg at lave til et webshop system. En af udfordringerne omkring mine turer og kurser, er at folk gerne vil afsted. I servicens navn får de så lov at bestemme datoer…det tager tid rent koordineringsmæssigt. Og så er der altid folk der melder fra i sidste øjeblik, hvilket går ud over økonomien, da det altid er de sidste der giver overskuddet. Ved at lave det som en webshop, tænker jeg – datoer er faste og kunder betaler med det samme. Således har jeg fat i den lange ende fra starte af, og der bør som udgangspunkt være mange flere der dukker op. Udfordringen ved en ændring igen, er selvfølgelig det er via af endnu et nyt system, jeg skal sætte mig ind i, tiden deri og selvfølgelig økonomien bundet derved…og virker skidtet så faktisk? Generelt har jeg ikke mistro til IT brancen, men IT firmaer kan da ikke alle sælge det bedste system…(vi kan vel ikke alle være nr 1 på google) eller??? Skal jeg hoppe tilbage på den billige system med Bricksite – der lavede jeg min første webshop der var ok, på bekostning af moderne design og andre Bricksite udfordringer. Skal jeg betale mig ud af det så det virker og er professionelt, inkl en eller anden form for service i aftalen, der garantere siden er oppe? Skal jeg udover at have en regnskabsdame også ansætte en IT kyndig, til alt det ved siden af. Store firmaer kan meget, men er dyrere – måske man skal kigge småt efter et lille, men mere service mindet firma? Spørgsmålene er mange – så ”what to do” Hvad har I gjort som enkeltmandsfirma?
|
Hej Anker,
Jeg kan virkelig godt forstå dine frustrationer!
Du bruger for meget tid på ting der ikke er dine kernekompetencer. Det er altid ærgerligt!
Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål ift. "What to do", men hvis du selv gerne vil ud og prøve kræfter med Online Marketing, så har vi bla. et indlæg med 7 tips til online markedsføring her: https://bonzer.dk/7-tips-til-online-markedsfoering/
Hvis du gerne vil have hjælp til at håndtere hele den her "IT" del, så må du endelig kontakte mig, det er netop det vores vision er. Vi vil gerne frigøre tid til ens kernekompetencer, og der står du jo netop nu i noget af en problemstilling!
Hvis du har spørgsmål kan du fange mig på 50920902 eller us@bonzer.dk, så vil jeg gerne hjælpe dig gratis med at lægge en plan.