Hej Amino. Vi står i en problemstilling, hvorvidt det er lovligt at bruge melodier fra youtube itf. copyright. Vi er igang med at få produceret et produkt, med tilhørende app. I app'et er der nogle forskellige sange/melodier, vores spørgsmål er så følgende: Er det lovligt at bruge sange/melodier man finder på youtube i et app? (vedhæfter link på melodi) Hvor kan man finde oplysninger om copyright på youtube? Håber i kan hjælpe! Vh. Rasmus og Camilla Megos |
Langt det meste musik, I finder på youtube, vil være beskyttet af copyright (det vi i Danmark kalder ophavsret).
Hvert land har sine egne regler om ophavsrett, men de minder typisk meget om hinanden. I Danmark er det ophavsretsloven, som regulerer spørgsmålet om ophavsret:
foxylex.dk/ophavsretsloven/
Efter de danske regler vil det almindeligvis udgøre en krænkelse af komponistens ophavsret, hvis I benytter musikken i jeres app.
Men hvis I kopierer musik fra youtube kan I ikke nøjes med at se på de danske regler.
Efter danske regler kan værker, hvor komponisten er død for mere end 70 år siden, kan være i public domain. Andre lande har andre gyldighedsperioder. Pas på med det.
Heldigvis er der rettighedsorganisationer, som indgår aftaler med rettighedsorganisationer i andre lande, og som sikrer, at komponisterne får betaling. Det er den letteste vej fremad. Se mere her: http://kunde.koda.dk/priser-og-musikaftaler/online/musik-i-apps