nej der er ikke lister. Der er regler der siger en masse om det, men ikke lister. Kort: Du kan trække de ting fra som er udgifter der ALENE knytter sig til det at få indtægten - og som udgangspunkt, IKKE er noget du selv har personlig glæde af
Det lange svar kan være fra min bog FRADRAG 2017 som dog indeholder mere end 70 af de mest almindelige fradrags spørgmål gennemgået et for et med svar på hvornår man kan fradrag, type arbejdstøj, julefrokost, computer osv. Indholdsfortegnelse og dermed de mange specifikke fradrag kan du se i DETTE LINK TIL FRADRAG 2017
Her er et langt uddrag for bogen som gennemgår hvad SKAT siger om betingelser for at trække ting fra:
Grænserne for hvad man kan medtage i regnskabet som skattemæssigt fradrag, er ikke helt faste. Ofte er der tale om et skøn – en samlet vurdering af købet i forhold til virksomheden og dens aktiviteter.
Der er to hovedregler for at en udgift kan tages som fradrag skattemæssigt:
Udgiften skal medgå til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger (statsskattelovens § 6).
Og
Virksomheden skal være drevet erhvervsmæssigt forsvarligt og med indtjening for øje. Formålet skal altid være, at få indtjening og overskud.
Du skal derfor have opmærksomhed på at skabe resultat.
Man kan sige, at jo bedre resultat du skaber, jo mere aktivitet og overskud, jo større spillerum får du normalt for udgifter til fradrag.
SKAT skal ikke bestemme om du skal sidde med en billig eller en dyr computer, eller bo på dyre eller billige hoteller under forretningsrejser. Omvendt må du forvente, at hvis du ikke skaber resultater, så vil SKAT kigge skeptisk på, at du i stedet ”skaber” underskud med dine dyre vaner.
SKAT’s udgangspunkt, ved bedømmelse af en virksomheds skatteresultat, vil overordnet bygge på et helt samlet billede, og først ved tvivl om det samlede billede, vil SKAT normalt gå ned og endevende de enkelte bilag.
Udgifterne skal knytte sig til virksomheden, og må naturligvis ikke være af privat karakter.
Der er heller ikke her en facitliste, men f.eks. vil SKAT normalt nægte fradrag for f.eks. kaffemaskine anskaffet for, at ejer i personlig virksomhed drevet fra hjemmet, kan servere kaffe for eventuelle kunder. Begrundelsen vil være, at maskinen befinder sig i privat hjem og må forventes at være anskaffet for privat brug.
Dokumentation for udgifter/indtægter er vigtig. Al dokumentation skal være dateret og indeholde identifikation af sælger eller køber i form af navn, adresse, CVR eller CPR, så man kan påvise hvem man handlede med.
Også varens art skal beskrives så godt som muligt, og specielt kan det være klogt at påføre bilaget noget om formålet, hvis der kan være tvivl.
Det kunne være man købte et regnskabsprogram. Hvis der nu kun står ”program” på regningen, så bør man notere, at det var regnskabsprogram xxx.
Det er vigtigt, at moms altid fremgår, hvis der er tale om køb fra en dansk momspligtig virksomhed, og endeligt er det vigtigt, at antal evt. fremgår samt den valuta der anvendes, $ eller kroner osv.
Mangler du enkelte fakturaer, f.eks. typisk for køb af visse ydelser via internettet, så print det materiale fra nettet der bekræfter købet, prisen og ydelsen, og læg det evt. sammen med kontoudtog fra bank, men se i det hele taget til altid at sikre dig ordentlig dokumentation.
En bon fra bageren med morgenbrød er heller ikke i sig selv nok. Du må notere på bilaget, hvorfor der skulle morgenbrød til? Var det et bestyrelsesmøde hvor der kan være fradrag? Hvem var deltagerene m.m. Ellers kunne det jo lige så godt have været til familien.
Du må IKKE regne med, at kunne dokumentere køb og salg alene ud fra bankkonto eller PayPal eller andre tilsvarende konti. Bankkonto er blot oversigt over dine penge i banken (eller hos PayPal eller andre) og et kontoudtog er ikke i sig selv dokumentation for selve salget eller købet.
venligst John Hannover