Hej med jer |
Det er jo svært at komme med konkrete bud på uden et mere indgående kendskab til din virksomhed. Umiddelbart lyder det blot til banken beder om helt konkrete (og lovpligtige) oplysninger for at vurdere om det kan betale sig at låne dig pengene ved en kassekredit (læs: er du ved at gå på røven, og er projektet realistisk).
Når nu det går så godt, så er der vel en fornuftig avance på hvert salg og det må du vel have kunnet bygge en likviditetsbuffer op? Eller hvor er de penge røget hen?
Et par forslag ud over banken som jeg antager er det bedste på sigt:
-Er det muligt at lave en dropship aftale med leverandør, så de sender det direkte til kunderne ved bestilling? Nedsætter formegentligt din avance i form af forøget kostpris, men sikrer du kan følge med efterspørgsel.
- får du betaling fra kunder ved afsendelse, eller kan der hentes lidt ved factoring af faktura?
- kam evt også gøres omvendt, tilbyd kunderne 5% rabat hvis de accepterer en længere levering og forudbetaling for varerne.
- har du noget inventar som kan bruges til sale-and-lease-back?
Hvis banken siger nej, kan du evt. Vende tilbage og høre om vækstkaution er en mulighed. Det fjerner en del af bankens risiko, men er dyrere for dig da der udover alm renter og gebyrer også skal betales kautionspræmie til vækstfonden.