Jeg står med en norsk ven som har det problem at han har lavet et projekt som handler om børn og musik og nu vil han gerne lægge billeder op på sin webside med disse børn hvor han arbejder med dem, som en slags dokumentation og illustration. Han går på musikkonservatoriet og komponerede i den forbindelse et stykke musik hvor nogle mindre børn (8-9 år) var deltagende i projektet.
Spørgsmålet går nu på, om det vil være ok at han lægger disse billeder op på sin hjemmeside, med forklarende tekst nedenunder, eller om han virkelig bliver nød til at indhente tilladelse fra samtlige forældre? (ca. 50 forældre par). Og er det i det hele taget en dårlig idé at lægge billeder op på nettet af børn. (Tænker på alt det med pædofili)
Nu formoder jeg ikke at børnene er fotograferet i "farlige" positioner/udklædninger, så den del af det bør ikke være et problem.
Til gengæld skal han have accept af forældrene for at lægge billederne online, ganske lige som daginstitutioner skal have det hvis de ønsker at lægge billeder af ungerne på en hjemmeside.
Det kræves af datatilsynet her i Danmark, men om reglerne er det samme i Norge kan jeg ikke sige noget om.
Ellers er der jo muligheden for at kontakte et modelbureau, det er ikke nødvendigvis rasende dyrt, og så er alt på plads. Tør dog ikke sige noget når det gælder en hel skoleklasse. Men det var måske også en ide at spørge en skole om man kan sponsere en zoo-tur til gengæld for nogle billeder.
Jeg har tidligere brugt børn i kommercielle sammenhæng, og det fungerede rigtig godt i et samarbejde mellem forældre, skole og klasselærerer. Selvom det kun var nogle af børnene fra en klasse vi endte med at bruge, fik de en samlet betaling til hele klassen (som jeg mener de så brugte på noget lejrtur).
Det vigtigste er en god dialiog med både børn, forældre og skole. Du må for guds skyld ikke bare gøre det uden at snakke med parterne.