Spørgsmålet er mest til affiliate-partnere hos Partner-ads, men andre er velkomne med inputs. Har andre end jeg oplevet et betydeligt fald i omsætning, når et Partner-ads partnerprogram benytter "anden betalt annoncering"? (Produktet er i mit tilfælde sexlegetøj) Hos visse programmer står der i betingelserne at "Hvis sidste klik kommer fra andre affiliate netværk eller Google Adwords, så annulleres salget her." Det giver jo helt fin mening, men jeg har nu to gange oplevet, at det ikke blot betyder færre salg, men at antallet af salg er faldet fra et dagligt gennemsnit på fem, til et gennemsnit på nul (ja, nul!) . Første gang, for et års tid siden, hvor jeg ikke blev oplyst om de ændrede betingelser, men pludselig kunne konstatere nedgang i salg. Efter henvendelse, blev jeg oplyst om de ændrede betingelser, og jeg fjernede alle bannere fra det pågældende program. For nogle måneder siden fik jeg en mail fra annoncøren om, at de nu havde fået styr på deres tracking, og meget gerne ville annoncere på mine sites igen. De brugte ikke længere anden annoncering. Jeg satte deres bannere på igen, lavede feedreklamer osv. og ganske rigtigt, der var godt gang i salgene, og jeg kom hurtigt op på mit gamle gennemsnit. Nu er den så gal igen! Fik besked om, at de nu brugte Google-annoncering, og ja, i løbet af 4-5 dage raslede salget ned, og har de sidste 3 dage ligget stabilt, på NUL. Jeg synes altså det er vildt. Det ærgrer mig især fordi dette her partnerprogram omsætter betydeligt bedre end de andre webshops med sexlegetøj, hvor der mildt sagt er plads til forbedring! (Gamle grimme bannere, KÆMPE pop-up med tilmelding til nyhedsbrev, dårlige produktfotos i feedannoncer, m.m.m.m. Har du oplevet noget lignende? Kan nogen mon forklare mig, hvorfor samtlig trafik fra mig, tilsyneladende ender med at brugeren køber via anden annoncering? Går alle mine kliks nu til at sætte en cookie på brugernes computer, så de via Google-ads bliver mindet om, at de skal købe hos den pågældende butik, som derved sparer en helvedes masse penge, fordi Google ikke skal have 20% af salget? Da der er tale om sexlegetøj, så ved jeg, at Google er ret forsigtig med disse annoncer, så det er altså ikke nogen man får klasket i hovedet ved andre søgninger, eller på andre sites. Så jeg undrer mig, og ærgrer mig. |
Hej Tim
Nu ved jeg ikke hvilken butik det drejer sig om, og kan derfor kun svare generelt.
Mht. dette:
"Går alle mine kliks nu til at sætte en cookie på brugernes computer, så de via Google-ads bliver mindet om, at de skal købe hos den pågældende butik, som derved sparer en helvedes masse penge, fordi Google ikke skal have 20% af salget?"
så mener jeg at Google ikke tillader remarketing på sexrelaterede annoncer. Så på den måde mister du ikke noget.
Men anden Google annoncering er så vidt jeg ved tilladt i en eller anden form, og en butik kan godt få mange salg den vej igennem. De ønsker så ikke også at betale til affiliates for det samme salg, hvilket er fair nok (medmindre at affiliates leverer det sidste klik).
Nu ved jeg heller ikke hvilken markedsføring du laver for butikken, og dermed hvor tæt du er på selve købsbeslutningen. Hvis du f.eks. bruger bannere, så konverterer de nok en del dårlige nu end før, da du er langt fra købsbeslutningen. Men hvis du f.eks. laver prissammenligninger så vil faldet ikke være så stort, da du er tættere på købsbeslutningen.
Mvh. Ken