Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Honorarmodtager eller selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Dec 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen

Er der mon en ekspert (eller en anden vidende person) tilstede indenfor sondringen 'honorarmodtager' vs. 'selvstændig erhvervsmæssige virksomhed'.

Jeg er netop blevet momsregistreret som enkeltkvindesvirksomhed og i al opstartseuforien opdager jeg ikke, at der faktisk er forskel på, hvad der kan fradrages moms- og skattemæssigt ift., hvilken gruppe virksomheden placeres i.

Min virksomhed:
- Udvikler hjemmesider (design, grafik, programmering) og sælger dem som hele løsninger til en fast pris. Dette kan indebære køb af domæne, hosting.
- Laver layout og grafiske opgaver (plakater, brochurer osv.) (både timepris og på tilbud). Dette kan indebære køb af billeder og andre produktionsmidler. Evt. også trykudgifter.
- Køber og reparerer/formatterer PC'ere (på anmodning fra kunden/dvs. intet køb til lager). Dvs. indkøb af forskelligt hardware/software.

Indtil videre har jeg haft 6 forskellige kunder. Ingen ansatte. Jeg har 37 timers lønarbejde ved siden af.

Jeg lurer jo på, hvad jeg kan tillade mig fradrage nu her, hvor jeg skal til at lave årsregnskab for 2007 - har bl.a. indkøbt en ny PC (95% beregnet til virksomhedsbrug), som jeg jo godt kunne tænke mig at fradrage udgifter for i mine indtægter.

På forhånd tak for hjælpen!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg vil ikke mene, art du har problemer honorarmodtager/sev, idet du ikke kun har haft een kunde...men 6.

Det kunne være sondringen mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed, der er mere relevant.

Hvis du har overskud, ville jeg ikke tøve med at fratrække PC´en.

 

Tilmeldt 28. Dec 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok...tak for svaret!

skat's hjemmeside går de bare frygteligt meget op i det der med, at der skal være en økonomisk risiko og at virksomheden skal drives intenst og seriøst, for at virksomheden er at betragte som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Det er måske lidt svært at godtgøre at min virksomhed drives intenst, når jeg har 37 timers lønarbejde ved siden af virksomheden. Men det er måske ikke der, den største faldgrube er?

Hvordan skal hobbymæssig virksomhed så forstås? Og hvad er det springende punkt der?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen....man kan da godt have en erhvervsvirksomhed på deltid.

Det springende punkt er nok resultatet.....er der over-eller underskud.

Såfremt der statueres hobbyvirksomhed, kan underskud ikke fradrages, og overskud vil altid

skulle beskattes.

Tilmeldt 28. Dec 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 18:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt sikkert overskud :) Min øgede seriøsitet omkring freelanceopgaverne er netop årsagen til, at jeg har ladet mig momsregistrere...

Men er det mon noget, jeg skal checke ved SKAT, inden jeg begiver mig ud i at fradrag driftomkostningerne skattemæssigt?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Nej..det er der ingen grund til, når der er overskud.

Tilmeldt 28. Dec 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 19:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Perfekt! ...og tusind tak for hjælpen!

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har ikke noget problem i relation til Skat. Din virksomhed kan klart defineres som selvstændig virksomhed fremfor lønmodtagerforhold, da du har flere kunder og ingen af dem har du et egentligt ansættelsesforhold eller tilknytning til udover enkeltbaserede opgaver.

Med hensyn til spørgsmålet om hobbyvirksomhed har du heller ikke noget problem da din virksomhed giver overskud. Havde det ikke været tilfældet ville man alligevel give dig 2-3 år før man svang hammeren. Der hvor man kunne komme i problemer var hvis man via en symbolsk indtjening på udvikling af hjemmesider søgte at få fradrag for meget dyrt computerudstyr m.v. som stod hjemme i privaten og også blev anvendt anvendt privat. 

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 28. Dec 07
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejligt...det er jeg rigtig glad for at høre! Det er virkelig ikke nemt at læse ud af skat's pjece omkring problemstillingen.

Et tillægsspørgsmål: Hvordan bogfører jeg PC'en rent praktisk (90-95% erhverv, 5-10% privat brug)? Bogfører jeg bare 90% af værdien (og noterer det på bilaget)? Eller kunne jeg evt. godtgøre, at jeg bogfører den med 100%, idet jeg har valgt ikke at trække min bærbare pc ind i firmaet (og den bruger jeg regelmæssigt i virksomhedsøjemed)...

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg ville umiddelbart søge at fratrække den 100% ud fra en betragtning om at husstanden har anden/andre pc'ere til rådighed + det forhold at virksomhedens arbejde hovedsageligt sker ved PC brug. Dvs. der må formodes at være tale om meget intensiv brug, og formentlig også brug af særlige programmer som ikke kan anvendes privat.  Hvis Skat begynder at grave i forholdet og giver udtryk for anden opfattelse vil du kunne bringe den bærbare PC på banen og anmode om en erhvervsmæssig andel på denne også, og så vil man formentlig nå til det resultat at det bliver det samme i sidste ende. 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)