Hej Per
jeg vil gerne kommentere på din website helt gratis - og meget gerne komme med forslag til ændringerne/forbedringerne - dog mod betaling.
(om mig: Jeg er uddannet grafisk designer/art director og har været i branchen i 7 år, foruden 3 års uddannelse)
Du skal ikke tage dig af den måske hårde tone, det er blot kommentarer du kan tage til overvejelse:
1) Du er selv i tvivl om navnet. Hvad er det du vil signalere? Ved at sige SmukButik - putter du en bestemt mening ned over forbugeren og det er ikke sikkert alle er enige (smag og behag). Smukbutik - det kunne være en stylist der hjalp med butiksindretninger? Er det din butik der er smuk?
2) Konceptet - der er keramik, olielamper og blomstervandere. Kan du give nogle ord der binder dem sammen? Er alt håndlavet (arts and crafts agtigt eller?)
Tænk i universer - både mht navn, logo, og opbygning af hjemmeside. så finder du ud af hvad der er rigtigt. Prøv at fuldende sætningen: "Jeg sælger ikke keramik, jeg sælger .........". Der er mange der sælger keramik, men hvad er det for et univers der gør, at man får en historie med gennem dine produkter. Et gammelt eksempel indenfor branding er Absolut Vodka. Deres sætning er Vi sælger ikke vodka - vi sælger mode....". De er selvfølgelig på et helt andet niveau, men det fungerer i praksis ligemeget hvor stor/lille virksomheden er.
På denne måde finder du også ud af hvilke produkter der kan sælges sammen, og hvilke du måske ikke bør have i sortimentet, da de forvirrer budskabet. (eks. hvis du vælger keramikladen assosierer kan man det med "landet, noget nostalgisk, groft, keramik, hø, halm, ....etc).
3) billeder: Et tip kunne være at du både har closeup fotos af dine produkter så man fornemmer strukturen og så nogle imagebilleder hvor du har stylet en opstilling så forbrugeren kan sætte produkterne ind i en livsstil sammenhæng...
Har du lyst til proff. rådgivning/layout er du velkommen til at kontakte mig. Held og lykke med projektet :)