...men er det virkleigt kke lovligt, hvis man kan argumentere for at det er en god forretning for firmaet? Nordea har pt indført negativ indlånsrente, og det vil jo være en god ide at udlåne pengene, selv også til en rente af 0% - så jeg kan næsten ikke forstå, hvis jeg ikke må låne pengene til mig selv (ene-aktionær) til fx 0,5% i rente - ikke fordi jeg står og mangler pengene, men fordi det simpelthen er en god forretning for ApS'et?
Nej, bare nej: https://erhvervsstyrelsen.dk/ulovlige-kapitalejerlaan. Jeg kan også forstå argumentationen, og hvis du privat bliver insolvent, mangler pengene jo i firmaet. Kreditvurdering af firmaet ville således også indeholde en kredtitvurdering af dig.
Nu trådte der nye regler om anpartshaverlån i kraft den 1. januar 2017. Her er det selskabsretligt muligt at et aps giver et lån til ejeren, hvis det kan holdes indenfor selskabets frie reserver og at lånet forrentes på markedsvilkår.
Man skal så stadigvæk være opmærksom på ikke at blive fanget af skatteretten og risikere en beskatning af lånet.
Tak for hurtigt og præcist svar og et godt link! Og ja, argumentet omkring insolvens giver fin mening (også selvom jeg bare havde tænkt mig at plante pengene på en konto)
Det paradoksale er jo, at hvis banken bliver ved med at skrue på indlånsrenten, er det jo en dårlig forretning ikke at låne pengene ud. Men det lyder som om, at jeg godt må låne penge ud til markedsrente sålænge det forretningsmæssigt giver mening, og sålænge jeg ikke yder lån til en aktionær eller dennes nære familie?
Mange tak for svar - det lyder jo særdeles interessant med de nye regler i denne kontekst.
Der står dog, at "Forslaget ændrer ikke på de skattemæssige regler. Der vil derfor fortsat ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, selvom kapitalejerlånet selskabsretligt lovliggøres"
...jeg kan ikke greje denne del - det lyder som sagt umiddelbart interessant,men hvis man nu alligevel bliver beskattet af det lovlige lån, går lidt af glansen af det - men det er sikkert mig, som ikke helt forstår hvad ligningslovens § 16 E omfatter?
det lyder som sagt umiddelbart interessant,men hvis man nu alligevel bliver beskattet af det lovlige lån, går lidt af glansen af det - men det er sikkert mig, som ikke helt forstår hvad ligningslovens § 16 E
Det har du såment nok forstået rigtigt. Selskabsretligt vil det være muligt men skatteretligt vil du blive beskattet af lånet som enten udbytte eller løn. Ændringen i muligheden for lån fra ens selskab er nok mest relevant i forhold til muligheden for selvfinansiering.
Ja det giver jo ikke fordel, og selv ved aktionærlån der holder sig inden for selskabsloven 1/1-2017, skal der vel også beregnes en markedsrente - som man så har fradrag for i selskabet og skat af selv. En rente på 0 vil måske ikke blive accepteret i alle fald?
Ud af et sidespor - hvis pengene kan undværes en periode og er store nok til at 0,1 til 0,5% - rente går ondt - så kan man ofte slippe for negativ rente ved at binde dem, selv relativt kort (dog tror jeg Nordea ligger oppe i 1 år for mindste aftale tid - men det er jo forskelligt) Den negative rente rammer i de fleste banker når der er transaktions erhvervskonti helt uden binding, sådan som jeg har oplevet det.
skal der vel også beregnes en markedsrente - som man så har fradrag for i selskabet og skat af selv.
Der vil ikke være rentefradrag for renteudgiften når der er tale om lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Civilretligt er der tale om et lån - men skatteretligt om enten løn eller udbytte. Når det skatteretligt ikke er et lån er der heller ikke fradrag for "renteudgiften". Omvendt betaler hovedaktionæren renter til selskabet vil der være tale om et skattepligtigt tilskud.
Men jeg har som sagt lidt svært ved at greje denne del - det lyder som et lovforslag, som ville gøre nogle ulovlige lån lovlige,men et lån er noget, der skal betales tilbage, så i hvilke situationer, vil det give mening at lade sig beskatte af noget,som skal betales tilbage?!?
(det jeg i virkeligheden fisker efter er, om det dog ikke skule være lovligt at låne firmaets frie midler ud, når det nu angives i regnskabet under de nye regler)