Altså - hvis du ikke acceptere selskabsloven kan du jo bare lade vær med at oprette en virksomhed, så forbliver du også hemmelig :-) I sidste ende, opretter du en virksomhed, giver du accept på selskabsloven som den nu end er - og det er jo et valg du må gøre op med dig selv.
Hvis du er utilfreds, så kan du jo bare lade vær med at drive virksomhed.
Nu du selv taler om dårlige argumenter så burde du nok selv stramme dig lidt an ;-)
Det er muligt, men jeg har et navn som ingen andre har i verden.
Utrolig dårlig argument efter min mening - men ok.
Det var som svar til John Hannover. Jeg mener heller ikke det er et særligt vægtigt argument, bortset fra at jeg er ligeså nem at identificere ved mit navn som du er ved dit CPR nummer, så der er slet ikke brug for nogen (privat)adresse.
Jeg forstår godt din pointe, men jeg mener stadig ikke at det er et argument for, at folk mod deres ønske - altså ved eksplicit udtryk af ønske om det modsatte - skal have deres private adresse offentliggjort. Det kan jo kun skade mig selv, hvis potentielle kreditorer eller "stakeholders" finder mig utroværdig. De vil jo så ikke handle med mig, men det må jeg altså holde fast i er mit problem. Ikke andres eller statens.
Problemet er at disse stakeholders og kreditorer finder dig først utroværdig den dag du tager røven på dem.
Det er dit problem. Lad være med at handle med folk du ikke stoler på. Desuden har jeg intet problem med at udlevere min privat adresse til samarbejdspartnere. Jeg gider bare ikke have den udleveret til hele verden.
Man kunne jo opstille en model hvor det var muligt at fravælge offentliggørelse af personlig adresse(positivt fravalg), men såfremt du havde konkurser, økonomisk kriminalitet eller lignende bag dig havde du ikke det valg. Det ville være meget mere fair overfor os andre som ikke har gjort andet, end at insistere på vores ret til privatliv.
Eller have en generel lovgivning som offentliggøre informationerne ifølge selskabsloven. Mindre arbejde for staten, mere tid til andre nyttige ting end at tilfredsstille få mennesker.
Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvorvidt staten bliver belastet af administration og omkostninger hertil. Desuden vil min model medføre ekstremt lidt administration qua der skal ske et positivt fravalg i et system som allerede er sat op og som sagtens kan krydsreferere i relevante registre med det oplysningsniveau der allerede foreligger.
Bemærk jeg taler på ingen måde for, at reglerne skal gøre det muligt at snyde kreditorer eller andre. Jeg ønsker bare, at min ret til privatliv respekteres. Dette vil sagtens kunne opnås på langt mindre indgribende måder, end ved offentliggørelse af privatadresse.
Det respekteres skam også, i den forstand at du har privatadresse men samtidig har sagt OK til en lovgivning der siger oplysningerne skal være offentligt tilgænglige.
Din accept bliver respekteret efter loven.
Suk(facepalm).
Til orientering er min anmodning til Erhvervsstyrelsen som forventet blevet afvist.
Nemlig, selvfølgelig. Trist at læse så ureflekteret en kommentar. Læs tråden igen og prøv at forstå.
Jeg kan jo bruge tiden på, at kigge efter mere venlige erhvervs- (og skatte)lokationer. Fortrinsvis uden for EU, da alle disse håbløse regler i hovedsagen bygger på EU lovgivning.
De bygger faktisk ikke på EU lovgivning, fordi der er ikke et krav om i EU lov om at dataene skal være frit tilgængelige - holland er en af dem hvor disse data ikke er tilgængelige til andre mennesker udover hvis evt. ejere har oplyst deres private adresse under registrering som værende kontor eller lign.
Så lad os nu ikke give EU skylden for noget de ikke har gjort ;)
Lad være med at udtale dig om noget du ikke har forstand på. Reglerne bygger(blandt andet) oprindeligt på 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).
2021.Amino.pages.zip
Tak for tippet med Holland, det er det eneste brugbare du har bidraget med. Det vil jeg tage med i mine overvejelser. Såvidt jeg har forstået bruger UBER Hollands selskabs- og skatteretlige regler til minimering af deres skattebetalinger. Det vil jeg studere meget nøje, så tak for det ;-)