Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg skabte mit eget job - endda midt i 'Udkants-Danmark'!

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Jebjerg
Tilmeldt 3. Aug 16
Indlæg ialt: 4
Fra  TR Consult v/ Thomas Rosenkrands Skrevet kl. 11:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Amino'er

Jeg kunne synge en lang klagesang om, hvor svært det er at være ledig, jobsøgende, uden arbejde eller hvad man nu skal kalde det, men det kan siges ganske kort: Det stinker!

Efter at have gået hjemme i en længere periode, hvor min kontakt til arbejdsmarkedet primært foregik gennem Jobcentret og diverse jobportaler, var jeg ved at være decideret modløs. Jeg havde lagt så meget energi og hjerteblod i alle mine utallige ansøgninger og efterfølgende modtaget så mange afslag, at jeg begyndte at tvivle på mit eget værd. Det blev efterhånden mere og mere sløret i min hukommelse, hvad det egentlig var, jeg havde at tilbyde en arbejdsgiver.

Men ved et tilfælde fandt jeg inspiration og så en mulighed: En lokal erhvervskonference i Durup (i Salling) om Jobskabelse

Jeg kontaktede projektlederen bag konferencen og tilbød en hjælpende hånd med afvikling af konferencen. Han takkede heldigvis ja over en kop kaffe og vi startede et samarbejde, som rent praktisk kunne lade sig gøre med virksomhedspraktik-ordningen gennem Jobcentret.

Status er pt. at jeg er projektansat med løntilsskud hos selvsamme projektleder. Det er en spændende virksomhed, hvor indehaveren er en ildsjæl og iværksætter, der brænder for at gøre en forskel for sit lokalområde. Det gør han f.eks. ved at hjælpe lokale erhvervsdrivende med at få fortalt alle deres succeshistorier i medierne gennem godt pressearbejde. Derudover knokler han for at få etableret og få gang i en række lokale erhvervsnetværk rundt om i landdistrikterne i Salling. Og de opgaver assisterer jeg med. 

Et af vores projekter, som jeg er særligt stolt af, er det magasin vi netop har udgivet her i sommerferien. Vi har skrevet en række artikler om lokale virksomheder, som gør det ekstra godt. Og så er der lidt 'ananas-i-egen-juice'-artikler, hvor vi har skrevet om vores egne aktiviteter. For vi synes selv vi har gang i nogle gode projekter med et positivt perspektiv. 

Har du lyst til lidt underholdende læsning fra 'Udkants-Danmark' i frokostpausen, kan du finde magasinet her:
http://www.hvem-sagde.dk/magasinet.html 

Skulle der være nogen fra Salling, der læser med her, så hils endelig på. 

Og sidder der nogen Amino'er, som har 'status' som jobsøgende og er kørt lidt fast, så er mit budskab: Bevar håbet! Lyt til alle eksperternes råd om at opsøge netværk, hvor der kan være potentiale for at skabe sit eget job. 

De bedste hilsner
Pernille

Tilmeldt 24. Jul 15
Indlæg ialt: 106
Fra  entremobel.dk Skrevet kl. 12:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

HeJ Pernille

Det lyder da som et spændende projekt i har fået gang i :)

Jeg kommer selv fra Salling (Spøttrup), og var i samme situation som dig, at jeg efter uddannelsen ikke havde et job og sad på a-kasse i et par måneder indtil jeg besluttede mig for at starte mit eget (entremobel.dk), som jeg kørte imens jeg søgte job. Det fik jeg kørt ret godt op, indtil jeg fandt et fuldtidsjob i Århus hvor jeg er nu. Men heldigvis havde cheferne ikke noget imod at jeg kørte mit eget ved siden af, så entremøbel.dk kører videre i bedste velgående, og hver måned er bedre end den sidste, så jeg er også utrolig glad for at jeg startede mit eget op i sin tid (et års tid siden nu) :D

Så jeg kan også kun anbefale folk at springe ud i det. Det er ikke lige nemt hver dag, og man løber med garanti ind i noget som man ikke havde forventet, men det er det hele værd, for de få dage man har hvor alting bare falder i hak ;)

Kunne da være hyggeligt at få en snak en dag. Jeg er hjemme i Salling hver weekend for at pakke og sende varer alligevel. (Skriv gerne en privat besked for kontakt info :)

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 09:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Me too. Udkantsdanmark. Jeg havde to helt små børn, der skulle hentes og bringes, en kæreste, der ikke kunne flytte på grund af job og arbejdede i treholdsskift, og så en fin ny uddannelse, der ville have passet meget bedre i København.  Jeg vil tilføje, at jeg synes på ingen måde, det har været nemt. Der er meget, jeg ville gøre anderledes i dag. Jeg vil ikke anbefale det til alle. Måske ville jeg ikke engang gøre det selv igen. Men det ser ud til at lykkes, og det var ikke nødvendigt at hyre en au pair eller hente afkommet klokken fem hver dag. Det er jeg glad for. :)

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Fra Jebjerg
Tilmeldt 3. Aug 16
Indlæg ialt: 4
Fra  TR Consult v/ Thomas Rosenkrands Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Patrick

Mange tak for at du giver dig til kende her! Det er altid sjovt at hilse på nogle lokale :)

Jeg tror, jeg er stødt på din webshop tidligere helt tilfældigt. Entrémøbler er da en afgrænset niche indenfor møbelbranchen, som du har erfaring fra. Godt gået med det koncept!

Jeg ønsker dig al held og lykke med din forretning. Bare klø på. Hvor der er vilje, er der vej.

Måske støder vi på hinanden tilfældigt ude i den virkelige verden en dag. Måske kommer vi endda til Spøttrup for at etablere erhvervsnetværk og så kan du regne med at blive kontaktet af mig ;)

Hav en god dag!

Fra Jebjerg
Tilmeldt 3. Aug 16
Indlæg ialt: 4
Fra  TR Consult v/ Thomas Rosenkrands Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Louise

Tak for at dele din historie her på tråden. 

Jeg har stor respekt for alle jer, der springer ud i en tilværelse som selvstændig med de usikkerheder og ustabile forhold, man ofte må tilpasse sig under. 

Jeg har overvejet det mange, mange gange, mens jeg har gået uden job. Men har også erkendt, at jeg ikke har de forudsætninger lige nu, der skal til. Hverken mentalt eller økonomisk. Min familiestruktur kræver, at jeg har en fast indkomst.

Dét, at jeg nu har skabt mig et job i faste, ordnede rammer, frigiver en stor portion overskud. Før kredsede mine tanker nærmest konstant omkring jobsøgning. Og under dét pres var jeg på ingen måde i stand til at træffe nogle velovervejede beslutninger. 

Jeg ønsker dig og din familie al held og lykke :)

Fra Ballerup
Tilmeldt 6. Jun 08
Indlæg ialt: 16488
Fra  Poledanser underholdning danser Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :

super godt klaret , dejligt at hører at det lykkes slå igennem for en ny iværksættere SmileStarStarStarStarStarStar

poledancer.dk klik bestil shows altid god priser og lange shows

Fra Jebjerg
Tilmeldt 3. Aug 16
Indlæg ialt: 4
Fra  TR Consult v/ Thomas Rosenkrands Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tak for det Mikael Yes

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)