Om firmaet: For vores kunde, et tysk fjedrefirma med 185 medarbejdere i Tyskland, der er i gang med at ekspandere til det skandinaviske marked, søger vi en agent til det danske og evt også det svenske marked. Firmaet er etableret i 1925 og har specialiseret sig indenfor produktion af tekniske fjedre efter kundespecifikationer. Herunder fremstiller de tryk-, træk-, dreje-, facon- og armfjedre, stanse bøjedele mv. Firmaet leverer allerede specialfremstillede fjedre til velrenommerede firmaer overalt i Europa og har opbygget et godt omdømme. Om Agenten: Agenten må meget gerne have bestående netværk eller erfaring indenfor det tekniske område, og kunne på nuværende tidspunkt evt fungere som agent indenfor stansedele, pressedel, c-dele eller andre lignende produktgrupper. Dette er dog ingen forudsætning. Du skal have erfaring indenfor opsøgende salg og kundekontakt og være villig til at skabe nye kontakter på det danske marked. Ligeledes skal du have tiden til at introducere firmaet på det nye marked, og brænde for at få ordrerne i hus. Sprogmæssigt skal du beherske dansk flydende i skrift og tale samt have indgående kendskab til tysk eller engelsk Agenten tilbydes: Et job med mulighed for at sætte dit præg på firmaets udvikling i det skandinaviske område. Arbejdet vil være provisionsaflønnet. Du vil have muligheden for at få en eksklusiv aftale med firmaet, som på sigt kan sikre dig en attraktiv indtjening og et selvstændigt job, hvor du i høj grad selv præger din hverdag. KontaktPasser ovenstående beskrivelse på dig, er du meget velkommen til at indhente yderligere informationer pr. telefon: 7216 2253 eller skrive en mail på ll@connecting-markets.com |
Der vil naturligvis være tale om fast grundløn, der kommer ved siden af provisionen.