Nej nu kan jeg sgu’ ikke holde mig længere,
har været beskæftiget i servicebranchen over 30 år, på både sikkerheds (ansvarlig for ca. 150 sikkerhedsfolk) og rengøringsdelen (ansvarlig for ca. 1000 sanitører).
Lad os slå fast med syvtomme søm – nullermændene er kommet for at blive, og det betyder at rengøring vil der altid være behov for!!! 
Når det er sagt – så er servicen ”nonproduktiv men almennyttig.” Det betyder at det for kunden er en ren omkostning, og derfor også det første der skæres i når budgetterne lægges og tallene ikke rigtig vil nå sammen…
I sikkerhedsbranchen kunne vi vise konsekvenserne ved ikke og sikre sig godt nok – det kunne kunderne både måle og forstå, så pris var ikke lige det største konkurrence parameter der. Dernæst så var kundernes viden om sikkerhed heller ikke altid den største, og de var/er derfor nødsaget til at stole på ”konsulenten/rådgiveren” og de informationer der gives fra den side.
Rengøring? Alle mener de ved ALT om rengøring, metoder, midler, værktøjer osv. så kunderne mener ofte at de ved meget mere end dem som lever af at levere ydelsen. Hvad mange ikke tænker på er, at i mange virksomheder og private hjem ligger der måske tre forskellige træsorter i det samme gulv – og at de alle tre skal plejes på forskellig måde – det kan med tiden blive et meget interessant gulv og kigge på … og hvem får skylden??
Problemet i rengøringsbranchen er – at alle kan sælge og levere rengøring … tror de. Det betyder, at Hr. og Fru Hansen starter op efter for godt befindende, han holder telefonen (han er jo direktøren) i den ene hånd, konen i den anden og hun holder gulvskrubben i den frie hånd (for hun er sanitøren). De siger så til sig selv: ”Hvad havde jeg i timen på mit sidste job i Superbrugsen – lægger 50 kr. oven i det – så har de salgsprisen. Smart ikk’??
Branchen har ikke formået og forklare kunderne at den ikke levere rengøring men miljø. Så kan du forklare kunderne at det faktisk er et personalegode at der er et godt rengøringsmiljø i stil med den gode personale mad, og få dem til at betale for det – så har du en STOR fremtid i den branche.
Nu er det ikke nytænkning du kommer med her – sorry! Facility Management er faktisk baseret på de tanker du gør dig – her overtager man alle servicefunktioner i en virksomhed spændende fra receptionsdamen og rengøring over kantineservicen, ejendomsservice til håndværkerservice. Idéen er genial – hvis man kan styre den, kunden betaler en fast månedlig pris og skal så ikke tænke mere på det. Problemet er, at mange serviceselskaber ikke kan styre det – så pengene fosser ud af kassen hos dem…
Medarbejderne? Det største problem i rengøringsbranchen er at fastholde medarbejderne. Det er jo ikke ligefrem det mest prestigefyldte job. Der er en lille hård kerne af dygtige og loyale medarbejdere i branchen, men hovedparten af medarbejderstyrken er ”flyvere”… Eksempelvis unge mennesker som under studierne tjener penge til ferie og andre fornødenheder, og når de er i hus – så smutter de igen. Tro mig der er en meget stor udskiftning i medarbejdermassen, så stor at det faktisk er umuligt og nå at uddanne dem alle sammen – desværre…
Det offentlige marked? Jeg er (undskyld udtrykket) ”ved at brække mig i lår tykke stråler” hver gang jeg ser en politiker eller kommunalembedsmand beklage sig over at rengøringen er blevet utrolig ringe efter at de har udbudt den i offentlig licitation.
De glemmer nemlig og fortælle – at da de selv foretog rengøringen, så blev der foretaget grundig gulvvask, støvsugning og aftørring af støv hver dag … men da de udbød det, så var programmet let daglig rengøring og en grundig pr. uge, for der skulle spares penge – og syndebukken var lige ved hånden…
Ja vi må konstatere, at man får det man betaler for!! 
Nu må du ikke misforstå det jeg skriver – for jeg syndes at rengøringsbranchen er en utrolig spændende branche … havde det som en fisk i vandet…