Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er det i servicebrancen opsvinget har efterladt en lomme af uudviklet potentiale?

Side 1 ud af 3 (22 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Tager jeg meget fejl hvis min lommeanalyse siger mig at det er de lavt lønnede job og de "dårlige" job der bliver svære at besætte og at det derfor bliver svære og dyre at få gjort rent feks.?

Er det helt ude i hampen hvis jeg tror at det er muligt at få succes med et rengørings selvskab der måske tager 10% mere for tjenesterne men så til gengæld tiltrækker og fastholder nogle folk der rent faktisk KAN gøre rent og som "gider" stå op for at gøre det.

Er det en lyserød drøm hvis jeg tror på at det er i den ende af arbejdsstyrken der er mest udviklingspotentiale,hvem har sidst hørt om en rengørings assistent der har følt sig værdsat og som har fået tilbudt et kursusophold i feks. kommunikation!?

Er jeg snot dum hvis jeg tror at det er i den tunge ende der er mulighed for at udvikle arbejdsmarkede og ikke på de bonede gulve hvor det eneste der er tilbage at lære er respekt for dem man har trådte på for at nå målene..

Jeg ved ikke om mit Indlæg er i den rette kasse, men mit spørgsmål går egentligt bare på om i vil betale mere for en god service feks. på rengøring, vinduespolering, kantinedrift viceværtservice osv.  eller acceptere man bare en dårlig service fordi prisen er lav!?

Fra Aabenraa
Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1269
Fra  PB Tryk & Grafik v/Peter Boyford Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :

 Molholt-> Uha, det er en svær en at spå om. Jeg tror, at selv meget erfarne og dygtige samfundsanalytikere og økonomer vil spille fallit med en entydig dom på det område, du er inde på her. Og med den usikkerhed i baglandet, vil jeg da godt forsøge at vove mig selv ud på dybt vand og give mit besyv:

"Bobler" og "lommer" opstår jo som oftest på grund af opskruede forventninger til vækst som ikke indfries. Sammen med god økonomi følger en omrokering af vægtene på vægtskålen, der muliggør højere priser for bedre kvalitet. I de seneste år, tror jeg, er den generelle holdning ændret en væsentlig del hen imod at det kan betale sig at betale andre for at gøre det, de er bedst til. Det handler ikke så meget mere om at få alting til den billigste pris, fordi folk har lært at det koster penge at købe for billigt. Og man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at "jage tilbud".

At jeg tror det hænger sådan sammen i dag, skyldes bl.a. at jeg i mit eget virke kan mærke at mine kunder er blevet større. Det handler ikke så meget om, hvad produktet koster, men om at det lever op til kundens krav om kvalitet, rettidighed og service. Men dels baserer jeg det også på mene egne erfaringer udi indkøb: Jeg tjener (målbart) langt flere penge på de maskiner, jeg har købt for mange penge, end de jeg i tidens løb har kunne tiltuske mig til meget små priser.

Servicebranchen er en helt unik branche (som jeg selv er en del af på mange områder), hvor det ikke kan lade sig gøre at finde nøjagtigt det samme produkt billigere andetsteds. Uanset, hvor længe du leder, så får du ikke samme "produkt", selvom du går til to beslægtede virksomheder. Det handler altså om at føle sig tryg.

Skal du have bonet dit gulv, så er det mange spillere på markedet. Og markedet er delt op i groft sagt 2 sektioner: De, der fokuserer på at være billige for at holde markedet, og de, der fokuserer på "bløde værdier". Fælles for "de billige" er, at det kræver stort gennemløb af kunder for at overleve. Fælles for "de bløde værdier" er, at de skal holde samme gode niveau for at overleve. Forskellen på de to sektioner er så, at de billige ofte laver et godt resultat, men måske ikke er stabile, hvad angår kvalitet, deadlines og service, hvorimod de "bløde" gerne koster en del mere - og holder længere, skaber større tryghed og giver kvalificeret rådgivning.

Ovenstående er en meget grov generalisering. 

Med det i baghovedet, så vil det give god mening at satse på sidste sektor. Hvis kunderne i forvejen er vænnet til at betale sig fra de dårlige oplevelser, så må denne gruppe af kunder jo alt andet lige være den mest stabile. De må forventes at have en sund økonomi, betaler til tiden, kommer igen og endelig - stiller de rigtige krav.

En hurtig søgning på nettet vil vise dig et utal af "dårlige oplevelser", men kun et fåtal af rosende omtale. Det skyldes, at folk ikke finder sig i hvad som helst. Man accepterer så at sige ikke dårlig service, selvom det var billigt.

Min oplevelse er, at det tager tid at forstå, at risikoen for dårlig service (desværre) er omvendt proportionel med prisen for ydelsen. Men når først man er sluset indi den ene gode oplevelse efter den anden, så vil man aldrig vende tilbage til en øget risiko for at få en dårlig oplevelse.

Kom jeg bredt nok omkring?

Vh

Peter 

EDIT: Jeg skal lige sige, at ovenstående er taget med afsæt i b2b. Almindelige forbrugere er stadig, i min oplevelse, bundet af ønsket om lave priser. Og til dels også de virksomheder, der i en opstartsfase bliver nødt til at tænke som forbruger på grund af de mange opstartsomkostninger.     

http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror godt du kan finde kunder til en rengøringsservice der er påviseligt bedre, men som koster lidt ekstra. Men der er også mange der kuns er på prisen - f.eks. oplever jeg det indenfor det offentlige. Selv steder hvor der burde være pinligt rent, stiller nogle institutioner sig øjensynligt tilfreds, bare der står rengøring på budgettet til så lavt et beløb som muligt - uanset kvalliteten. Jeg oplevede det f.eks. selv da jeg var indlagt på infekionsmedicinsk akutte afdeling - atlså et sted, hvor folk er virkelig svækkede af infektioner. Der var simpelt hen så snavset, at jeg ikke selv ville bo så svinsk. Ikke underligt at de fleste af patenterne fik ekstra infektioner mens de var der - inkl. undertegnede.

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 20:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Pb: Mange tak for dit indlæg.

Dit svar har sat nogle tanker igang hos mig, og givet næring til min "plan" for som du skriver er der nok en tendens til at man vil vælge den lidt dyre løsning hvis der med den følger leverings sikkerhed, og her er hypotesen stadig en rengørings opgave.

Jeg mener at man med vel motiverede medarbejdere kunne skabe en rengøringselite, medarbejdere der er oplyste og som føler sig betydningsfulde, medarbejdere der ikke føler at de er nedest på rangstigen fordi de tjener til livets ophold ved at gøre rent for ander. Man kunne med små midler og en masse anerkendelse sagtens fastholde en arbejdsstyrke der ville udføre et stykke arbejde bedre og hurtiger end de i forvejen eksisterende alternativer.

deMib : Mange tak for dit indlæg

Jeg tror i højgrad sygehusvæsenet selv forestår rengøringen, hvilket jeg fornemmer er kendetegnende for hele den offentlige sektor, men det vil jo bare være en udfordring at komme ind på et markede hvor privatisering endnu ikke er slået helt igennem (jeg ved dog ikke om dette er tilfældet, bare en fornemmelse)

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 20:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er snart mange år siden at de fleste hospitaler outsourcede rengøringen. Så det er ikke mange steder hvor de selv tager sig af det mere. Samtidig er det så blevet væsentligt ringere

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 22:07
Hvor mange stjerner giver du? :

deMib:

Jeg har lige forhørt mig lidt, og du har ret i at det lagt ud på private hænder, men samtidigt er det (i det tilfælde jeg kender til) lagt om så der er ansat personer i allerede eksisterende stillinger der tager sig af service opgaver og det tilbageværende arbejde er af så lille en mængde at det selv på forholdsvis store afsnit kun drejer sig om få timer om ugen. Så medmindre det kan kombineres så er det ikke et markede der umiddelbart er værd at have med at gøre.. 2. hånds oplysninger er lagt til grund for min udtalelse men jeg vil undersøge det nærmere.

tak for din kommentar

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 22:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi fik et tilbud på privat rengøring: 320 kr per time var tilbuddet. Med topskat og det hele er det rigtigt mange penge af en privat husholdning.

Hvis du kan lave et koncept hvor administrationsomkostningerne er minimale, og du fx. kan levere rengøring til 250 kr per time tror jeg der er mange private der vil slå til for at bruge tiden med børnene istedet. Hvis du samtidig kan give medarbejderne en delvis bonus løn der er betydeligt bedre end normalt for branchen vil du kunne tiltrække gode medarbejdere.

Mvh Jesper

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 22:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper 320 kr. lyder også af meget i mine øre, men nu er jeg jo også bosat langt mod nord i det mørkeste af jylland så jeg skal konkurrer med orange priser der efter sigende ligger på 100-150 kr i timen, så jeg vil typisk skulle regne tilbud ud til nogen der har brug for en regning og så vil prisen nok ende i et leje omkring 250;  men jeg har slet ikke strikket nogen pris sammen endnu, men lige på det område har jeg familie med erfaring jeg kan trække på, det er mere konceptet jeg arbejder på.

Mange tak for dit indlæg

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 22:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper, hvor er det dog synd for jer der bor i byområderne - herude kan jeg få en mekaniker for 260 pr. time. Rengøring ved jeg ikke helt hvad ligger på, men jeg ville blive overrakset hvis det var meget over 150-200 på disse kanter :)

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 23:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel deMib Svendsen:

Jesper, hvor er det dog synd for jer der bor i byområderne - herude kan jeg få en mekaniker for 260 pr. time. Rengøring ved jeg ikke helt hvad ligger på, men jeg ville blive overrakset hvis det var meget over 150-200 på disse kanter :)



Til gengæld lugter der ikke af gylle der hvor vi bor :-)

Dbh Martin
Side 1 ud af 3 (22 indlæg)