Nogle, i mine øjne, ret graverende fejl for at jeg som kunde skal have lyst til at handle i shoppen.
På forsiden - "Hvordan funger det" rettes til "Hvordan fungerer det". Linket linker til en url "about-us", men åbner jeres handelsbetingelser.
I kurven er der link til en video, der ikke åbner en video.
Generelt synes jeg i skal kigge på jeres tekster, idet de er lidt underlige, f.eks. "Nyhedsbrev - opskriv dig til" synes jeg ikke er særlig mundret. Jeg ville nok skrive noget ala "Nyhedsbrev - Tilmeld dig her".
Synes ikke jeres webshops design står i mål med at I ønsker at sælge noget i relation til den nyeste teknologi. Designet og meget smalt, uden nogle særlige visuelle præsentationer. Meget "luft" i siderne.
Få skabt noget bredt indhold, samt arbejd mere med farverne. Endvidere synes jeg at I skal få etableret en form for menu i toppen af webshoppen.
I handelsbetingelserne snakker i om frugt og grønt samt kolonialvarer. Hvorfor?
I skriver: Beskytditkort.dk afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.
Det er ikke lovligt. I skal give køberen reklamationsret efter købeloven. Køberen er ret ligeglad med hvad producenten giver af garanti, men mindre det er bedre end købeloven. Reklamationer er mellem jer og køberen, og ikke mellem køberen og producenten.
Omkring retur skriver i at køberen skal benytte Post Danmark og evt. forsigtig. I kan ikke kræve at forbrugeren benytter en bestemt transportør ved retur, men det er selvfølgelig forbrugeren der har bevisbyrden for at returvaren er nået frem. Jeg har svært ved at se hvorfor man skulle anvende en dyrere forsendelsesmåde end nødvendigt. Jeg kan ikke se nærmere omkring jeres produkt, men går ud fra det ikke er en særlig skrøbelig vare. Sender i selv som forsigtig?
For at kunne benytte kortbetaling lovligt, skal firmaoplysninger (navn/adresse/cvr-nr., osv.) fremgå af jeres side. Der er ingen oplysninger om hvem man handler med.
Er helt enig med kritikpunktet om at få lavet en menu - f.eks. kan jeg ikke finde nogen måde at læse om "Hvordan virker det?" udover jeres video. Linket i footer er dødt og næppe noget man nødvendigvis ser.