Hej Jan,
Prissætning skal du gøre ud fra hvilket segment, du tror køber den pågældende "pakke", da de har forskellig betalingsvillighed.
Nu kommer jeg selv fra luftfartsbranchen, og her er prissætningen på flybilletter således:
Køb i god tid = x antal måneder før, og så får du den billigste pris.
Køb helt op til afgang = så er der lukket for de lave prisklasser, og kun business/first class billetterne tilbage.
Denne taktik kan du også bruge på dine produkter.. dem der køber en charterferie en uge før afgang er enten total tilbudsjagere, eller også meget desperate for at komme afsted.
For at give dig lidt mere konkret svar på dine fire produkter, kommer der lige mine bud her:
1) Charter/pakke rejse, hvor man selv står for det hele --> Jeg forstår det som at du som rejsearrangør står for alt... Her kan du godt ligge prisen højt - alt efter hvad du smider i pakken.. hvilke kunder ville købe din pakke, hvor meget har de for om måneden, er det børnefamilier, seniorer eller...? Prisen varierer herefter, men full-service pakker kan du godt sætte lidt højere oppe på prisskalaen.
2) Charter/pakke rejse hvor man optræder som formidler - altså sælger for andre --> Jeg forstår ikke konceptet... kunden vil jo bare købe hos Apollo rejser, i stedet for via dig, hvis du sælger for Apollo..?
3) Formidler udlejning af ferieboliger --> xx antal procent af prisen.. sammenlign din pris med dine konkurrenter, og sæt din pris over eller under deres - alt efter hvad du vil.
4) Formidler flybilletter --> Puha... som hærdet inden for branchen vil jeg fraråde dig dette.. eller også skal du KUN fokusere på dette område. Det er et meget svært område, høj gennemsigtighed i markedet, momondo.com, rejsefeber osv. osv. er allerede superstærke på dette område. Du har ikke lyst til at lege med dem. Alternativt skal du lave dine egne charterflyvninger til destinationer, hvor der mangler direkte forbindelser til fra Danmark. Men her skal du sku også passe på.. jeg har set en del selskaber brænde fingrene på dette, fordi de kun fik solgt halvdelen af flyveren, og så går regnstykket bare ikke op mere! :-)
God fornøjelse med det :-)
Mvh Christian