Hej alle aminoer, Jeg må nok gå til bekendelse nu. I rigtig lang tid har jeg gået og været i tvivl om, om mit ApS egentlig er det jeg har lyst til, at arbejde videre med. (Sælger træningsbukser til gravide). Jeg har været igennem nogle bump, og pengene er små. Jeg har prioriteret dårligt, men lært en helt masse. Jeg har også besluttet, at jeg ikke vil i banken for, at låne penge. Det handler om, at med den følelse, som jeg har i maven, så er det ikke dette firma, som jeg vil føre videre nu. Jeg føler hverken hjemmeside eller de sociale medier er noget jeg kan passe, så jeg selv er tilfreds, men jeg har heller ikke kapital nok til, at sætte andre til det. Samtidig vil jeg ikke vise noget, som er lavet halvt! Jeg anede ikke noget om iværksætteri da jeg startede. I det år der nu er gået, har jeg udviklet mig helt ekstremt indenfor iværksætteri verdenen. Jeg ser så mange muligheder, og jeg er blevet klar over rigtig mange ting. Jeg ved hvad jeg er god til, og jeg ved hvad jeg ikke er god til. Desuden ved jeg, hvad jeg vil nu (Eller ihvertfald er mere på sporet med det), og det er ikke mit ApS desværre. Jeg har ved siden af, en anden virksomhed, som jeg vil til, at gøre mere ved (Tekster, idégenerering og online produkter). Jeg kan virkelig mærke, at jeg elsker at lave de online produkter, som bare ligger og venter på, at jeg gør noget mere ved dem. Jeg har en blog (www.morivaekst.dk), som jeg ikke får skrevet i, pga. mangel på tid, men som jeg før i tiden elskede. Men mit ApS tager alt min tid på den "Årh, det gider jeg bare ikke" - måde. Jeg er også igang med drømme uddannelsen på universitet (Erhvervsøkonomi, entreprenørskab og innovation), hvor jeg har fået praktikplads hos Fonden for entreprenørskab, i deres Start up programme, hvilket er en stor drøm, som er gået i opfyldelse. Her skal jeg være i 2 år. Inden jeg havde fået praktikpladsen, havde jeg besluttet, at tage universitetet som fjernstudie, så jeg kunne arbejde hårdere med mit ApS. Men nu med praktikpladsen er mine prioriteringer helt anerledes. Så nu ved i lidt om baggrunden for mine tanker, og (næsten) beslutning, men jeg har brug for nogle råd! Lige nu står jeg med: En hjemmeside (www.selfesteem.dk) + facebookside (223 likes) + Instagram (102 følgere). Skal jeg lukke dem ned, eller hvad syntes i? Jeg står med omkring 250 træningsbukser til gravide, og 4 bøger om fitness til gravide: Hvad vil det bedste være, at gøre med det? Tilsidst: Lukning eller salg af ApS? Jeg har omkring 3.000 kr. på firma kontoen, en omsætning på ca. 2000 kr., varelager til 35.000 kr. og årsregnskabet skal laves til April. Hvad er muligt for mig i dette sammenhæng? Hvad vil i råde mig til? Håber at i kan hjælpe mig med at gøre det rigtige, og give mig pusten lidt tilbage igen. I er velkomne til at skrive en mail til mig: cecilia-johanne@hotmail.com Mvh Cecilia Rasmussen |
jeg synes du lyser langt væk af, at det her ville du bare gerne ha bag dig - og derfor tror jeg lukning ved erklæring er det bedste for dig. Det er som alle lukninger, noget der tager lang tid, let 6-8 mdr med ventetider på skattekvittance og siden betalingserklærning - men omvendt så er det jo bare vente tidCecilia Rasmussen:Lige nu står jeg med: En hjemmeside (www.selfesteem.dk) + facebookside (223 likes) + Instagram (102 følgere). Skal jeg lukke dem ned, eller hvad syntes i?
Jeg står med omkring 250 træningsbukser til gravide, og 4 bøger om fitness til gravide: Hvad vil det bedste være, at gøre med det?
Tilsidst: Lukning eller salg af ApS? Jeg har omkring 3.000 kr. på firma kontoen, en omsætning på ca. 2000 kr., varelager til 35.000 kr. og årsregnskabet skal laves til April. Hvad er muligt for mig i dette sammenhæng?
Dit regnskab 31/12 skal du har færdigt i alle fald for at det skal lykkes. Her vil dit varelager jo skulle ind - bogføres fra vareforbrug - via konto vareregulering kredit og net til status lager debet
Hvad din bankkonto siger er ikke udtryk for at andet end penge i banken - Hurtige tal kunne være, at du har brugt din aps kapital fra 50 ned til 3 og så kunne udgift ligne 47 t men så er der varelager på 35 t og det øger resultatet som så KUNNE være minus 12 t forudsat dit varelager kan indbringe disse 35 t
Første fokus kunne detfor let være, at se om nogen vil overtage dette lager til en eller anden pris. Alt du kan få ind vil nedbringe dit underskud og dermed give større kapital som kan udbetales til dig - efter lukningen
Start der. Kan det ikke sælges, er der kun to muligheder. Du kan købe det selv til indkøbspris + moms og så eje det selv privat (og langsom skyde det af) eller det må gives bort - og dokumenteres givet bort - til f.eks velgørende hed - så det ikke kan mistænkes du selv stikker det i lommen (eller på benene når nu det er buksere)
Når du har overblik over lageret - så lave slut regnskab - men som sagt - i alle fald et 31/12 regnskab som skal bruges for at kunne få en skattekvittance og lukke med mulighed for, at en evt kapital udbetales til dig.
Jeg har lidt svært ved at se det er let at sælge som going ApS med den lave omsætning og øvrige tal - men det KAN jo prøves via f.eks. amino virksomhedsbørsen. Jeg tror det er bedre at sælge aktiver og evt facebook side direkte bare
Læs om lukning ved erklæring (og andre måder) her http://johnhannover.blogspot.dk/2015/11/lukke-selskab.html
vh John Hannover