Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kontrakt opsagt med MEGET kort varsel

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Oct 14
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Jeg er kommet i en klemme.

For lidt over et år siden købte jeg en lille lokal købmandsbutik. Den daværende købmand skulle på pension. Regnskabstal for de foregående år så fine ud, så jeg skrev under uden at være synderligt nervøs for fremtiden.Den daværende købmand var forpagter af butikken i det lokale fængsel, og jeg sikrede mig at jeg kunne overtage forpagtningen inden jeg skrev under, da fængslet stod for halvdelen af omsætningen.
Virkeligheden blev så at der har manglet omsætning i fængslet fra dag 1 pga. for få fanger. Ærgerligt for mig, og grunden til at min kassekredit er trukket til bristepunktet, og en god slat over takket være en meget behjælpelig bankmand.

Det var lidt baggrundsinfo. Her kommer "klemmen"

Kontrakten på forpagtningen fik jeg med vilje lavet med 6 mdr opsigelse. Så kunne jeg have god tid til at finde noget nyt hvis de besluttede sig for at jeg skulle opsiges.
Nu er fængslet lukket med 1 uges varsel (i læste rigtigt: EN UGE). Jeg har endnu ikke fået en opsigelse. Kun besked om at "det nok ikke kan svare sig at komme derud for der er ingen kunder."

Konsekvensen er at jeg må lukke HELE min forretning hurtigst mulig da underskuddet bliver større hver dag jeg åbner døren for kunder. Banken vil af gode årsager ikke være med mere, og har givet mig til 31. januar til at sælge varelageret ud.
Jeg har haft den tidligere købmands kone ansat bl.a. til at passe "hovedbutikken" når jeg selv har passet butikken i fængslet. Hun er selvfølgelig sagt op, men har 3 mdr opsigelse, så jeg hænger på hendes løn til og med marts.

Mit spørgsmål: Kan jeg forlange noget kompensation fra Kriminalforsorgen for ikke at opsige mig rettidig?

Min revisor mener at de vil opsige mig fra 1/7 hvis jeg forsøger at (af)presse dem, så skal jeg spørge efter en opsigelse fra dem inden jeg gør mere?

Mvh.
En snart forhåndværende købmand

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Puh, det gør ondt at læse din historie. Du har min største sympati.

Mht. opsigelsen : Så kan jeg ikke se hvilken forskel det gør med opsigelsesvarslet, da jo ikke er flere kunder tilbage.
Jeg kan heller ikke forestille mig, at der på nogen måde, er garanteret en omsætning ifm. forpagtningsaftalen.

Jeg tror opsigelsesvarslet kun har været brugbar ifm., at fængslet ville have fundet en anden forpagter.

Så jeg kan ikke rigtig "trøste" dig med noget, men håber virkelig du klarer dig bedst muligt ud af din situation.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)