Min computer er ved at være rimelig langsom og den skal formateres - det er der ikke noget problem i, men hvordan får jeg lige alle mine mails fra outlook op på min webserver igen, så de ikke går tabt ved formateringen?
Det er en lidt bøvlet løsning. Der er ikke ret mange webmails der er bygget til noget sådan, det er mere til hvis du lige er på langfart og ønsker at tjekke din mail.
Jeg vil i stedet anbefale dig at følge TDCs ellers glimrende guide til at tage backup af mail. De kan så gemmes på en CD/DVD indtil du er klar til at smide dem ind igen efter formateringen: http://kundeservice.tdc.dk/privat/internet/faq.php?id=5680
Enig med Simon - prøv at følge guiden, selvom den er til Outlook Express.
Backup kan med fordel være på en USB harddisk (ca. kr.500,- - 1.000,-), så har du samtidigt et sted til hurtig backup af dokumenter m.m.
Husk, når du har geninstalleret din PC kan du opsætte din konti til at gemme mails på serveren, evt. i en vis periode eller til de bliver slettet fra slettet post. Se det i Outlook under "Funktioner/konti..." (Kan være lidt anderledes afh. af version) Marker herefter den ønskede konto - vælg egenskaber og på faneblad avanceret. Under punktet Levering kan du se de forskellige muligheder.
...men husk lige at kontrollere, at din backup ser Ok ud INDEN du formaterer.