Jeg har et principielt spørgsmål, som ligger mig lidt på sinde, da jeg overvejer at sælge en informationsydelse via nettet (en pdf e-bog). Jeg har altid antaget at der skal være fortrydelsesret på sådan en fil, når jeg sælger den via nettet. Nu har jeg så været forbi cvr.dk for at købe lidt pdf'er fra deres website, blandt andet et regnskab (til 39 kr). Jeg læser deres betingelser og ser, at de fint fraskriver sig fortrydelsesret. Så spekulerer jeg... havde det nu været en hvilken som helst webshop havde jeg nok bare rystet på hovedet, men vi taler altså om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen her. Punktet fra deres betingelser lyder således: 7. Fortrydelsesret 7.1. Brugeren kan ikke tilbagelevere
oplysninger erhvervet fra cvr.dk, og har dermed ingen fortrydelsesret,
idet brugerens bestilling af oplysninger tilvirkes og leveres af cvr.dk
i forlængelse af brugerens bestilling. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor de må fraskrive sig fortrydelsesretten på cvr.dk ved køb af oplysninger fra hjemmesiden. Jeg har ikke kunne finde noget i lovgivningen om, at når køber ikke kan tilbagelevere erhvervede oplysninger, så må man fraskrive sig en fortrydelsesret. Eller også har jeg ikke kunne forstå hvad jeg læste, det skal jeg ikke helt benægte Det nærmeste jeg kommer er §10 stk 3 som nævner "Varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov", men den synes jeg ikke passer på et regnskab via pdf-fil. Det er jo heller ikke den begrundelse de selv giver. Nogle bud på hvordan de har kringlet den? |
Mon ikke det hænger sammen med at det betegnes som en elektronisk tjenesteydelse?
Hvis du ville have fortrydelsesret på denne vare, skulle de blot vente 14 dage med at sende dig filen, så har du det tidsrum til at fortryde købet i.