Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart at webshop med grafiske print - valg af trykkeri?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Jul 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer!

Jeg har i lang tid leget med tanken om at starte en webshop hvor jeg kan sælge mine grafiske designs i form af plakater. Da jeg er uddannet indenfor både marketing og web - er der rigtig meget jeg selv kan klare! Er på nuværende tidspunkt godt i gang med mine designs – både til plakater og webshoppens overordnede look.

Men jeg får brug for et trykkeri at samarbejde med – jeg har allerede i tankerne at jeg gerne vil benytte mig af dropshipping i første omgang, for at prøve konceptet af uden alt for store omkostninger. Hvordan fungerer en dropshipping aftale typisk? Og hvilke udgifter skal der tages hensyn til?

Min umiddelbare tanke er at når en kunde bestiller en plakat inde på webshoppen, bliver ordren sendt videre til trykkeriet, og de sender den så ud til slutkunden. Det er efterhånden blevet meget populært at sælge plakater online – så hvad er den mest anvendte metode hvad dette angår?

Inputs og forslag tager jeg imod med kyshånd - og selvfølgelig respons fra trykkerier, som kunne have mod på opgaven, og kan give mig en super skarp pris!:-)

Go' dag til alle!    

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er lidt forskelligt hvordan de forskellige trykkerier håndterer sådan en aftale.

Men i MediaMouse der kører vi dropshipping af bl.a. plakater på den måde, at vi producerer plakaterne adhoc efter bestilling og sender direkte til slutkunden.
Det vil sige at plakaten først bliver lavet i det øjeblik den bliver bestilt. Den sendes så i en helt anonym emballage og med vores kunde som afsender. Der er en enkelt af vores kunder som sender så mange plakater ud, at vi har lavet en aftale om at vi producerer et større antal af gangen og så har dem liggende på lager hos os og distribuerer løbende derfra. Men alle andre vælger den løsning hvor vi producerer adhoc, da de så også kun skal betale for det antal plakater de sælger - og ikke skal til at satse på om de nu får solgt alle de eksemplarer de har bestilt til lager.

Når plakaten sendes herfra, så modtager vores kunde automatisk en email med trackingnummeret på pakken.

Hvordan priserne ligger kommer helt an på antallet, papiret, størrelsen og efterbehandlingen af plakaten.
Men du skal være meget velkommen til at sende mig en email på jesper snabelA mediamouse.dk . Så kan jeg sende dig nogle priseksempler og skrive mere konkret om hvordan vi håndterer sådan en løsning. Det kommer nemlig an på hvordan du selv ønsker det, bl.a. omkring hvordan vi modtager selve ordren og motiverne til plakaterne.

/Jesper

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)