Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Grafiker/designer søger virksomhedspraktik mm.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg søger en virksomhed i Århus-området, der vil invitere mig indenfor i en 4-ugers virksomhedspraktik omkring september 2015.
(Kan evt. være andre steder end Århus-området og evt. i længere tid, hvis det giver mening for os).

Jeg er grafiker og grafisk designer med iværksætterambitioner og en omfattende portefølje af grafisk produktdesign, som jeg arbejder på at gøre salgsklart og realisere som selvstændig virksomhed. Jeg er derfor interesseret i en virksomhedspraktik til gensidig gavn og inspiration og helt optimalt med sigte på et evt. fremtidigt samarbejde eller ansættelse (evt. deltid), hvilket dog ikke er et krav.

Jeg tilbyder mine kompetencer som toprutineret grafiker og superbruger af InDesign, Photoshop og Illustrator samt gode sproglige kompetencer og et godt kendskab til web.
Jeg er både meget kreativ og meget struktureret og bliver let inspireret og ser muligheder. Gensidig sparring vil være helt fint, men jeg er indstillet på at forholde mig til virksomheden og dens opgaver og potentiale og byde ind med mine kompetencer, specielt som grafiker, men evt. også som designer, udvikler mm.

Jeg forestiller mig en virksomhed inden for produktion, gerne design, forlag og lignende, men absolut alt kan have interesse. Jeg er generelt interesseret i erfaringer vedr. drift af selvstændig virksomhed, så det er uden betydning, om virksomheden er stor eller lille, nystartet eller veletableret.

Jeg kan evt. arbejde hjemmefra, afhængig af hvordan vi ser mulighederne i samarbejdet. En virksomhedspraktik er gratis og er også en mulighed for enkeltmandsvirksomheder. Det forudsættes, at virksomheden har en omsætning.

Kontakt mig uforpligtende, hvis dette har fanget din interesse.
Lad os se, om der er et match, enten for en kort tid, eller hvem ved, måske på længere sigt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, og jeg giver selvfølgelig med det samme mere info, både om mig selv og uden alias, mine arbejder osv.

:-) Lynette

Tilmeldt 12. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Opdatering.

Da svar på mit indlæg sendes direkte til mig og ikke opdaterer tråden, er dette en opdatering, så mit indlæg ikke forsvinder i køen. 
Det er jo - heldigvis - et meget aktivt forum herinde! :-)

Henvendelser modtages fortsat.

Lynette 

Tilmeldt 12. Jul 15
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :

- opdatering -

:-)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)