Hej AminoVenner. Jeg har på det sidste læst et par tråde om udgivelse af e-bøger. Jeg har prøvet at søge på emnet herinde, men jeg kan ikke finde de nævnte tråde - så jeg er lidt på r*ven og prøver nu at oprette en ny tråd om emnet. Som nogen af jer nok ved så arbejder jeg som Panoramafotograf med 360 grader panoramabilleder og interaktive rundture. Det er et nicheområde, men på verdensplan er det stadig en stigende branche. Jeg er medlem af div. fora hvor vi har det med at hjælpe hinanden så vi kan udvikle vores kompetencer og dette medie. Mange af de tråde der bliver oprettet på div. fora handler tit om de samme ting. Ofte er det tråde fra nybegyndere i branchen der spørger om de mest basale ting - såsom "hvilket udstyr skal jeg vælge", "hvilke software er bedst", "hvordan bearbejder jeg billederne", "hvilke muligheder har jeg for at lave interaktive rundture" etc etc. Mange af disse spørgsmål er allerede besvaret på div. fora, men som nybegynder er det utrolig svært at finde rundt i alle spørgsmålene - og svarene. Man finder tit sig selv bruge adskillige timer hver dag for at finde rundt i junglen. For det er virkelig en jungle med ufatteligt mange muligheder - og stor sandsynlighed for at træffe de rigtige valg. Jeg overvejer derfor at starte et projekt hvor jeg samler en masse nyttig viden i en eBog - som nybegynderne i branchen kan købe. Fordelen er at de ét sted får et samlet overblik over hvad der skal til for at starte i min branche. De får den historiske udvikling i mediet, ideer til hvilke udstyr der er bedst, hvordan de skal vælge softwaren bag, hvordan de bearbejder billederne der skal til etc. etc. Værdien for kunderne er at de vil få hjælp til at vælge det korrekte udstyr, og deres indlæringskurve vil falde væsentligt. Med denne tråd leder jeg efter inspiration - og gåde råd - til hvordan jeg kommer videre med mit projekt. Jeg kan huske at der på et tidspunt var en her på Amino der fortalte at han havde fået kontakt til en "Ghotswriter" der skrev en eBog for ham. Læser du denne tråd må du meget gerne kontakte mig - jeg vil meget gerne vide mere om hvor du fandt denne "ghostwriter"??. Jeg kan også huske at et Amino-medlem på et tidspunkt tilbød et samarbejde med folk der havde viden om specifikke områder. Ideen var så at personen kunne skrive nogle tekster om emnet, som han så ville gøre tilgængelig online. Indtægten skulle så komme fra div. reklamer. Hvem var det der kom med dette tilbud? Læser du denne tråd - så hører jeg meget gerne fra dig! Det kunne være et interessant alternativ til en bog. Er der nogen der kan hjælpe mig videre - fx. med gode råd til hvordan sådan en process foregår, hvad jeg skal være opmærksom på, hvilke problemer jeg måske løber ind i etc., så hører jeg meget gerne fra Jer. Hilsen Morten |
Jeg har læst den tråd du snakker om med ham der har haft en indisk ghostwriter indover til at skrive e-bogen, men jeg kan ikke selv finde tråden igen. Dog er jeg sikker på at det er Jean-Michel som ejer flg. website, prøv at tjekke om det ikke skulle være ham:
http://www.e-hundetraening.com/
Jeg søger selv oplysninger omkring udformning af e-bog. Jeg har skrevet en børnebog som jeg vil udgive på eget forlag (som jeg netop har oprettet) men udover at den skal sælges i ren fysisk og trykt form hos boghandlen samt egen hjemmeside/webshop, så vil jeg også lave den som e-bog der kan downloades... Jeg opretter en tråd i nær fremtid, da jeg også har andre spørgsmål i forbindelse med det at udgive en bog, men så kan vi lige holde hinanden ajour med de oplysninger vi får indhentet eller bliver beriget med:-)
Kh,
Malene