Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Så ramte lynet mig....

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :

  De fleste herinde kan nok nikke genkendende til at iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende har et lidt naivt forhold til sådan noget som sygdom. Tag blot et kig på antallet af sygedage hos en iværksætter, set i forhold til antallet hos en normal lønmodtager. Der skal generelt noget mere til for at udløse en sygedag. Endvidere så regner vi ikke med at sådan noget som alvorlig og længerevarende sygdom er noget som samme os - det sker altid for naboen. Simpelthen en form for mental uovervindelighed. Det er som sådan nok også fornuftigt nok og en form for forsvarsmekanisme, for at undgå at iværksætteren ikke sætter en stopper for sig selv på baggrund af bekymringer.

Det med sygdom har jeg selv haft tæt inde på livet, i og med at jeg på 12 år lider af en kronisk tarmsygdom. Men efter en operation for 3 år siden har jeg ikke mærket det store til sygdommen. Jeg får løbende taget blodprøver og tager noget forebyggende medicin og det er faktisk det.
Så langsomt så har "iværksætter-uovervindeligheden" sneget sig ind på mig igen.

Men sidste fredag fik jeg et wakeup-call:

Hele ugen havde været ret travl da der var en del omfattende opgaver som skulle afleveres fredag.
Torsdag aften kom jeg ret sendt hjem og gik nærmest på hovedet i seng.
Fredag morgen havde jeg lidt ondt i venstre skulder og ryggen, men slog det hen med at jeg nok havde overanstrengt mig i forbindelse med nogle tunge løft i løbet af torsdagen. Så jeg tog på arbejde, pakkede firmabilen og satte kursen mod København på dagens kunde-rundturer med diverse færdige opgaver. Men op i løbet af formiddagen syntes jeg at jeg fik det dårligere og havde noget der mindede om astma i den ene side af kroppen. Til sidst blev jeg forpustet af nærmest ingen ting - blot af at snakke. Jeg har aldrig haft lungebetændelse, men jeg kunne forestille mig, at det ville føles noget i den stil. Da jeg senere på dagen skulle afsted på weekendtur i Århus sammen med min kone og på vejen smide nogle færdige ting af hos en kunde i Odense, så besluttede jeg mig for lige at smutte forbi min læge, som ganske belejligt havde åben konsultationstid.

For at gøre en lang historie kort, så endte mit lægebesøg med at to læger havde lyttet og trykket på mig, sagt til mig at jeg ikke måtte køre derfra i bil, overført mig til røngten på Hillerød hospital og 2 timer senere havde jeg været på operationsbordet og få lagt et dræn ind imellem ribbenen i min venstre side. I 3 dager forsøgte de på Hillerød hospital at få suget min lunge på plads igen, men uden held. Onsdag morgen blev jeg overført til Gentofte's lungekirugiske afdeling (i ambulance - midt i myldertiden på vej ind af Helsingør-motorvejen - det var noget af en oplevelse) og opereret samme dag. De klippede simpelthen noget af min ene lunge og klipsede den sammen og limede dem fast. Fredag morgen blev jeg helt udskrevet igen.

Så nu er jeg hjemme igen og har det som sådan fint, bortset fra at det føles som om jeg er blevet sparket af en hest.

Men det har været en skræmmende oplevelse af hvor såbar min virksomhed stadig er. Nærmest alting kørte af sporet. De opgaver som var igang blev afsluttet og afleveret men dog for en dels vedkommende noget forsinket. Mange af de forbrugsstoffer og varer som er kommet hjem er ikke blevet checket, hvilket jeg fandt ud af i morgen, da jeg var forbi og skulle hente to roll-ups som jeg, dumt nok, havde lovet en lokal kunde, at de kunne have her til morgen. De roll-up mekanikker som var ankommet i løbet af ugen, var selvfølgelig af den forkerte type. Hverken på det ene eller det andet hospital var der Internet-adgang og desuden havde jeg så ondt og var så banket op på diverse sjove stoffer, at jeg nok ikke havde holdt ud at skrive på en computer i mere end 5 minutter af gangen. Så min kone kom om formiddagen med en stak papirer fra emails og produktionskalenderen og havde en tilsvarende bunke med retur. Alt omkring udregning af priser og tilbud ligger pt. og venter på mig i min mailboks.... Så nu ved jeg hvad jeg skal bruge hele min weekend på - bortset fra at sidde og slappe af.

Så konklusionen må være: Ingen er uovervindelige - heller ikke iværksættere - uanset hvor gerne vi end vil være det.... Tongue Tied

/Jesper

Fra Århus
Tilmeldt 11. Sep 07
Indlæg ialt: 515
Fra  Blacksnow.dk Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

God og skræmmende fortælling! Tror du har helt ret.. Hvis man driver en enkeltmandsvirksomhed er det jo super udslagsgivende at ligge sig syg fra den ene dag til den anden. I sær med en travl kalender og en masse utålmodige kunder, så det handler sgu om at være et skridt foran hele tiden!

God bedring til dig!

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 07
Indlæg ialt: 489
Fra  Artik Skrevet kl. 16:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejligt at vi har sådan et godt og velfungerende hospitalsvæsen.

Det er sådanne ting der gør at jeg gladeligt betaler skat.

Det er en god og bekræftende fortælling, lad os håbe det er sidste gang lynet slår ned i dig og din virksomhed!

Bedste ønsker om en glædelig jul fra Århus :)

Arbejder lige pt. med et velgørenhedsprojekt som hedder The Turtle Poster, hvor jeg forsøger at samle penge ind til de truede havskildpadder.

Fra Horsens
Tilmeldt 17. May 06
Indlæg ialt: 499
Fra  Campaya Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Puha.

Håber at du kommer hurtigt til hægterne igen.

/Claus

https://www.campaya.dk - ferieboliger og sommerhuse i hele verden

Fra Haderslev
Tilmeldt 20. Aug 07
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 18:46
Hvor mange stjerner giver du? :

God bedring herfra.

Jeg havde selv en tur for et år siden, og var i alt indlagt i 2 måneder.

Vi havde heldigvis ikke så travlt på det tidspunkt.

 

Fra Herning
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 875
Skrevet kl. 21:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, en grå og kedelig hverdag kan hurtigt blive guld værd,

og selverkendelse er en god ballast.

God bedring.

Mvh.

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Av av - det lyder ikke rart!

God bedring

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper!

 

Også god bedring her fra Slagelse!

Ja.....der kan hurtigt ske noget, og sårbarheden er uden tvivl, også for en iværksætter.

 

Peter&Pia

Tilmeldt 14. Jun 07
Indlæg ialt: 376
Fra  SEOVIS Skrevet kl. 22:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Rigtig god bedring Jesper...

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Dine folk har da i det mindste prioriteret at sende mig mine visitkort. Tak dem endelig for det.
Pas på dig selv, Jesper - Du er det værd.

mvh Hans

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)