Og det er så ærgerligt, at netop momsspørgsmålet ikke blev behandlet hverken under eller efterfølgende. Jeg har ledt efter retspraksis på netop momsen for arbejdstøj, og synes ikke at kunne finde en konkret afgørelse på netop arbejdstøj.
Der er jeg ikke helt enig med dig. Jeg tolker den juridiske vejledning, afsnit 11.1.3.5, overskriften "afholdelse af løbende driftsudgifter" at der netop er adgang til delvis momsfradrag selvom tøjet kan anvendes privat. Vi er helt enige om, at der i nogen brancher, kotymemæssigt er ret til fuldt momsfradrag da tøjet ikke kan anvendes privat. Jeg er helt på tråd med at man i skattemæssigt henseende kan miste skattefradraget alene ud fra rådigheden. Men mener at der stadig er ret til fradrag i købsmoms for den del hvor tøjet anvendes i virksomheden.
|
Jesper_nl:Jeg tolker den juridiske vejledning, afsnit 11.1.3.5, overskriften
Jeg var tænkte mere på den juridiske vejledning 11.3:
"Der er derfor fradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet. Det samme gælder for arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til rådighed for personalet uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet. Se Mn. 227/69 og Mn. 807/82.
Det samme gælder civilbeklædning som benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden, da det betragtes som en slags uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at
- tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo
- det er forbudt for de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid, og
- det er pålagt de ansatte at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører."