Jeg kunne godt tænke mig at starte en kreativ virksomhed, med udgangspunkt i web- og trykdesign.
Dertil skulle jeg bruge nogle adobe programmer, men det viste sig at være dyrere end forventet. Hvad er den billigste løsning for at få programmerne, udover at benytte sig at Creative Cloud?
Ligger i inde med nogle gode råd eller tricks ved opstarten af jeres kreative virksomhed, så kunne jeg rigtig godt bruge dem.
Den billigste løsning kender du nok, men hvis du ligesom mig, ikke ønsker at gøre det på den lyssky måde, så er det billigste nok at lede efter en hardcopy version af en af de ældre versioner. Personligt har jeg en cs5.5 version og den kan langt det meste.
Jeg vil mene, at det er langt billigere i længden, at finde en hardcopy end at skulle betale for alle tre programmer over Creative Cloud. Det løber hurtigt op.
mvh
Anders
FakturaService.dk - er din fakturaportal. Vi sidder klar på telefon, mail og chat hvis du har spørgsmål.
På Creative Cloud får du jo alle de fine Adobe programmer for under 500 kr. mdl - og det kan du trække fra den skat du skulle betale af din indtægt.
Når vi er i den prisklasse, betyder det ikke så meget hvad der er billigst i længden. Her gælder det mere om at komme i gang og få det prøvet af.
Du kan starte op med at leje programmerne for 700 kr. for et måned - tegne et Amino Plus abb. så at du kan reklamere - og for en tusse er du igang med din nye forretning.
På Creative Cloud får du jo alle de fine Adobe programmer for under 500 kr. mdl - og det kan du trække fra den skat du skulle betale af din indtægt.
Når vi er i den prisklasse, betyder det ikke så meget hvad der er billigst i længden. Her gælder det mere om at komme i gang og få det prøvet af.
Du kan starte op med at leje programmerne for 700 kr. for et måned - tegne et Amino Plus abb. så at du kan reklamere - og for en tusse er du igang med din nye forretning.
Så hvad venter du på :-)
Mange tak for svaret!
Prisklassen er, som du selv nævner, lav. Det handler bare om hvad der kan svare sig bedst muligt på sigt.
Jeg venter ikke, men prøver derimod bare at få omkostninger til et minimum. Da jeg lige pt. skal igang med mit etableringsbudget, likviditetsbudget og videre med min forretningsplan.
Igen mange tak for svaret! Jeg kan godt lide at blive presset lidt, så det er bare super med den sidste kommentar ;-)
Da jeg i tidernes morgen startede op, der var der ikke nogen mulighed for at få en abonnementsløsning (som CC er). Der var kun to veje - enten at købe softwaren, og dengang var der ikke engang "pakkeløsninger", men man skulle købe hvert program for sig. - Eller at finde en piratkopi.
Den sidste løsning fravalgte jeg hurtigt, først og fremmest fordi jeg tidligere havde arbejdet i en virksomhed hvor vi netop solgte hardware og software til grafiske wirksomheder. Men også fordi jeg allerede dengang var af den holdning, at hvis man vil tage penge for det man laver, så skal man dælme også betale for det værktøj man bruger til at udføre arbejdet med. Hvis man har tænkt sig at starte op som selvstændig tømrer, så går man vel (forhåbentlig) heller ikke ud og stjæler alt værktøjet.
Så jeg måtte pænt smide en pæn slat penge for diverse softwarepakker. Og hvis en abonnement-løsning som CC havde eksisteret dengang, så havde jeg helt klart valgt den, simpelthen for at minimere udgifterne i starten. For vi kommer ikke uden om at en licens til f.eks. Photoshop koster fuldstændig det samme om det kører på en computer hos en grafikker som arbejder med det 1-2 timer om dagen ved siden af at fuldtidsjob, eller om det kører på en arbejdsstation i en stor grafisk virksomhed, hvor softwaren blive brugt 7-8-9 timer om dagen.
Hvis du ikke har planer om at drive din virksomhed på hobbyniveau, men at starte op og få det så meget i gang efter noget tid at du kan leve af det, så vil jeg mene at du sagtens kan trække det helt fra. Det vil sige at du ikke blot kan trække momsen fra, men også betale softwaren før skat. Husk i øvrigt at alt software straksafskrives.