Et hint til jeres programmør, som I kan bede ham prøve at implementere - det er let og tager meget kortere tid end en captcha-løsning, som I planlægger, så hvis det ikke virker, har I ikke spildt for mange timer.
Indsæt et ekstra formfelt i kommentar-formen, og skjul det med CSS (stylesheetet, ikke inline), så en normal bruger ikke vil se det. Kontrollér derefter på serversiden, om formfeltet er udfyldt, når der submittes. Langt de fleste spam-kommentarer laves af "robotter", der læser HTML'en, finder alle formfelter og indtaster tilfældige data heri. De vil se det skjulte form-felt og udfylde det, så kontrollen vil fange kommentaren.