Jeg har ikke selv købt virksomheder, men hvis jeg skulle købe en virksomhed vil det da helt sikkert komme an på hvad mine forventninger er. Altså hvad er udgangspunktet ?
Er udgangspunktet at købe en virksomhed der kører ok, og som bare skal fortsætte med at køre ok.
Er det en virksomhed med potentiale for vækst man kigger efter ?
Er det en virksomhed der laver / producerer noget man selv har personlig interesse i man kigger efter ?
Er det en virksomhed der skal fedes op og sælges igen senere som investering ?
De efterfølgende svar kommer jo helt og aldeles an på ovenstående og der er sikkert også flere udgangspunkter.
Altså jeg personligt er selvstændig for at tjene penge. Jeg vil gerne være rig, kort og godt. I min verden betyder det at jeg kan opnå økonomisk uafhængighed, at jeg kan sikre min alderdom, og at jeg kan sikre at mine børn får noget ud af det den dag jeg ikke er her mere. Dertil har jeg en masse drømme om bla.a at rejse og andre ting som jeg gerne vil indfri. Man kan som jeg ser det blive rig i DK på 3 måder. Den ene er at vinde i Lotto, men det er finlænderne for gode til, så den kan man strege af listen. Så kan man sælge en masse stoffer men det kommer man i fængsel for og så kan man jo ikke bruge sin formue. Den sidste måde at blive rig på er ved at starte en virksomhed som ender som en succes, sælge den og vupti har man tjent 10 mio kroner, eller 100 mio kroner eller hvad ved jeg.
Skulle jeg købe en virksomhed skulle det være for at øge min egen formue, det ville ubeskåret være formålet. Derfor ville jeg kigge på en virksomhed hvor jeg kan tilføre værdi, enten igennem egne erfaringer og kompetencer, eller igennem købte kompetencer (eleminere de svage led). Produktudvikle og investere indtil virksomheden når en omsætning eller størrelse hvor den kan være særdeles interessant for konkurrenter at opkøbe, og så sælge det.
Dit udgangspunkt kan være et andet, og det er jo lidt op til dig selv hvad det er.
Hvis jeg var dig og lå inde med penge til at investere i en virksomhed ville jeg starte med at finde ud af hvad formålet skulle være med at købe en virksomhed før jeg overhovedet begynder at kigge på konkrete virksomheder. Det kan være lige så godt at købe et byggeselskab som et It selskab hvis ikke du har nogle personlige preferancer og alt efter dit udgangspunkt kan det være at visse typer virksomheder vil virke mere attraktive end andre.