Danmarks kommende udfordringer

Jeg synes faktisk at danske politikere skulle prøve og se lidt fremad, der kan meget vel ske nogle forandringer i danmarks indtægtsforhold i løbet af de kommende 10 år. Og jeg mener vi bør indrette os på det nu, for om 10år har danmark en gæld på 500mia kr. og 500000 flere udenfor arbejdsmarkedet.

Mange bilder jer ind at vi løser alle problemer ved at nedsætte skatten til 40%, men det er en kraftig overdrivelse. Jeg er enig i at skatten skal ned til 40% fordi det lyder bedre og er simpelt. Men hvem gavner det, de højst lønnede i den private sektor er ikke på timeløn dvs. de får lavere skat men arbejder ikke mere. Dem der i dag er på timeløn og betaler topskat vil gerne arbejde mere og betale mere i skat, men så er der blot arbejdsgivere der betaler af overskud og hvis det er offenligt så betaler vi dobbelt så meget for arbejdet som der betales i skat.

Vi håber det tiltrækker virksomheder at fjerne topskatten, men de virksomheder der bliver væk gør det ikke pga høj skat til nogle få nøglemedarbejdere, de bliver væk pga af alt for højt lønniveau til den almindelige lønmodtager. Og vores offentlige lønniveau er jo nærmest komisk højt sammenlignet med EU.

Nå men hvad sker der ellers...Hvis skatten er 40% for alle, så er der vel ikke noget incitament til at betale ind på en pensionsopsparing når man ikke har nogen fordel. Hvis alle opsiger deres aftale og får alt udbetalt så stiger skatte grundlaget men flere vil skulle have pension fra staten og flere tilskud ect.

Vi ved allerede nu at olien er ved at væk om 10år...så går vi glip af 40miakr. i skat og omsætning. Nogle vil så sige at vi bare beskatter vindmøllerne men Honda siger de vil sende en fuel cell bil på markedet i 2015 der leverer 100kwh gratis energi (et hus bruge ca. 2-5) og så er decentral strøm historie og nul energiafgifter. Så vores indtægter kan nemt falde med 100mia om året bare fra energi.

En gennemsnitslønnet offentlig ansat koster ca 45000 kr. incl alt og en privatansat i industrien betaler ca. 10000 i skat. Et barn/ung koster ca. 10000/md en pensionist med privat pension er omkostningsneutral, en førtidspensionist og bistandsmodtager koster i snit 10000. Resten flytter penge mellem hinanden (klipper hår ect). Dvs. udgifter til overførselsindkomster er faktisk små sammenlignet med offentlige lønninger, administration af arbejdsløse koster langt mere end den arbejdsløse, for hver flygtning der kommer til lanndet går der 4 arbejderes skattebetaling, for hver anbragt barn går der 8-10 arbejderes skattebetaling.

Hvis folk gennemsnitligt går ned i løn og betaler mindre i skat, så har vi ikke penge til at betale mere i husleje, vi kan ikke hæve personskatterne, hæver vi investeringsskatten forlader de rige landet.

Hvornår retter vi ind og hvordan? Vi kan vel ikke blive ved med at lade som ingenting?