Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til min ansøgning søges!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Oct 09
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino...

Jeg har brug for noget konstruktiv kritik til min ansøgning. I må meget gerne komme med forslag/forbedringer til den - og evt. noget jeg kunne gøre helt anderledes. Det skal siges det er en revisortrainee stilling jeg søger.

 

Vedr. stillingen
som revisortrainee

 

Jeg så jeres jobopslag på bdo.dk. Det gav mig en stor lyst til at
skrive til Jer, vedrørende stillingen som revisortrainee, da jeg synes, at det
lyder som en stor og spændende udfordring.

Jeg kan tilbyde jer en uge og frisk dreng, som er meget udadvendt og positiv. Jeg
er altid klar på nye udfordringer, hvad enten det er faglige eller personlige,
og jeg motiveres af at udvikle mig og skabe gode resultater. Jeg er en team
player med et stort konkurrencegen, som gerne går forrest og motiverer andre,
men jeg er også en selvstædig person, som altid er klar på nye udfordringer

Jeg arbejder pt. hos KPMG NetSouce, som er en outsourcing afdeling hos
KPMG. Her arbejder jeg til dagligt med debitor/kreditor bogholderi,
finansbogføring, afstemninger, månedsafslutning, fakturering og e-faktura. Jeg
har til dagligt med ca. 7 forskellige typer virksomheder at gøre - lige fra
store til små. Det spænder alt fra rådgivning til bogføring.

Jeg ser mig selv som en meget serviceminded, detaljeorienteret og
engageret person. Jeg er god til at kommunikere med forskellige mennesker og
forstår vigtigheden af at være professionel men samtidig personlig. Jeg er
meget loyal over for min arbejdsplads og kolleger. Jeg er god til at bevare
overblikket, have fokus i presset situationer. Jeg er ikke bange for at tage
beslutninger og er meget detaljeorienteret. Derudover er jeg god til at
analysere numeriske data, og ser hurtigt tendenser og sammenhæng i en given
information.

Jeg har tidligere været elev hos Dansk Supermarked. Her beskæftigede
jeg mig med salg og kundepleje, leverandørkontakt, markedsføring samt
varebestilling Jeg afsluttede min akademiuddannelse med
et 12-tal som jeg læste ved siden af min elevplads.

Jeg er meget fleksibel og er
indstillet på at gennemføre uddannelsen som statsautoriseret revisor, hvor jeg
vil læse HD & cand merc. Jeg søger hos Jer, fordi jeg har høje ambitioner omkring min karriere, og jeg har et mål om at
blive statsautoriseret revisor. Derudover synes jeg netop jeres virksomhed
lyder utrolig spændende, og jeg ønsker at blive en del af den, og følge med i
dens udvikling.

Hvis I vælger mig, får I en medarbejder, der sætter service, kunder,
detaljer og ikke mindst kollegaer meget højt. Jeg har igennem mine forskellige
uddannelser fået en masse erfaring jeg vil kunne bruge i jobbet. Jeg er
analystisk . Jeg giver mig selv 112 % i alle de ting jeg foretager mig.

 Jeg er en meget positiv og udadvendt dreng på 22 år. Jeg bor pt. i
x-by med min kæreste. Jeg har egen bil som jeg pendler i til dagligt.

Jeg håber, at dette har vakt jeres interesse, og jeg ser frem til en
personlig samtale, hvor jeg kan uddybe denne ansøgning.

Mvh xxxxxx

 

Fra Hillerød
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Der er nogle rigtig gode ting i din ansøgning, men jeg har da også lidt konstruktiv kritik:

Du remser en masse standard-ord op uden at underbygge dem. (Selvstændig, motiverende, frisk, detaljeorienteret (står der i øvrigt to gange), overblik, fokus i pressede situationer, professionel, personlig, loyal, teamplayer, konkurrencegen etc.)
Det er gode ord, men de betyder mere, hvis du kan underbygge dem med eksempler. Og så måske sortere lidt i dem? Det kan være, at det bare er mig, men jeg følte mig helt overvældet af opremsningen af "alle de korrekte ting at skrive" lige i starten - giver det mening?

Til gengæld synes jeg, at det rigtig spændende først kommer i tredje afsnit, hvor du fortæller om konkret viden og erfaring du har fra branchen. Længere op med det - ellers risikerer du, at de aldrig kommer så langt som til at læse den del.

Generelt set er ansøgningen lidt lang. Jeg ville anbefale, at du enten skærer ned på den eller indsætter overskrifter, så læseren nemmere kan få overblik og skimme den i første omgang. Husk at de sikkert får 200 ansøgninger, og så kan man som HR-person godt blive helt træt, hvis de alle sammen er tunge, tætskrevne sider med bittesmå margener for at få plads til mest mulig tekst.
Max 1 side, let, overskueligt og informativt - og spækket med argumenter for at vælge dig. (Ja, jeg ved godt, at det er pivsvært. Men det er den magiske formel...)

Pas på med at skrive ung dreng (du har i øvrigt skrevet uge i stedet for ung i begyndelsen). I starten af ansøgningen troede jeg, at du var 14-16 år og ikke 22. Du er en ung mand.   Wink

Sørg lige for at få læst korrektur - især i starten er der en del tastefejl. Og "jer" skrives ikke med stort for at være høflig (en meget almindelig fejl, men ikke desto mindre en fejl).   Wink
Jeg læser gerne korrektur på den endelige version, hvis det er.   Smile

Jeg ville ikke skrive "Jeg har gennem mine forskellige uddannelser" - det lyder som om, du er sprunget fra uddannelse til uddannelse - ikke som en stabil person, der gør tingene færdige og holder sig til det, de har valgt. Bare skriv "Gennem mine uddannelser har jeg fået..." - ikke "forskellige".

Elev hos Dansk Supermarked er ikke relevant i ansøgningen til denne stilling, for du arbejdede ikke specifikt med tal i det job. Det hører til i CV'et.
(Og så er " Jeg afsluttede min akademiuddannelse med et 12-tal som jeg læste ved siden af min elevplads." ikke en helt god formulering. Du skriver reelt, at du læste et 12-tal ved siden af din elevplads...   Wink   Brug i stedet "Sideløbende med min elevplads tog jeg min akademiuddannelse, som jeg afsluttede med et 12-tal."

Et godt trick, når nu du også er åben for helt andre måder at gøre det på, er at tage udgangspunkt i dem frem for dig selv. Du gør det til allersidst "Hvis I vælger mig, får I..." - men du kunne sagtens gøre det hele vejen igennem ansøgningen. Overvej hvad de får ud af at vælge lige præcis dig, og skriv ud fra det. Begrav dem i argumenter for, hvorfor det er bedst for DEM at vælge dig. (Ikke at du er fleksibel, men at de får en medarbejder, der tilpasser sig deres og kundernes behov og altid finder en løsning, som kunderne er glade for - eller sådan noget...)

Pyh, det var en masse - men jeg håber, at du kan bruge det.


Smile    Rie

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 12:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen jeg vil da også gerne byde ind med noget konstruktiv kritik.

Først og fremmest bliver du nødt til at skære den over i to dele. En decideret ansøgning, og et CV. 

Din ansøgning fylder 1 a4 side max. Her skriver du hvorfor du søger stillingen, hvad du forventer af dem og af dig selv, ganske kort om hvad du har lavet før, ganske kort om dig personligt.

Du skal ikke skrive at du tilbyder en frisk dreng. Du er en ung frisk mand. Dreng er et nedsættende og negativt ladet ord i den forbindelse, da det sætter tankerne igang omkring fri hver og hver anden fredag, tømmermænd om mandagen osv osv.

Dit CV skal være funktionsopdelt og fylder typisk mellem 2 og 4 sider.

Her er en rigtig god guide til et funktionsopdelt CV http://www.as3employment.dk/Kandidat/Gode-raad-til-din-jobsoegning/Funktionsopdelt-CV 

Dit CV skal ikke være en roman eller en historie, det er derfor det hedder et funktionsopdelt CV. Det skal være i punktform, men du kan med stor fordel lave små afsnit under "personlige kompetencer" hvor du nævner eksempler på situationer du har klaret rigtig fint, eksempelvis i tidligere jobs. Gerne ting der peger hen imod den uddannelse som trainee du nu har valgt at søge på.

Nogle enkelte fif.

Skriv ikke at du synes det er noget for dig. Synes er ikke sikkert, det er måske. Er det her den stilling du vil have, så skriv det. Det viser du er målrettet og har besluttet dig for at dette er det du vil lave.

Som der også bliver skrevet, pas på ikke at gentage dig selv, og sørg for at underbygge dine påstande / punch-lines.

Rigtig god fornøjelse med jobsøgningen :)

Tilmeldt 27. Oct 09
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 13:37
Hvor mange stjerner giver du? :

WOW! Sikke en masse god kritik! Jeg er allerede igang med at skrive den endelige... Har du en mail som jeg kan sende den til så du kan kigge på den? :)

Fra Hillerød
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Har skrevet privat.    Smile

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 14:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, "dreng", det går da slet ikke. :-)

- Og selv om det ikke længere er totalt forbudt at starte en (enkelt) sætning med Jeg, så kunne jeg godt finde på at sortere en ansøgning fra, hvis næsten HVER ENESTE SÆTNING starter med Jeg...

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)