Rettigheder til kode?

OK tak for svar til alle. Vi skuer fremad og får en ordentlig aftale næste gang.

Tak for info. Der var ikke tale om et ansættelsesforhold, så der er ikke noget at hente efter OPHL § 59, men jeg er glad for at høre at vores bidrag (og ikke kun programmørens) også er ophavsretligt beskyttet. Der vil ikke være de store penge at hente, især ikke hvis advokaten skal have de 3000 kr. Så med udsigt til det arbejde og den dårlige karma et sagsanlæg vil resultere i, har vi valgt at droppe sagen. Vi har sendt en venligt brev til programmøren, hvor vi beder om at vi får en del af kagen for vores del af arbejdet med at udvikle siden, men vi har (selvfølgelig) ikke fået noget svar tilbage.

Jeg forstår fuldstændig jeres bekymringer. Her er bare et par ting at overveje, inden I definitivt sætter punktum for sagen:

Være påpasselige med at tolke på loven ud fra ordlyden alene. Jeg har ikke tjekket op på praksis, men det er meget sandsynligt, at en domstol ville sidestille en freelance programmør med arbejdstagere i lovens forstand.

Det koster ikke nødvendigvis 3000 kroner. I kan bare ringe op til et par advokatkontorer og høre, hvad et indledende møde ville koste Jer. Mange advokater tager faktisk et symbolsk beløb for den første time (500), netop fordi klienterne ikke skal risikere større summer bare for at afklare sin situation. Om ikke andet, så lærer I da lidt om ophavsret til fremtiden.

Endelig er det vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis kommer til en retssag. Er programmøren uprofessionel nok til at videresælge kode, som I sandsynligvis har ret til, så er det også sandsynligt, at han bukker under og betaler, hvis advokaten truer med søgsmål. Alternativt kan I jo også true det andet firma til at tage deres hjemmeside ned, medmindre de hoster op med penge.

I er selvfølgelig nærmest til at foretage afvejningerne mellem fordelene og ulemperne, og det er meget forståeligt, hvis I vil begrave sagen. Bare vær klar over, at det hverken behøver være dyrt, svært eller tidskrævende.

Der er egentlig ikke noget unikt i selve siden, der findes flere lignende, og vi har selv lånt ideer fra andre lignende hjemmesider, så DER er der ikke noget at komme efter. Som sagt er siden teknisk forældet (frames!) og det undrer mig lidt, at der er nogen der overhovedet vil købe den, men de havde brug for den enkelhed som min kæreste (der er socialpædagog!), havde øje for. Men jeg undrer mig alligevel lidt over at det åbenbart er bredt accepteret, at man som programmør blot kan sælge kode og alt indhold videre. Som jeg vist tidligere skrev, så ser jeg det lidt som om vi havde designet en stol (det er der heller ikke noget nyt i) hvorefter vi fik en til at lave formen, den kunne støbes i – og så videresælger vedkommende kopier af støbeformen, for det er jo HAM der har lavet den, og derfor har HAN alle rettighederne – eller hvad? Ja, som sagt gider vi ikke sagsøge manden, jeg skulle nok bare have lidt luft.

Frank :

Men jeg undrer mig alligevel lidt over at det åbenbart er bredt accepteret, at man som programmør blot kan sælge kode og alt indhold videre.

Omkring kode vil jeg sige, at hvad havde du egentlig regnet med? En hjemmeside bygges op efter ganske bestemte principper, og der er grænser for hvor meget disse kan fraviges. Dette gælder også den kode som benyttes til at bygge siden op.

Sandsynligheden for at komme til at lave en hjemmeside som ligner én - eller 100.000 - andre  er ret stor.

Så selvfølgelig er han da smart, og genbruger hvad der kan genbruges, og det er han i sin gode ret til.

Jeg synes du formulerer dig meget uklart, når du så skriver om, at sælge "indhold" videre. Hvad mener du med "indhold"? Er det selve teksten, eller hvad? For dét er, som jeg skrev tidligere, en helt anden og mere alvorlig sag, og helt klart en krænkelse af ophavsretten, at bruge, eller videresælge tekst som man ikke har rettighederne til.

Nu skal man lige forstå programmering for ingen skriver et system ”fra bunden” i dag og derfor kan det være meget svært at påberåbe sig ophavsret med mindre det er specifikt angivet i en kontrakt. 

Her skal man så også skelne mellem kode og data. F.eks. må man selvfølgelig ikke tage en kundes varekatalog, forretningsbetingelser, billeder/logoer eller lignende og sælge det til en anden kunde da det er kundens data mens en comboboks eller drop down menu der måske endda er programgenereret, kopieret fra et andet system eller downloadet kode fra nettet ikke vil kunne pålægges ophavsret i sig selv da det er den der oprindeligt har skrevet koden der har ophavsretten.

Da mest programmering går ud på at genbruge kode da det ellers vil koste en bondegår at udvikle systemer kan man i praksis som kunde kun sikre sig en aftale om at systemet ikke som helhed videresælges til andre og prisen bliver selvfølgelig derefter. Hvis intet andet er angivet fra starten så køber man som kunde blot en ikke eksklusiv ret til at benytte den leverede kode og man skal for øvrigt sikre sig at man får kildekoden med! Retten til at benytte den leverede kode indbefatter ikke automatisk retten til at videresælge den kommercielt med mindre det er angivet i kontrakten.

Det samme gælder også hvis man får udarbejdet sine forretningsbetingelser af en advokat for 10.000 kr., så må man ikke bagefter lægge disse til salg på nettet for 100 kr. pr. download da advokaten sikkert har sammenstykket disse betingelser for noget han havde i porteføljen i forvejen for at holde prisen nede.

For at give et andet eksempel kan man frit download Drupal som er et Open Source program for hjemmesider. Derefter kan man så købe et ”Design” der ligger tæt på hvad man ønsker sig. Prisen for et sådan ”Design” ligger typisk på 100-200 USD på share basis mens man skal betale ca. 3000-4000 USD hvis man ikke ønsker andre skal kunne bruge det specifikke design, dertil kommer så installation, tilretning og opsætning. Uanset hvilket køb man foretager gælder retten til videresalg ikke for så stiger prisen endnu mere og kræver det vi i branchen kalder en kommerciel licens.

Tak Henrik.

Vi har netop ikke haft planer om at videresælge koden, men jeg tillader mig blot at konstatere at vi burde have fået en skriftlig (og ikke kun mundtlig) "aftale om at systemet ikke som helhed videresælges til andre" –  for det er hvad programmøren har gjort.