Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nægter at tilbagebetale penge, trods overskredet tidsfrist

Side 1 ud af 3 (29 indlæg)
Tilmeldt 9. Feb 13
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 16:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Aminoer.

Håber at I kan hjælpe mig, da jeg er ved at være godt irriteret over situationen.

Sagen er følgende...

d. 17/4, snakker jeg sammen med en udvikler af hjemmesider/webshops, for at blive lidt klogere på deres løsning, inden et evt valg af dem til min opgave. Det skal sige at jeg på daværende tidspunkt allerede HAR en udvikler igang med at lave en shop til mig, men at jeg synes at det går for langsomt, og at kommunikationen er for dårlig.

Jeg indleder derfor mig alleførste mail til den "nye" udvikler med:
-----------------------------------------------------------------------------------------
...Jeg er er igang med at få lavet en webshop, efter at have udbudt min opgave på “Amino Freelancer”. Problemet er, at der går flere dage imellem  at jeg får svar og opdateringer på projektet, og det kan jeg simpelthen ikke affinde mig med. Derfor overvejer jeg kraftigt at finde en anden løsning, og evt benytte jer til projektet..."
-----------------------------------------------------------------------------------------
Jeg gør det altså klart at jeg er lidt tidspresset, og jeg spørger meget specifikt ind til, om der er tale om et "rigtigt" fuldtids-firma, eller et hobby-projekt, hvilket meget hurtigt bliver besvaret med en fornem intro om firmaet, flere og flere kunder, og salg i Sverige. Alt i alt noget der virker ret professionelt.

Efter et par dage med lidt mail-udvekslinger, og et par (i min optik) godkendte svar får jeg det første hurtige udkast til et eksempel på en hjemmeside. Det er blot et eksempel på et andet projekt, men jeg føler at responstid, og effektivitet er i orden. 
-Jeg får derefter at vide at jeg blot skal bestille via deres side, og at jeg så efterfølgende vil modtage et udkast ud fra mine ønsker.

d 21/4 vælger jeg jeg så at bestille en hjemmesige hos firmaet, og sender flere grundige mails, med punkt-opsætninger for hvad jeg ønsker mht farver og opbygning. Tilmed smider jeg links, vedhæftede filer, og andet, så man kan se hvor jeg gerne vil han ad.
Det skal siges at pengene for ydelsen bliver hævet med det samme, og ikke bare "reserveret". Noget der egentlig undrer mig lidt, men jeg tænker at der måske allerede er ved at være styr på min side, og hæfter mig ikke yderligere ved dette.
Herefter venter jeg blot på at modtage et eller andet.

d 27/4 Sender jeg en mail og spørger om de afventer noget fra mig, eller hvad status er. 
-Jeg får at vide at der arbejdes på et layout, udfra mine krav og specifikationer, og herefter venter jeg et par dage.

d 29/4 Sender jeg endnu en mail, hvor jeg skriver at jeg savner en form for update, og at jeg egentlig gerne bare vil holdes en smule underrettet om processen, så jeg føler at der ligesom sker noget. 
-Jeg får at vide at der arbejdes på det, og at man forventer noget klar i løbet af ugen.

d 2/5 som er en fredag, og i min optik er ved at være forbi "i løbet af ugen", har jeg intet modtaget, og da man samtidig har travlt med at hverve nye kunder på diverse sociale medier, og snakke om hvor mange bestillinger man har fået, bliver jeg sgu irriteret.
Jeg sender derfor en mail, og spørger lidt irriteret ind til, om man ikke lige burde få styr på de kunder der har betalt, før man finder nye. 
Samtidig spørger jeg ind til en status på MIT projekt.
-Jeg får at vide at man er igang med mit oplæg, og at eg lige skal "klappe hesten".
Jeg vælger ikke at svare tilbage på denne, da jeg er ekstremt forarget over at et firma beder en kunde om at klappe hesten, hvilket for mig ligger helt fjernt enhver form for god kundetække.

d 4/5 modtager jeg så en mail hvor der står at man har siddet "hele dagen+aftenen igår" og arbejdet på et udkast, men at man ikke er helt tilfreds endnu. Jeg vælger ikke at svare tilbage, og afventer bare.

d 8/5 sender jeg så en mail, hvor jeg meget kort spørger hvad status er.
-Jeg får at vide at jeg er øverst på listen, og at de ikke kan love noget færdigt i morgen, men ellers i løbet af weekenden. 
Jeg responderer blot med et "OK".

d13/5 modtager jeg så en mail, hvor man "er lige ved at ligge sidste hånd på udkastet", og jeg bliver spurgt om jeg har nogle produkt-billeder til shoppen.
Udover at jeg undrer mig over at man først spørger produkt-billeder nu, så spørger jeg også ind til, om jeg ikke lige skal se det udkast/design, så jeg kan godkende det, inden man begynder at bruge tid på at smide billeder ind. 
-Jeg får intet svar 

d 16/5 sender jeg igen igen igen igen en mail, og spørger om man ikke er venlig at komme med en update.
-Jeg får at vide at man "har arbejdet på udkastet det meste af dagen og regner med det er klar her i weekenden". 

Jeg kan ikke undlade at skrive at det nu er 3. gang, at udkastet "er lige ved at være klar", og jeg får at vide at man har arbejdet med mange forskellige designs, men ikke er tilfreds.
Jeg spørger derfor om det ikke lige var en idé at JEG så nogle af de designs, så jeg ligesom selv kunne være med til at vurdere det. -Hertil får jeg at vide at det er lettere at gøre, når jeg har et udkast at forholde mig til.

d 20/5 modtager jeg så endelig det design, der nu har været undervejs i godt en måned, og surprise...
Hverken farver, visuel symmetrisk opsætning, eller andre ønsker er overholdt. 
Jeg påpeger med det samme dette, og beder om at se nogle af de "andre layouts" man jo er arbejdet så intenst med, for at se om noget tiltaler mig mere.
Intet svar.

d 22/5 Modtager jeg så et nyt udkast, og det er dog væsentligt mere passende end det første, selvom det langt fra at hvad jeg havde forstillet mig. Jeg spørger derfor ind til nogle specifikke muligheder mht dette, men får intet svar.

d 23/5 snakker jeg ved et kunde-besøg tilfældigvis med én der har forstand på det, og han er måbende over at jeg overhovedet vil have sådan et firma ind over. Derefter retter jeg henvendelse til forbrugerombudsmanden, for at høre om mine rettigheder som køber. 
Da jeg har lavet orden i mit eget navn, er jeg heldigvis omfattet af de gængse forbruger-love, og jeg får både nyttig info og links. 
Jeg beslutter derfor at hvis jeg ikke har modtaget noget, når jeg sætter mig ved computeren lørdag, så vil jeg drage nytte af loven om for lang leveringsfrist. 

d 24/5 skriver jeg så til firmaet at jeg ganske enkelt ikke har tiltro til dem, og at jeg ikke føler mig tryg ved at skulle bruge dem fremover, samt at leveringsfristen på de 30 dage er overskreddet.
Jeg beder dem derfor om at tilbagebetale mine penge, og lade handlen gå tilbage.  

Da firmaet hævder at have mange års erfaring med markedsføring og bl.a. bl.a. havde jeg egentligt håbet på at de ville tage den som en professionel virksomhed, beklage det kedelige forløb, og acceptere min anmodning om at lade handlen gå tilbage.
Men nej...Jeg får at vide at det jo ikke er en vare, men en ydelse jeg har bestilt og at der er rigtig stor forskel på de to ting. Og jeg kan jo naturligvis ikke få pengene tilbage for en ydelse som de allerede er gået i gang med. 
Dertil mener de at jeg nok skal blive rigtig tilfreds med min nye shop.

Jeg referer diverse punkter fra den mail jeg har modtaget fra forbrugerombudsmanden, men bliver mødt med: "Vi kan skrive frem og tilbage om det her i umindelige tider - det har jeg hverken tid eller lyst til. Jeg har tilbudt dig vi gør din shop færdig - jeg kan ikke gøre mere end det"

Tilmed får jeg at vide at min fortolkning af loven er forkert, og at man ikke kan gøre så meget ved det!
 

Derfor...Hvad gør jeg nu? I min mail fra forbrugerombudsmanden gør de det mig klart at det letteste er at få firmaet til at rette sig efter loven, og efterkomme mit krav. Dertil fik jeg diverse "paragraffer" som jeg kunne fremvise, hvilket er gjort. Men uden held.
Hvad er normal praksis nu? Er det bare tovtrækkeri fra ende til anden, eller hvordan?
Jeg er ikke stædig, bare for at være stædig, men jeg har ganske enkelt ikke lyst til at støtte det pågældende firma, der mener at kunne skrive sig ud af lovgivningen. 

Håber at der er nogen der kan komme med lidt brugbare inputs.

Jeg har med vilje undladt at skrive hvilket firma der er tale om, da jeg stadig håber på en let løsning fra deres side.

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47157
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Kedelig historie men jeg tror nu at uanset du har bestilt i privat navn, så vil de afvise at det er almindeligt forbrugerkøb, og den TROR jeg de vil vinde når det er en "firma" hjemmeside, så det er som minimum et meget langt og grimt forløb, og de har dine penge. Derfor er lykkeligste løsning nok trods alt at se at komme overens og finde en løsning med dem og få noget for pengene - desværre.

Fremover kan betaling i etaper nok tilrådes og måske kun betaling når del etaper kan vises gennemført, men den branche er desværre ganske mystisk 

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 18:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvor stort et beløb drejer tvisten sig om?

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 587
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:
Kedelig historie men jeg tror nu at uanset du har bestilt i privat navn, så vil de afvise at det er almindeligt forbrugerkøb, og den TROR jeg de vil vinde når det er en "firma" hjemmeside, så det er som minimum et meget langt og grimt forløb, og de har dine penge. Derfor er lykkeligste løsning nok trods alt at se at komme overens og finde en løsning med dem og få noget for pengene - desværre.

Til gengæld kan det jo være en fordel juridisk, når der er tale om forsinkelse. En forsinkelse skal jo være væsentlig før man kan ophæve et køb. Enhver forsinkelse er som udgangspunkt væsentlig i erhvervskøb. Dog kan der selvfølgelig være andet aftalt.

Men man kan selvfølgelig ikke gå til forbrugerrådet, når det er erhverv.

Jeg ville dog også give dem en chance for at løse det. Det kan næsten ikke betale sig andet, med mindre der er tale om et stort beløb.

Tilmeldt 9. Feb 13
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 20:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tak for jeres svar og synspunkter.
Det er kun 5.000,- kr, så det er netop ikke noget der kan svare sig at lægge det helt store i.
Jeg er mest af alt bare ekstremt ærgerlig over at et firma der hævder at være professionelt viser sig at være det stik modsatte, og at jeg endnu engang skal bruge tid og energi på at finde at finde en løsning...
De produkter som skulle have været oprettet i god tid inden sommerferien, er mere eller mindre ligegyldige nu, hvilket bare gør mig endnu mere frustreret.

Jeg vil egentlig gerne begynde på en frisk med et firma som jeg stoler på, men lige føler jeg at jeg er er lidt på hold, da mine penge jo er blevet låst godt fast...

Tilmeldt 6. Jan 10
Indlæg ialt: 273
Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Aze

Som jeg kan forstå det har du betalt med kredit/debet kort.

Du skal derfor skrive til firmaet, at hvis ikke de har leveret din side inden x antal dage, så gør du indsigelser mod betalingen i din bank.

Din bank kan så annullere korttransaktionen, og sætte dine penge ind på din konto igen.

Du har ikke fået leveret den vare/service du har bestilt, så du er i din fulde ret til at forlange charge-back.

Tilmeldt 9. Feb 13
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 23:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Sats: Ja, og nej. Det er betalt via Paypal, så jeg skal have fat i dem, ved evt indsigelser.

Firmaet vil gerne lave hjemmesiden færdig indenfor overkommelig tid, så det er i i sig selv ikke problemet!
Mit dilemma er, at jeg egentlig havde regnet med at finde et firma som jeg kunne bruge fremad-rettet, da jeg har flere store ting i sigte, og her har jeg ganske enkelt mistet min tiltro til det pågældende, hvilket gør at jeg skal bruge tid på at finde et nyt, om jeg så fik min shop leveret.

Hertil kommer at der også er hosting, og nogle support-timer inkluderet i den løsning jeg har betalt for, og disse har jeg egentlig ikke lyst til at gøre brug af.

Jeg vil også mene at jeg er i min ret til at lade handlen gå tilbage, men det er stadig svært at komme igennem, medmindre der skal laves en større sag ud af det...Og igen er min tid brugt bedre andre steder...

Tilmeldt 24. May 14
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 00:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Aze:
Det er kun 5.000,- kr, så det er netop ikke noget der kan svare sig at lægge det helt store i.
Jeg er mest af alt bare ekstremt ærgerlig over at et firma der hævder at være professionelt viser sig at være det stik modsatte, og at jeg endnu engang skal bruge tid og energi på at finde at finde en løsning...
De produkter som skulle have været oprettet i god tid inden sommerferien, er mere eller mindre ligegyldige nu, hvilket bare gør mig endnu mere frustreret.

ØV ØV ØV for dig - føler virkelig med dig og har selv været der flere gange.

Det er selvfølgelig nogle virkelig ærgelige penge at miste og måske du kan få Paypal indover og hjælpe. 
For fremtiden; en webshop, hvor du har specifikke krav til design - vil aldrig kunne købes for 5000,- kroner. Beklager - men der burde være nogle alarmklokker der ringede der, især når du bevidst har ledt efter et "fuldtids" webbureau der gerne skal leve af deres løsninger. 

Som jeg ser det, så har du 2 muligheder. Enten at vælge at lave en shop selv hos fx Dandomain - til et fast beløb hver måned. Eller at få lavet en professionel webshop hos et bureau der har styr på kvalitet, såvel som kundeservice. Alt efter omfang så løber det typisk op i 20-30.000 - men det burde så heller ikke være noget problem, for en vellykket shop SKAL kunne tjene det ind igen, indenfor en fornuftig tidsperiode. 

+ en ekstra tredje mulighed - er at du lige præcis finde en ung/ny-udvikler, som har styr på sit arbejde og stadig er billig. Men i dag er langt mellem dem :-)

God vind med dit videre forløb - husk at erfaring koster penge og det er der rigtig mange iværksættere som kan nikke genkendende til :)

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Blot en tanke - og ikke at det hjælper dig i den aktuelle sag...

Men vi ser jo snart dagligt folk der mener at være blevet "snydt" her på Amino.

Hvorfor ikke forlange at alle tilbudstråde skal køre via Freelancer, hvor der er mulighed for at rate udbyder efter endt opgave. ?

Kunne man ikke slippe for "de værste" af udbyderne på denne vis, til gavn for både de dygtige og reelle af slagsen samt ordregiver ?

Ligeledes kunne alle "Tilbud søges" oprettes derinde, og kun Plusmedlemmer byde ind.

Så slap man samtidig for den hær af ukendte profiler, der kun kommer ind og deltager i mere eller mindre relevante tilbudstråde, og på den måde sniger sig uden om plusmedlemskabet.

Dette vil give ekstra værdi til både Amino og plusmedlemmerne, samt større sikkerhed for ordregiver.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Man kan jo også rate her på amino. Og jeg har brugt freelancer.com rigtig meget, og flere af deres ratingsystemer synes jeg ikke siger noget. Men Amino kunne opgradere deres freelancer afd, så det var muligt at afgøre tvister - man kunne endda have et panel fra branchen af store og små firmaer og kunder til at give deres indstillinger i tvister, der ikke er nemme at afgøre i en retssal.

Til Aze:

1) Glem de 5000

2) indse at anocroc har ret i, at du skal give en del mere for en god shop og en god leverandør (jeg selv tager ca. 6500 for en standard magento uden design)

3) Brug den offentlige gabestok: Fortæl her i tråden hvem firmaet er, eller advar dem om, at du vil gøre brug af den offentlige gabestok for at se om det får dem til at betale. De skal selvfølgelig have lov at svare indenfor rimelig tid.

Thomas

Side 1 ud af 3 (29 indlæg)