Etisk spørgsmål

Hej Folkens.

Jeg har fundet ud af at den virksomhed jeg kommer fra har rigtig store problemer. En mand er netop blevet opsagt fordi der ikke er nok at lave.

Der er en person i firmaet, vi kalder ham X. Ham har jeg talt rigtig godt med. Han er utilfreds med at være i firmaet og mener ikke han får nok i løn. Det er jeg enig med ham i da han har en ret fin uddannelse. P.t får han 28 og han burde have et par og 30. 

X er tilknyttet en fast kunde der bruger ham 37 timer i ugen og bliver faktureret 580.- kroner i timen, godt og vel 80.000 i måneden. Han har tidligere udtryk at han godt kunne finde på at spørge om ansættelse hos kunden istedet for at få mere i løn.

Her kommer så det etiske. Tanken har unægtelig sneget sig ind at jeg kunne tilbyde ham ansættelse hos mig, til en god løn (32.000.-) + en form for overskudsdeling hvis han kan tage kunden med over til mig.

Det ville jo være rigtig fint for mig da jeg ville få en fed pakkeløsning hvor alle krav er opfyldt, personale, kunde, overskud. 

Men jeg diskuterer det etiske i det med mig selv i disse dage. Jeg er klar over at det er at sparke en mand der ligger ned. Hvis der er problemer i virksomheden, ville dette naturligvis være et rigtig hårdt slag. Samtidig har jeg ikke specielle ønsker om at skabe en fjende der vil forsøge at stikke mig en kæp i hjulet ved hver given lejlighed.

Omvendt må man også sige, at hvis firmaets ledelse havde været skarp nok var dette aldrig sket, og havde de været opmærksomme på hvorvidt X er tilfreds eller ej, ville alternative muligheder for X heller ikke være interessante.

Skal jeg køre spis, eller bliv spist, eller skal jeg lade min samvittighed råde mig i denne sag?

Der er ingen tvivl om at ovenstående mulighed ville være fantastisk for min virksomhed. Det ville give mig et overskud månedligt på 20-30.000.- kroner bare ud af den blå luft og ville kræve minimalt arbejde fra min side.

Lad høre hvad folks meninger om ovenstående er ?

Hej og tak for svar.

Jeg hælder til at være ret enig. Alternativet er jo at X selv ender med at arbejde for den kunde og så er kunden jo "tabt". Alle kan få noget ud af det sådan set. X kan få mere i løn. Kunden kan få en billigere timepris. Jeg kan komme rigtig godt fra start. Den eneste der taber noget er selvfølgelig den virksomhed der har X ansat.

Jeg mener også at hvis man skal drive virksomhed generelt er man simpelthen nødt til at være skarp på den slags ting i ledelsen. Ledelsen driver virksomheden derude som en kælderbutik, tiden bliver virkelig brugt dårligt. Direktøren laver alm. timelønnet arbejde, og det er alt lige fra at stå ved montagelinje til at sidde og lave styklister. Han burde bruge tiden på at sørge ordentligt for sin virksomhed, lave noget salg så han ikke var nødt til at fyre folk osv. Uanset ender det med at han  knækker nakken, eller i hvert fald aldrig bliver større.

Hvis man er uopmærksom som iværksætter eller selvstændig får man slag. Spørgsmålet er bare om det er mig der skal uddele de slag, eller en anden?

Der er mange tanker i mit hoved lige nu..

Da jeg havde firma i vagtbranchen gjorde man sådan noget uden at tænke en tanke. Der stjal man med arme og ben af både kunder og personale. 

Uldal:

Her kommer så det etiske. Tanken har unægtelig sneget sig ind at jeg kunne tilbyde ham ansættelse hos mig, til en god løn (32.000.-) + en form for overskudsdeling hvis han kan tage kunden med over til mig.

Ja, ovenstående er det springende punkt!

Der er - juridisk og moralsk/etisk - intet i vejen for at du tilbyder din bekendte ansættelse til en løn, du finder passende i forhold til hans evner. Og at han søger nye veje er der heller ikke noget odiøst i.

Men at tilbyde ham en bonus, "hvis han kan tage kunden med over til dig" får alle mine alarmklokker til at ringe! Han er på gyngende grund i forhold til sin loyalitetspligt og du og han får fra starten af et ubalanceret forhold, da I efter min mening helt klart sammen overskrider nogle etiske grænser.

Med andre ord, jeg ville aldrig ansætte en person, hvor forholdet starter med en rævekage. Det ene kan føre til det næste - og hvis han ser dig som en person, der vil gå på kompromis med etik og moral, kan det lige så godt være dig, det går ud over næste gang...

Birte Andersen:

Men at tilbyde ham en bonus, "hvis han kan tage kunden med over til dig" får alle mine alarmklokker til at ringe! Han er på gyngende grund i forhold til sin loyalitetspligt og du og han får fra starten af et ubalanceret forhold, da I efter min mening helt klart sammen overskrider nogle etiske grænser.

Med andre ord, jeg ville aldrig ansætte en person, hvor forholdet starter med en rævekage. Det ene kan føre til det næste - og hvis han ser dig som en person, der vil gå på kompromis med etik og moral, kan det lige så godt være dig, det går ud over næste gang...

Det er nu ikke den der bekymrer mig mest. Jeg kan godt se hvad du siger, men det med at tage kunder med sig sker jo konstant og hele tiden i alle brancher. Det er jo mere normalt end unormalt, og sker da især blandt sælgere, indkøbere, driftledere osv.

Den etiske grænse du nævner vi sammen overskrider er han allerede villig til at krydse ved at tage ansættelse ved kunden selv. Så som jeg ser det har han allerede, eller er tæt på, at overskride den grænse på egen hånd. For slet ikke at snakke om det pres X føler. Han ved da godt at han kommer hjem til en fyreseddel i det sekund den kunde han er hos ikke har mere at lave, eller vil have ham på kun den halve tid. Han er da snot-dum hvis han ikke ligger nogle planer i den forbindelse, og især når han kan se at arbejdsgiveren ikke proaktivt leder efter noget andet han kan lave når han kommer tilbage.

Jeg kan godt se at det kan være mig det går ud over næste gang, og det er jeg også opmærksom på, og de slag må jeg tage når eller hvis de kommer. Den virksomhed jeg har været hos vil unægtelig stikke en kæp i hjulet på mig ved hver given lejlighed. Heldigvis kan man sige driver vi forretning på to meget forskellige måder, og ønsker kunder i hver vores ende af skalaen. En kunde som den X arbejder for ville jeg aldrig pro-aktivt gå efter med min virksomhed.

Det jeg har et problem med er etikken i at sparke en mand der ligger ned. Hvis virksomheden er ved at gå ned nu (fyringer af personale m.m.), ville det at springe vildt og voldsomt på de få kunder han har tilbage helt sikkert være med til at forsegle en konkurs eller lukning, i bedste fald måske koste andre jobbet. Spørgsmålet er om jeg ville kunne leve med det. 

Omvendt er jeg også nødt til at sige at hvis ikke man kan finde ud af at drive virksomhed, så bør man jo heller ikke drive virksomhed. Når chefen går mere op i at lave timelønnet arbejde, istedetfor at sikre sig kunder til det personale man har, så er der jo et eller andet totalt galt.. Man kan jo ikke drive en 12 mio om året virksomhed som en kælderbiks ustraffet ?!

Og den slags drift af virksomhed vil komme til at koste uanset om det er mig eller en anden der finder på at tage en luns af kadaveret.

Jeg har det bare stadig ikke særlig godt med det.

Uldal:

men det med at tage kunder med sig sker jo konstant og hele tiden i alle brancher. Det er jo mere normalt end unormalt, og sker da især blandt sælgere, indkøbere, driftledere osv.

Jeg kender selv en del ansatte, som jeg ville "følge" hvis de gik solo. Men det er ikke det samme som at "tage kunder med over". Handlingen skal komme fra kunden, ikke fra medarbejderen, der flytter/bliver selvstændig!

Uldal:

Den etiske grænse du nævner vi sammen overskrider er han allerede villig til at krydse ved at tage ansættelse ved kunden selv. Så som jeg ser det har han allerede, eller er tæt på, at overskride den grænse på egen hånd.

Jeg forstod dit oprindelige spørgsmål således, at du ville have afklaret DIT EGET personlige etiske ståsted og de signaler, det sender . Det drejer sig for mig mindre om, hvad X er villig til at gøre for at bibeholde beskæftigelse og månedsløn.

Hvis du har brug for ham og hans kompetencer, så ansæt ham. Pas jeres egen boldgade, opgaver, markedsføring osv. Hvis kunderne så - af egen motivation - går over til jer, ja, så er I bare de bedste. Og hvis det vælter konkurrenten, så er det ærgerligt, men fair.

Hej Birthe.

Angående det med at tage kunder med over tror jeg at vi to har et forskelligt syn på hvad der foregår. Det kan også være at det varierer meget fra branche til branche. Jeg ved at i visse brancher (nogle af de brancher jeg kender til) der er det MEGET brugt, at søger man ansættelse hos et andet firma, så tager man kunder med, og bruger det i vist omfang også som argument for at få ansættelse af det pågældende firma. 

Som sagt, den del ser jeg ikke der er noget i vejen med. Havde man arbejdet på at få loyale kunder ville den slags jo ikke ske. For kunden er det vigtigere at fortsætte med at få den samme gode mand, end hvor det er den pågældende dygtige mand arbejder.

Hvis det får en til at sove bedre om natten så er jeg 100% sikker på at hvis jeg snuppede medarbejderen X, ville kunden automatisk følge X og dermed komme over til mig. Ingen tvivl om det. Dermed bliver det kundens egen handling.

Du har forstået mig spørgsmål korrekt. Det omhandler min egen etik, og hvordan jeg eventuelt ville have det med at sparke til en der ligger ned i forvejen.

Hvad X er villig til eller ej har ikke så meget med sagen at gøre medmindre den skal føres ud i livet selvfølgelig.

Jeg kan selvfølgelig bruge ham og hans kompetencer, men jeg har ikke noget grundlag at ansætte ham på og jeg har ikke noget arbejde at give ham hvis ikke kunden følger med. Så på den konto har jeg ikke noget incitement til at ansætte ham.

Hvis X kan hive kunden med over - hvorfor søger X så ikke ansættelse hos kunden eller starter selv. Hvorfor dele med Uldal hvis han kan få det hele....